Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

More documents

Recommendations

Info

Sanja: (uhørligt) små vener LR: Så står der små vener, for det vil sige, at de der er mindre end venerne, altså venolerne er mindre end venerne, altså venolerne er mindre end venerne Selma (samtidig): Stor, større, størst Selma: Det er ligesom stor, større, størst. Det vil sige, at den, der er størst, er større end den, der er stor. LR: Altså, vi taler om noget, der er stort, så bliver det mindre, så bliver det det mindste, og derefter så går vi op i noget, der bliver større igen, men der sammenligner vi de små her i forhold til det største, vi har, vener, fordi venoler, det betyder netop små vener. Sanja: Det vil sige, mindste årer, det er mindre end små vener? Selma: Ååh Sanja: Mindste årer, det er, eller det er mindre end små vener, ik’? Mathias: Ja, videre LR: Du siger, kom igen Sanja: Mindste årer er mindre end små vener LR: Mindste årer, ja, er mindre end små vener Sanja: Det var bare det LR: Og det var også, jeg prøvede at illustrere ved at vi laver det mindre og mindre, og så bliver de større og større igen Sanja (til Selma): Man skal da spørge (Selma og Sanja taler videre om stor, større, størst) LR: Er der styr på det nu? Sanja: Ja LR: Ja, godt. Nu har vi fået rodet en masse ind her // Ja Mathias: Er det det samme i det store og det lille kredsløb? LR: Ja, det er det nemlig. På samme måde her. Så har vi en arterie. <strong>Den</strong> går over i noget, der er meget småt, og inde i lungerne, der bliver det til? Mathias: Arterier… øøh kapillærer LR: Det er godt, ja. Inde i lungen, der har vi kapillærer, og når vi så kommer ud fra kapillærerne igen, så vil det sige, det første, vi møder her, det vil vi kalde for? / Ve? Mathias: Venoler LR: Og så bliver det større, og så bliver det til? Mathias: Vener LR: Vener. Er vi med? (Småsnak i klassen) LR: Har vi styr på det her? Helt klar på det her, hvad det er for nogen? Så skal vi lige have, hvordan pokker vi nu får blodet rundt. Nu smider vi det ud fra hjertet. Vi snakker om hjertet senere, men når nu hjertet sender blodet ud, og vi skal have det rundt og helt ned i storetåen, og vi skal have blodet tilbage til hjertet. Hvordan får vi blodet tilbage til hjertet? Selma: Vil du ikke stille spørgsmålet igen? LR: Hvordan får du blodet tilbage til hjertet? Hvordan får du blodet tilbage fra dine fødder? Rashid: Har det ikke noget med hjertet at gøre? LR: Vi sender det Rashid: Det pumper LR: Ja, det pumper, det er rigtigt, men .. Rashid: Der kommer noget bagved, så bliver det nødt til at rykke sig 181
LR: Nåå, du tænker, så skubber det bagved, ja, det er meget muligt, men husk nu på, når det skal igennem så mange rør, så er det en utrolig stor Mathias: Jeg vil bare sige, at hvis hjertet skulle være så stort, at det skulle presse det igennem kapillærerne, så ville de ikke kunne holde LR: Det ville være et meget stort arbejde, og det vil sige, trykket falder igennem årerne. Det vil sige, at det tryk, vi har her, som er det største, det er næsten totalt væk, når blodet kommer tilbage til hjertet, og så var det jo, jeg ville høre lidt om, hvordan pokker vi får lokket blodet tilbage i venerne, op igennem venerne, og dermed ville jeg godt have fat i, hvordan pokker sådan nogen vener er opbygget af Sanja: Jeg ved godt, hvordan det kommer tilbage LR: Rashid Rashid: Er det ikke de der (uhørligt) LR: Hvad var det, der var? Rashid: Der var et eller andet Elev: Hvad spurgte du om? (LR hører det ikke) Sanja: Hvordan får vi lokket blodet tilbage LR: Der var nemlig noget. Men hvad var det så? / Ja, hvad var det så? Det var nemlig noget, vi skulle have puttet på vores / vener derhenne. At, hvis vi ser på opbygningen af dem, hvordan mon sådan nogen årer ser ud? Rashid: Her LR: Amira Amira: Var det ikke. Så har de sådan nogen (uhørligt), der hvor blodet løber, så har de sådan nogen, sådan at blodet ikke kan løbe tilbage LR: Nemlig. Det var selvfølgelig dem, jeg efterlyste. Hvis vi nu ser på en arterie, så var vi enige om, at det var sådan nogen pæne store rør. Hvad må der være udenpå de der rør, for at vi overhovedet kan få presset blodet igennem? Anders Anders: Muskel LR: Nemlig. Så der må være noget… Der må være muskulatur Mathias: Når man for eksempel slår op i en bog og ser, at vi har 300 eller, hvor mange muskler vi nu har. Tæller de så med? LR: Hhm. Nej, nej, det gør de ikke, for det er jo sådan noget, der ligger sådan på dem alle sammen, så … Mathias: (Uhørligt) LR: Der ligger sådan et pænt. Så er det, hvis vi nu ser på venerne, hvordan er det med muskulaturen på venerne. Er der muskler? Elever: Ja LR: Ja, det må der være. Vi putter en muskulatur på (tegner på tavlen). Det vil sige, altså, der er muskulatur begge steder, men så er der en forskel. Nu skulle vi jo gerne have proppet det der blod tilbage fra tæerne. Og hvad var det, der var en, der sagde, der var inde i dem? Kom Rashid: <strong>Den</strong> der ringmuskel der. LR: Ja, det var det, vi havde Rashid: Det er tyndere end arterien. Det er meget mindre end arterien LR: Ja, men hvad har vi mere for at få lokket blodet tilbage? Maria: En cellevæg eller LR: Nej. Anders Anders: Vi havde de der klapper, som LR: Ja, klapper 182
Page 1 and 2:
Den sproglige dimension i naturfags
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning 4 Pr
Page 5 and 6:
Indledning I august 2002 blev der i
Page 7 and 8:
aggrund planlagde lærerne så de u
Page 9 and 10:
I dette projekt er der to cykluser
Page 11 and 12:
I takt med en stigende erkendelse a
Page 13 and 14:
I rapportens anden del beskrives og
Page 15 and 16:
Undervisningstilrettelæggelsen Udg
Page 17 and 18:
naturfaglige register (Martin 1993,
Page 19 and 20:
47b Blodtryk/puls Klasseværelsessa
Page 21 and 22:
Et nedslag i de tre første videoop
Page 23 and 24:
Derudover skal eleverne i forlænge
Page 25 and 26:
forekommer to gange i løbet af det
Page 27 and 28:
det betydningsindhold, der formidle
Page 29 and 30:
Løbende tilføjes nye begreber, de
Page 31 and 32:
ekspliciteres ikke direkte her, og
Page 33 and 34:
elationer mellem de enkelte ord. Ma
Page 35 and 36:
forskellen mellem den danske og den
Page 37 and 38:
I den følgende sekvens ses den gru
Page 39 and 40:
I det ovenfor citerede uddrag dækk
Page 41 and 42:
Klasseværelsessamtale i 1.g Set i
Page 43 and 44:
LR: Nej. Anders Anders: Vi havde de
Page 45:
med blodårerne at gøre? Herefter
Page 48 and 49:
Ikke-lærerinitierede elevbidrag ka
Page 50 and 51:
Hvad angår den sproglige dimension
Page 52 and 53:
Selma stadig sidder med et smil, de
Page 54 and 55:
Afrunding En grundlæggende udfordr
Page 56 and 57:
Fokus på de naturfaglige tekster O
Page 58 and 59:
knyttet til et bestemt fagområde 1
Page 60 and 61:
der er markante forskelle mellem el
Page 62 and 63:
forståelse af et fagbegreb på for
Page 64 and 65:
Det tredje er, at kriterierne bag t
Page 66 and 67:
mennesker. Man undersøger disse ko
Page 68 and 69:
I de følgende eksempler er indhold
Page 70 and 71:
Syntaktisk flertydighed Den ofte me
Page 72 and 73:
Denne gæringsproces er en ufuldst
Page 74 and 75:
Visuelle repræsentationer afbilder
Page 76 and 77:
I visse tilfælde er der ikke en kl
Page 78 and 79:
energifordeling, der er inddelt i t
Page 80 and 81:
© Nucleus Forlag 79
Page 82 and 83:
Det endelige valg af læsesti har o
Page 84 and 85:
Bogen indeholder endvidere en rækk
Page 87:
I afsnittet ”Energien kommer fra
Page 90 and 91:
- en diskussion Den foregående ana
Page 92 and 93:
videokameraets tilstedeværelse. Fo
Page 94 and 95:
Del 2: Integration af den sproglige
Page 96 and 97:
Analysen Jeg var til stede i de to
Page 98 and 99:
Inddragelse af den sproglige dimens
Page 100 and 101:
Efter en klasseværelsessamtale om
Page 102 and 103:
Saida: Og denne her, den bliver ven
Page 104 and 105:
Amira: Prøv at se, man starter så
Page 106 and 107:
Lilian: Hvorfor tror du, at man har
Page 108 and 109:
Undervejs finder en række forskell
Page 110 and 111:
7. Blodet indeholder bughulen 8. Hy
Page 112 and 113:
Også her sker deres sætningssamme
Page 114 and 115:
Manal: Er det så nummer 1? Esra: J
Page 116 and 117:
kommer til at fungere som en opsumm
Page 118 and 119:
Spørgsmålformulering: 1.Hvad er f
Page 120 and 121:
deraf vil skabe en ubalance. I sin
Page 122 and 123:
nuanceret præsuppositionen om, at
Page 124 and 125:
Hamida: Ja, det er, minipiller og p
Page 126 and 127:
Selma: Nej, jeg forstår ikke, hvor
Page 128 and 129:
1.g: Prævention 2 Gruppearbejde En
Page 130 and 131:
7. klasse: Drivhuseffekten Pararbej
Page 132 and 133: Pararbejde Drivhuseffekten Illustra
Page 134 and 135: Abir: Selvfølgelig gør du det Val
Page 136 and 137: faktiske udbytte. Vi var derfor eni
Page 138 and 139: Fotosyntese Pararbejde En plante er
Page 140 and 141: Hvad angår det naturfaglige regist
Page 142 and 143: Faglig læsning Et centralt mål fo
Page 144 and 145: Opfølgning I starten af undervisni
Page 146 and 147: Efterfølgende overvejelser Først
Page 148 and 149: indgik i undervisningen i de to kla
Page 150 and 151: udgangspunkt - og etableringen af d
Page 152 and 153: selve aktiviteten. Gennem arbejdet
Page 154 and 155: viste os også, at det at følge el
Page 156 and 157: den ene eller anden grund ikke i de
Page 158 and 159: Dolin, J, L.B. Krogh & R. Troelsen
Page 160 and 161: Lemke, J (1990): Talking Science. L
Page 162 and 163: Bilag 161
Page 164 and 165: Bilag 2 Klasseliste 1.g Navn Moders
Page 166 and 167: Bilag 4 Udskriftskonventioner Kursi
Page 168 and 169: nogen, der er lavet kunstigt. De ko
Page 170 and 171: noget. Der er det skrevet ned. Jeg
Page 172 and 173: derhenne. (Han skærer et stykke af
Page 174 and 175: Bilag 6. 1.g: Kredsløbet Klassevæ
Page 176 and 177: LR: Ja Rune Rune: Kapillærer LR: K
Page 178 and 179: LR: Ja, det vil sige, her bliver de
Page 180 and 181: dem kender I så godt. Hvor kender
Page 184 and 185: Rashid: Ja LR: Kan I huske, I har l
Page 186 and 187: Bilag7 Davies, Greene & Lunzer 1984
Page 188 and 189: Analyse- og målorienterede aktivit
Page 190 and 191: Ramme Felter Aktivitet Instruktion
Page 192 and 193: Økosystemet planter planteædere b
Page 194 and 195: 2. Sæt betegnelser på diagrammet
Page 196 and 197: til …mens der dannes CO2. Denne t
Page 198 and 199: om, at det skyldes forurening med C
Page 200 and 201: Bilag 8 1.g: Udvikling af kønsorga
Page 202 and 203: Amira: Men, prøv at se, drengenes
Page 204 and 205: Lilian: Næ, hvad er det, der sker.
Page 206 and 207: Bilag 9 1g: Kvindens hormon- og æg
Page 208 and 209: Manal: Progesteron og Esra: Østrog
Page 210 and 211: Selma: Fortrydelsespiller? Sanja: J
Page 212 and 213: Hamida: Hvad med, har vi selv argum
Page 214 and 215: Bilag 11 7.klasse: Drivhuseffekten
Page 216 and 217: Valmira: Skal vi se film? Valmira:
Page 218 and 219: det ikke det / nej, er det ikke det
Page 220 and 221: Mathias: Som er spørgsmålet Lilia
Page 222 and 223: Lilian: Ja Jasmina. Der stod i boge
Page 224 and 225: Bilag 15 1.g: AIDS Klasseværelsess
Page 226 and 227: være, at der var andre, der havde
Page 228: Selv om det verbale sprog ikke er d
show all

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?