Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

More documents

Recommendations

Info

det ikke det / nej, er det ikke det Vedat: Kan kun eksistere, hvis Azad: Oxygen til dyr og mennesker bliver / til Vedat: Oxygen til dyr og mennesker bliver / lavet af planter Azad: Ja Vedat Så er det færdigt Azad: <strong>Den</strong> kemiske fabrik producerer kulhydrater, ik’ Vedat: Ja Azad: CO2 er en livsbetingelse for dyr og mennesker Vedat: Nej Azad: CO2 er en livsbetingelse for mennesker Vedat: I planternes kemiske fabrik Azad: Ja Vedat: O2 er en livsbetingelse Azad: xxx Vedat: xxx Har I lavet dem (til den anden gruppe. Går hen til gruppen) Azad: xxx snart blive færdig / xxx snart blive færdig Vedat flytter rundt på papirerne. Senere, mens de limer Helle: Hvordan er det at lave sådan en øvelse som denne her? Vedat: Det er sjovt Azad: Jeg synes, det er sjovt nok Helle: (til Ambro og Ngoc) Hvad synes I om det, at lave en øvelse som denne her Ngoc: Jeg kan godt lide det Ambro: Oo-kaayy Helle: Lærer man noget af det? Vedat: Ja, ja, selvfølgelig Helle: Hvorfor lærer man noget af det / eller hvordan gør man det? Azad: Vi har lært, ik’, men så skal vi være sikre på, at vi kan huske det Vedat: Vi skal se, om vi kan huske det / om vi har lært noget af de eksperimenter, vi har lavet Helle: Ja Helle: Hvad var det for eksperimenter, I lavede sidste gang. Da var jeg der ikke. Azad: Med de der runde der Helle: Ja Azad: De der / Vi skulle have, vi skulle have Vedat: Vi skulle sætte mange af de der sammen Helle: Altså sådan at det blev Vedat: Ja Helle: Sådan at det blev den der formel Vedat: Ja 217
Bilag 13 1.g: Sammensmeltningen af æg- og sædcelle Klasseværelsessamtale Lilian: Så skulle vi til at se på, I var blevet sat til en opgave sammen med jeres lektielæsning, at I skulle finde nogle væsentlige oplysninger om sammensmeltningen af æg- og sædcelle i jeres tekst / og / har I alle sammen fået lavet det? Flere elever: Jo Line: Jeg har ikke Lilian: Du var der ikke, så det kniber. Du kan få en seddel med hvordan det ser ud, det I skulle lave. Ja, og så skal vi jo prøve at se på det, og / er det sådan at I har fundet jeres papirer frem / Godt / Så skulle vi prøve at se på hvad kan I sige med hensyn til det der, I fik til opgave // Ja, Maria Maria: At en pige bliver født med 40 eller 400.000 ægceller. Lilian: Ja, og du anser det som en af de væsentlige ting at sige Maria: Ja Lilian: At der er 400.000 ægceller Omar: Hov, var det ikke noget med, at hun mister en hver dag? Elev: Hver måned Lilian: Sschy, ægceller / og de der 400.000 ægceller, hvad var det, du netop sagde med hensyn med til dem? Maria: Det var, at en pige bliver født med så mange. Lilian: Ja, og det vil sige, hvornår bliver de lavet? Maria: Allerede i moderens foster, eller i hendes, hun får det jo fra moderen, men moderen har allerede haft det. Lilian: Nu er jeg ikke helt med. Prøv lige at Maria: Hun bliver født med dem, ik’ Lilian: Hvem er hun? Maria: Pigen Lilian: Pigen ja / pigen ja, altså, og det vil sige, hvornår bliver de anlagt? Nadia: Er det ikke fra femte måned? Lilian: Nej Nadia: Jo Lilian: Det vil sige, inden for hvilken periode er det, at æggene bliver anlagt? Jasmina: Når moderen er gravid Lilian: Ja, altså i foster. Det er i fosterudviklingen, ik’ / ja (Lilian skriver på tavlen) Lilian: Det dannes i fosterperioden, ik’ // Ja (elevhenvendt) Mathias: Hej, hvad har det med, hvad har det med første spørgsmål at gøre? Lilian: Ja, det er nemlig, det skulle vi nemlig tilbage til, om det. Er det et af det, i anser som det væsentlige Maria: Ja Flere elever: Nej Mathias: Det har jo ikke noget med det at gøre Lilian: Så må vi se, hvad andre har af ideer om, hvad der er væsentligt. Mathias Mathias: Ja, men jeg synes, det der er væsentligt nok. Det er bare ikke væsentligt omkring sammensmeltningen af æg- og sædcelle Lilian: Nej 218
Page 1 and 2:
Den sproglige dimension i naturfags
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning 4 Pr
Page 5 and 6:
Indledning I august 2002 blev der i
Page 7 and 8:
aggrund planlagde lærerne så de u
Page 9 and 10:
I dette projekt er der to cykluser
Page 11 and 12:
I takt med en stigende erkendelse a
Page 13 and 14:
I rapportens anden del beskrives og
Page 15 and 16:
Undervisningstilrettelæggelsen Udg
Page 17 and 18:
naturfaglige register (Martin 1993,
Page 19 and 20:
47b Blodtryk/puls Klasseværelsessa
Page 21 and 22:
Et nedslag i de tre første videoop
Page 23 and 24:
Derudover skal eleverne i forlænge
Page 25 and 26:
forekommer to gange i løbet af det
Page 27 and 28:
det betydningsindhold, der formidle
Page 29 and 30:
Løbende tilføjes nye begreber, de
Page 31 and 32:
ekspliciteres ikke direkte her, og
Page 33 and 34:
elationer mellem de enkelte ord. Ma
Page 35 and 36:
forskellen mellem den danske og den
Page 37 and 38:
I den følgende sekvens ses den gru
Page 39 and 40:
I det ovenfor citerede uddrag dækk
Page 41 and 42:
Klasseværelsessamtale i 1.g Set i
Page 43 and 44:
LR: Nej. Anders Anders: Vi havde de
Page 45:
med blodårerne at gøre? Herefter
Page 48 and 49:
Ikke-lærerinitierede elevbidrag ka
Page 50 and 51:
Hvad angår den sproglige dimension
Page 52 and 53:
Selma stadig sidder med et smil, de
Page 54 and 55:
Afrunding En grundlæggende udfordr
Page 56 and 57:
Fokus på de naturfaglige tekster O
Page 58 and 59:
knyttet til et bestemt fagområde 1
Page 60 and 61:
der er markante forskelle mellem el
Page 62 and 63:
forståelse af et fagbegreb på for
Page 64 and 65:
Det tredje er, at kriterierne bag t
Page 66 and 67:
mennesker. Man undersøger disse ko
Page 68 and 69:
I de følgende eksempler er indhold
Page 70 and 71:
Syntaktisk flertydighed Den ofte me
Page 72 and 73:
Denne gæringsproces er en ufuldst
Page 74 and 75:
Visuelle repræsentationer afbilder
Page 76 and 77:
I visse tilfælde er der ikke en kl
Page 78 and 79:
energifordeling, der er inddelt i t
Page 80 and 81:
© Nucleus Forlag 79
Page 82 and 83:
Det endelige valg af læsesti har o
Page 84 and 85:
Bogen indeholder endvidere en rækk
Page 87:
I afsnittet ”Energien kommer fra
Page 90 and 91:
- en diskussion Den foregående ana
Page 92 and 93:
videokameraets tilstedeværelse. Fo
Page 94 and 95:
Del 2: Integration af den sproglige
Page 96 and 97:
Analysen Jeg var til stede i de to
Page 98 and 99:
Inddragelse af den sproglige dimens
Page 100 and 101:
Efter en klasseværelsessamtale om
Page 102 and 103:
Saida: Og denne her, den bliver ven
Page 104 and 105:
Amira: Prøv at se, man starter så
Page 106 and 107:
Lilian: Hvorfor tror du, at man har
Page 108 and 109:
Undervejs finder en række forskell
Page 110 and 111:
7. Blodet indeholder bughulen 8. Hy
Page 112 and 113:
Også her sker deres sætningssamme
Page 114 and 115:
Manal: Er det så nummer 1? Esra: J
Page 116 and 117:
kommer til at fungere som en opsumm
Page 118 and 119:
Spørgsmålformulering: 1.Hvad er f
Page 120 and 121:
deraf vil skabe en ubalance. I sin
Page 122 and 123:
nuanceret præsuppositionen om, at
Page 124 and 125:
Hamida: Ja, det er, minipiller og p
Page 126 and 127:
Selma: Nej, jeg forstår ikke, hvor
Page 128 and 129:
1.g: Prævention 2 Gruppearbejde En
Page 130 and 131:
7. klasse: Drivhuseffekten Pararbej
Page 132 and 133:
Pararbejde Drivhuseffekten Illustra
Page 134 and 135:
Abir: Selvfølgelig gør du det Val
Page 136 and 137:
faktiske udbytte. Vi var derfor eni
Page 138 and 139:
Fotosyntese Pararbejde En plante er
Page 140 and 141:
Hvad angår det naturfaglige regist
Page 142 and 143:
Faglig læsning Et centralt mål fo
Page 144 and 145:
Opfølgning I starten af undervisni
Page 146 and 147:
Efterfølgende overvejelser Først
Page 148 and 149:
indgik i undervisningen i de to kla
Page 150 and 151:
udgangspunkt - og etableringen af d
Page 152 and 153:
selve aktiviteten. Gennem arbejdet
Page 154 and 155:
viste os også, at det at følge el
Page 156 and 157:
den ene eller anden grund ikke i de
Page 158 and 159:
Dolin, J, L.B. Krogh & R. Troelsen
Page 160 and 161:
Lemke, J (1990): Talking Science. L
Page 162 and 163:
Bilag 161
Page 164 and 165:
Bilag 2 Klasseliste 1.g Navn Moders
Page 166 and 167:
Bilag 4 Udskriftskonventioner Kursi
Page 168 and 169: nogen, der er lavet kunstigt. De ko
Page 170 and 171: noget. Der er det skrevet ned. Jeg
Page 172 and 173: derhenne. (Han skærer et stykke af
Page 174 and 175: Bilag 6. 1.g: Kredsløbet Klassevæ
Page 176 and 177: LR: Ja Rune Rune: Kapillærer LR: K
Page 178 and 179: LR: Ja, det vil sige, her bliver de
Page 180 and 181: dem kender I så godt. Hvor kender
Page 182 and 183: Sanja: (uhørligt) små vener LR: S
Page 184 and 185: Rashid: Ja LR: Kan I huske, I har l
Page 186 and 187: Bilag7 Davies, Greene & Lunzer 1984
Page 188 and 189: Analyse- og målorienterede aktivit
Page 190 and 191: Ramme Felter Aktivitet Instruktion
Page 192 and 193: Økosystemet planter planteædere b
Page 194 and 195: 2. Sæt betegnelser på diagrammet
Page 196 and 197: til …mens der dannes CO2. Denne t
Page 198 and 199: om, at det skyldes forurening med C
Page 200 and 201: Bilag 8 1.g: Udvikling af kønsorga
Page 202 and 203: Amira: Men, prøv at se, drengenes
Page 204 and 205: Lilian: Næ, hvad er det, der sker.
Page 206 and 207: Bilag 9 1g: Kvindens hormon- og æg
Page 208 and 209: Manal: Progesteron og Esra: Østrog
Page 210 and 211: Selma: Fortrydelsespiller? Sanja: J
Page 212 and 213: Hamida: Hvad med, har vi selv argum
Page 214 and 215: Bilag 11 7.klasse: Drivhuseffekten
Page 216 and 217: Valmira: Skal vi se film? Valmira:
Page 220 and 221: Mathias: Som er spørgsmålet Lilia
Page 222 and 223: Lilian: Ja Jasmina. Der stod i boge
Page 224 and 225: Bilag 15 1.g: AIDS Klasseværelsess
Page 226 and 227: være, at der var andre, der havde
Page 228: Selv om det verbale sprog ikke er d
show all

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?