Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

I den følgende sekvens ses den grundlæggende struktur. Efter en lærermonolog, der også fungerer
som forberedelse til det efterfølgende spørgsmål, stiller læreren et spørgsmål om, hvad en given
side i tekstbogen handler om. En elev svarer, at det er kobber. Læreren evaluerer med et ja og
gentager, at det kobber. Han elaborerer derefter svaret og stiller et nyt spørgsmål. En anden elev
svarer. Dette svar evalueres ikke, men bruges af læreren i hans elaborering. Herefter stiller han nyt
spørgsmål, holder pause, indtil der er elever, der har markeret, hvorefter han navngiver Yasmin, der
svarer. Svaret evalueres, hvorefter læreren indleder en lidt længere monologisk sekvens.
HE: ... Nu kan vi tage denne her (HE tager en op). Det er bly. Og bly er et grundstof (HE
peger på ordet grundstof på tavlen). Og inde i det her bly, der er der kun blyatomer,
for blyatomer, det er nogen af dem / der findes nede i jorden. De var til at finde frem,
hvis man ellers (uhørligt). Det her, det er et grundstof. Det er kun lavet af en slags
atomer. Blyatomer. Den rustne det er jern (HE viser den frem). Den er lavet af
jernatomer. Den der side i bogen, side 26, hvad for en handler den om?
Elev: Kobber
HE: Ja, det er kobber. Den er her. Den er kun lavet af kobberatomer. Så var der en, vi talte
om, som var lavet af flere slags. Den, der starter med m.
Rafah: Messing
HE: Messing er ikke her, og messing er ikke der, for messing er ikke et grundstof. Messing
er lavet af to af de andre. Messing er lavet af noget smeltet kobber og noget smeltet
zink, der er hældt op og rørt sammen, og så er det størknet, og så er det stof, der
kommer ud af det, det er messing. Så den er ikke et grundstof. Den kan vi godt lægge
over her. Så er der tre tilbage. En træ, en aluminium og en zink. Er der en af dem, som
ikke er et grundstof? // Yasmin
Yasmin: Træ
HE: Sådan. Fint svaret. Så nu kan jeg tage min aluminium og min zink og lægge over til de
andre grundstoffer, og her jeg træ. Den lægger jeg over til messingen. Og så tager vi
det, der står i bogen, og det er kobber. // Kobber er altså et af jordens grundstoffer, og
det vil sige, at ligegyldigt, hvor mange gange, jeg saver den her over / jeg deler den to
gange. Jeg tager de to og deler dem, så har vi fire. Jeg tager de fire og deler dem, og
jeg kan blive ved og blive ved og blive ved. Så vil der blive ved med at være kobber.
Det er kobber hver gang, for der er ikke andet end kobber. Og når jeg har gjort det
rigtig længe, så skulle jeg kunne komme ned på, at til sidst så står jeg med et
kobberatom i den ene hånd og et kobberatom i den anden hånd, og alle de andre
kobberatomer, de ligger i en kurv. Det er et tankeeksperiment. Det kan jeg slet ikke
gøre, fordi atomerne er helt utrolig små. Man kan aldrig rigtig komme til at se dem.
Om jeg så forstørrede dem hundrede millioner gange, så ville det ikke lykkes. Jeg skal
op på en meget meget større forstørrelse. Jeg tager en lup op af lommen (HE tager en
lup op af lommen og holder den over kobberterningen) Skulle jeg kunne se atomerne
nu? Næ, jeg kan se noget snavs og noget kork og nogle ridser. Jeg kan ikke se nogen
atomer. Men hvis I kigger på side 26, så er det øverste billede, det er historien om at
blive ved med at save de der kobberterninger mindre. Men den der kiks, der ligger
midt på siden // det er et stykke kobber, som har været under et eller andet fantastisk
36