Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Undervejs finder en række forskellige sproglige afklaringer sted. Samtidig med at de får anvendt det
naturfaglige register, synes de også flere steder at få formuleret det faglige stof på en mere
”hverdagsagtig” måde. En proces, der ifølge Lemke (1990) også er et væsentligt led i en
forståelsesproces.
Undervejs i vores drøftelse pegede Lilian på en problemstilling, der omhandlede tidsforbrug i
forbindelse med en sådan arbejdsform. Hun rejste spørgsmålet om, hvorvidt eleverne mon fik nok
ud af arbejdet, set i forhold til den tid, der blev afsat dertil. Hans-Ejler mente, at det nok var
nødvendig tid. Selv vil jeg betvivle, om en kort og måske umiddelbart mere effektiv
lærergennemgang ville have givet samme udbytte som disse elevers egen opdagelsesfærd ind i
figuren. Under alle omstændigheder var vi enige om, at den faglige og sproglige bearbejdning,
eleverne kom igennem, var yderst værdifuld, og at opgaven gav anledning til et arbejde med den
sproglige dimension som fuldt integreret i det faglige arbejde. I forlængelse heraf diskuterede vi
også, om det måske var muligt at ”effektivisere” gruppearbejdet mere ved måske at sætte mindre tid
af til det, men vi var på den anden side også alle overbeviste om, at der nok var brug for en vis
rummelighed, og at meget også ville gå tabt, hvis tiden var så presset, at eleverne ikke fik mulighed
for de nødvendige sproglige og faglige afklaringer og for de ekskurser, der sandsynligvis også har
betydning for elevernes arbejde på at relatere det nye til det kendte. Snakken om hermafroditten kan
være et eksempel derpå. Det er også sandsynligt, at det er Amiras forståelse af det fælles mandlige
og kvindelige udgangspunkt for kønsorganernes udvikling, der har fået hende til at associere til
dokumentarudsendelsen, hvilket kan være med til at give dem alle en øget forståelse af baggrunden
for udviklingen af en hermafrodit og for betydningen af det fælles udgangspunkt.
En anden problemstilling, der blev bragt op, drejer sig om vejledning undervejs i processen. Det
ville måske være optimalt, hvis læreren havde mulighed for at følge med i alle gruppers arbejde –
som vi nu kan det, når det er fastholdt af kameraet - og dermed kunne gribe ind der, hvor der var
særligt brug for det. I dette tilfælde kunne det handle om en afklaring af ”den hængende del”, som
de aldrig får opklaret. Men realiteten i en undervisningssituation er selvfølgelig en anden. Ikke
desto mindre var vi enige om, at det er værd at bestræbe sig på at følge med i gruppernes arbejde så
godt, som det nu er muligt, og være til rådighed med støtte, når der opstår problemer. Muligvis kan
man også i den efterfølgende opsamling lægge tid ind til eventuelle afsluttende spørgsmål.
107