Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
dem samtidig afspejler et stigende abstraktionsniveau.<br />
- ’naming words’<br />
- ’process words’<br />
- ‘concept words’<br />
- ‘mathematical ‘words’ and symbols’<br />
‘Naming words’ er ifølge Wellington & Osborne ord, der benævner identificerbare og observerbare<br />
objekter eller enheder. Nogle af dem er synonymer for ord, der i mange tilfælde vil være kendt for<br />
mange af eleverne. Andre navngiver måske ikke umiddelbart observerbare objekter eller enheder,<br />
der måske samtidig er ukendte størrelser for mange elever. Det kunne for eksempel gælde ordet<br />
celle, der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. <strong>Den</strong>ne kategori omfatter endvidere ord for<br />
remedier, der anvendes til naturfaglige laboratorieforsøg (reagensglas, strømforsyning etc.).<br />
’Process words’ er ord, der benævner processer (destillation, krystallisering,<br />
respiration, evolution). Nogle af disse procesord kan umiddelbart anskueliggøres gennem<br />
demonstration (fx destillation), mens andre ikke umiddelbart kan vises gennem demonstration (fx<br />
evolution).<br />
’Concept words’ er ifølge Wellington & Osborne ord, der benævner abstrakte<br />
begreber så som energi, arbejde, kraft, temperatur, element og molekyle.<br />
<strong>Den</strong> sidste kategori ’mathematical ’words’ and symbols’ omfatter selv sagt ord som<br />
for eksempel rumfang og kubikcentimeter samt symboler som % og o C.<br />
Flere undersøgelser 18 har påvist, at det ofte er de ikke-tekniske eller akademiske ord, der volder<br />
mange elever problemer i forbindelse med læsning af naturfaglige tekster. ”Academic words” er<br />
ifølge Nation (2001) ord, som ikke tilhører de højfrekvente ord i ordforrådet, og som ikke er<br />
egentlige fagord, men ord, som alligevel indgår i forskellige typer af fagtekster uden at være direkte<br />
’process words’ og arbejde under ’concept words’? Også benævnelserne for de enkelte kategorier synes upræcise.<br />
Hvad kendetegner for eksempel ’naming words’? Jeg har af samme grund undladt at oversætte dem.<br />
18 Wellington & Osborne (2001) trækker her især på Cassels, J. & A. Johnstone (1985): Words that Matter in Science<br />
London: Royal Society of Chemistry, Meyerson, M, M. ford, W. Jones & M. Ward (1991): Science vocabulary<br />
knowledge of third and fifth grade students. In Science Education, 9 (4): 419-428, Marshall, S, M. Gilmour & D. Lewis<br />
(1991): Words that Matter in Science and Technology. In International Journal of Science Education, 10 (5): 485-495<br />
samt Pickersgill, S. & R. Lock (1991): Student understanding of selected non-technical words in science. In Research in<br />
Science and Technological Education, 9 (1): 71-79.<br />
56