17.07.2013 Views

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

dem samtidig afspejler et stigende abstraktionsniveau.<br />

- ’naming words’<br />

- ’process words’<br />

- ‘concept words’<br />

- ‘mathematical ‘words’ and symbols’<br />

‘Naming words’ er ifølge Wellington & Osborne ord, der benævner identificerbare og observerbare<br />

objekter eller enheder. Nogle af dem er synonymer for ord, der i mange tilfælde vil være kendt for<br />

mange af eleverne. Andre navngiver måske ikke umiddelbart observerbare objekter eller enheder,<br />

der måske samtidig er ukendte størrelser for mange elever. Det kunne for eksempel gælde ordet<br />

celle, der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. <strong>Den</strong>ne kategori omfatter endvidere ord for<br />

remedier, der anvendes til naturfaglige laboratorieforsøg (reagensglas, strømforsyning etc.).<br />

’Process words’ er ord, der benævner processer (destillation, krystallisering,<br />

respiration, evolution). Nogle af disse procesord kan umiddelbart anskueliggøres gennem<br />

demonstration (fx destillation), mens andre ikke umiddelbart kan vises gennem demonstration (fx<br />

evolution).<br />

’Concept words’ er ifølge Wellington & Osborne ord, der benævner abstrakte<br />

begreber så som energi, arbejde, kraft, temperatur, element og molekyle.<br />

<strong>Den</strong> sidste kategori ’mathematical ’words’ and symbols’ omfatter selv sagt ord som<br />

for eksempel rumfang og kubikcentimeter samt symboler som % og o C.<br />

Flere undersøgelser 18 har påvist, at det ofte er de ikke-tekniske eller akademiske ord, der volder<br />

mange elever problemer i forbindelse med læsning af naturfaglige tekster. ”Academic words” er<br />

ifølge Nation (2001) ord, som ikke tilhører de højfrekvente ord i ordforrådet, og som ikke er<br />

egentlige fagord, men ord, som alligevel indgår i forskellige typer af fagtekster uden at være direkte<br />

’process words’ og arbejde under ’concept words’? Også benævnelserne for de enkelte kategorier synes upræcise.<br />

Hvad kendetegner for eksempel ’naming words’? Jeg har af samme grund undladt at oversætte dem.<br />

18 Wellington & Osborne (2001) trækker her især på Cassels, J. & A. Johnstone (1985): Words that Matter in Science<br />

London: Royal Society of Chemistry, Meyerson, M, M. ford, W. Jones & M. Ward (1991): Science vocabulary<br />

knowledge of third and fifth grade students. In Science Education, 9 (4): 419-428, Marshall, S, M. Gilmour & D. Lewis<br />

(1991): Words that Matter in Science and Technology. In International Journal of Science Education, 10 (5): 485-495<br />

samt Pickersgill, S. & R. Lock (1991): Student understanding of selected non-technical words in science. In Research in<br />

Science and Technological Education, 9 (1): 71-79.<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!