Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

More documents

Recommendations

Info

Ikke-lærerinitierede elevbidrag kan også være svar, der formuleres spørgende. Nedenfor er det Rashid, der tager ordet for som svar på Lilians spørgsmål at give et bud, der formuleres spørgende. Efter at have taget ordet formår Rashid herefter at fastholde en fortsat dialog med Lilian. Selma: Vil du ikke stille spørgsmålet igen? LR: Hvordan får du blodet tilbage til hjertet? Hvordan får du blodet tilbage fra dine fødder? Rashid: Har det ikke noget med hjertet at gøre? LR: Vi sender det Rashid: Det pumper LR: Ja, det pumper, det er rigtigt, men Rashid: Der kommer noget bagved, så bliver det nødt til at rykke sig Endvidere gælder det afklarende spørgsmål som her, hvor Sanja spørger opklarende til forskellen mellem vener og arterier. LR: Nemlig. Vener er altså, det er. En vene er en åre, som går til / til hjertet (skriver på tavlen) Elev: Uhørligt LR: Det er rigtigt, vi skal også komme ind til det med hensyn til (uhørligt), men vener Sanja: Så venens modsatte er arterier eller hvad? LR: Hvad Sanja: Venens modsatte er arterier Elever: Ja LR: De årer, der går fra hjertet, det er arterier. Dem, der går til hjertet, det er vener. Er vi med på det her? Og så skal vi se. Så har vi, hvis vi nu ser på størrelsen af sådan nogle årer (LR rykker rundt på tavlerne). Nu skal vi have nogle af jeres navne med her. Nu skal vi se. Vi havde arterierne, der kommer ud her. Endelig kan det dreje sig om kommentarer eller spørgsmål til gennemførelsen af undervisningen. Her handler det om Lilians brug af tavlen. Sanja: Du skal ikke slette noget LR: Må jeg ikke slette noget. Sanja: Nej, overhovedet ikke LR: Det havde jeg meget lyst til Selma: Over på den anden side kan du skrive LR: Så bliver det lidt rodet, nå, men så gør vi det. Og her om arbejdet med at skrive fagord på tavlen. 47
Line: Hvorfor skal vi gøre det? LR: Jo, det er simpelthen fordi så får vi sådan en god opsamling på hvad det er, der er væsentligt i lektien // og vi andre kigger. En enkelt gang gøres to elevers ’sidetalk’ endvidere til genstand for fælles opmærksomhed. Det er tilfældet, da Maria på et tidspunkt spørger, hvorfor man får næseblod. Spørgsmålet høres ikke af Lilian, men Jelena, der sidder ved siden af, vælger hviskende at give Maria en forklaring. Lilian observerer det, og spørger til, hvad det er, Jelena siger. Jelena får lov at forklare, hvorefter Lilian vender tilbage til det spor, hun var i gang med en bemærkning om, at de senere vil komme tilbage til spørgsmålet om næseblod. Maria: Hvorfor får vi så næseblod? LR: Og når det så kører videre, hvor skal det så tilbage til? (Jelena forklarer Maria om næseblod – næsten uhørligt) LR: Hvad siger du? Jelena: Altså, hun spørger, hvorfor får man så næseblod, og så siger jeg, en kapillar i næsen kan ikke holde til det store tryk, du har i hovedet, og så går den i stykker, og så for du næseblod. LR: Vi skal nemlig ind på størrelsen, og det kommer vi til om lidt. Hvis vi nu lige her på vores kredsløb her. Vi har altså blodet, vi sender ud her til hele kroppen, og det kredsløb, der skal rundt til hele kroppen, hvad kalder vi det? / Ssyh. Hamida, kan du huske, hvad det hedder? Som det fremgår af slutningen af dette uddrag, er det dog ikke al ’sidetalk’, der accepteres. Efter sekvensen omkring næseblod fortsætter flere elever med at småhviske, men afbrydes med et ssyh og dermed en anmodning om, at opmærksomheden igen rettes mod den fælles samtale. På grund af den mindre udprægede regulering er det vanskeligt at beskrive omfanget og fordelingen af elevbidrag præcist. En omtrentlig optælling af elevbidragene i udskriften af disse første ca. 45 minutters klasseværelsessamtale viser, at der er ca. 184 elevbidrag. Af dem er 24 uidentificerbare på den måde, at det ikke kan afgøres, hvilken elev, der står for dem. De resterende bidrag er fordelt mellem 22 elever. Der er 25 elever til stede i klassen den dag, hvilket – med forbehold for de uidentificerbare bidrag – betyder, at der er 3 elever, der ikke har nogle bidrag. De elever, der står for de fleste bidrag, er Rashid med 38 bidrag, Sanja med 27 bidrag og Mathias med 26 bidrag. 5 elever har 1 bidrag, 3 elever har 2 bidrag og 4 elever har 3 bidrag. De øvrige elever har mellem 4 og 10 bidrag. 48
Page 1 and 2: Den sproglige dimension i naturfags
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning 4 Pr
Page 5 and 6: Indledning I august 2002 blev der i
Page 7 and 8: aggrund planlagde lærerne så de u
Page 9 and 10: I dette projekt er der to cykluser
Page 11 and 12: I takt med en stigende erkendelse a
Page 13 and 14: I rapportens anden del beskrives og
Page 15 and 16: Undervisningstilrettelæggelsen Udg
Page 17 and 18: naturfaglige register (Martin 1993,
Page 19 and 20: 47b Blodtryk/puls Klasseværelsessa
Page 21 and 22: Et nedslag i de tre første videoop
Page 23 and 24: Derudover skal eleverne i forlænge
Page 25 and 26: forekommer to gange i løbet af det
Page 27 and 28: det betydningsindhold, der formidle
Page 29 and 30: Løbende tilføjes nye begreber, de
Page 31 and 32: ekspliciteres ikke direkte her, og
Page 33 and 34: elationer mellem de enkelte ord. Ma
Page 35 and 36: forskellen mellem den danske og den
Page 37 and 38: I den følgende sekvens ses den gru
Page 39 and 40: I det ovenfor citerede uddrag dækk
Page 41 and 42: Klasseværelsessamtale i 1.g Set i
Page 43 and 44: LR: Nej. Anders Anders: Vi havde de
Page 45: med blodårerne at gøre? Herefter
Page 50 and 51: Hvad angår den sproglige dimension
Page 52 and 53: Selma stadig sidder med et smil, de
Page 54 and 55: Afrunding En grundlæggende udfordr
Page 56 and 57: Fokus på de naturfaglige tekster O
Page 58 and 59: knyttet til et bestemt fagområde 1
Page 60 and 61: der er markante forskelle mellem el
Page 62 and 63: forståelse af et fagbegreb på for
Page 64 and 65: Det tredje er, at kriterierne bag t
Page 66 and 67: mennesker. Man undersøger disse ko
Page 68 and 69: I de følgende eksempler er indhold
Page 70 and 71: Syntaktisk flertydighed Den ofte me
Page 72 and 73: Denne gæringsproces er en ufuldst
Page 74 and 75: Visuelle repræsentationer afbilder
Page 76 and 77: I visse tilfælde er der ikke en kl
Page 78 and 79: energifordeling, der er inddelt i t
Page 80 and 81: © Nucleus Forlag 79
Page 82 and 83: Det endelige valg af læsesti har o
Page 84 and 85: Bogen indeholder endvidere en rækk
Page 87: I afsnittet ”Energien kommer fra
Page 90 and 91: - en diskussion Den foregående ana
Page 92 and 93: videokameraets tilstedeværelse. Fo
Page 94 and 95: Del 2: Integration af den sproglige
Page 96 and 97: Analysen Jeg var til stede i de to
Page 98 and 99:
Inddragelse af den sproglige dimens
Page 100 and 101:
Efter en klasseværelsessamtale om
Page 102 and 103:
Saida: Og denne her, den bliver ven
Page 104 and 105:
Amira: Prøv at se, man starter så
Page 106 and 107:
Lilian: Hvorfor tror du, at man har
Page 108 and 109:
Undervejs finder en række forskell
Page 110 and 111:
7. Blodet indeholder bughulen 8. Hy
Page 112 and 113:
Også her sker deres sætningssamme
Page 114 and 115:
Manal: Er det så nummer 1? Esra: J
Page 116 and 117:
kommer til at fungere som en opsumm
Page 118 and 119:
Spørgsmålformulering: 1.Hvad er f
Page 120 and 121:
deraf vil skabe en ubalance. I sin
Page 122 and 123:
nuanceret præsuppositionen om, at
Page 124 and 125:
Hamida: Ja, det er, minipiller og p
Page 126 and 127:
Selma: Nej, jeg forstår ikke, hvor
Page 128 and 129:
1.g: Prævention 2 Gruppearbejde En
Page 130 and 131:
7. klasse: Drivhuseffekten Pararbej
Page 132 and 133:
Pararbejde Drivhuseffekten Illustra
Page 134 and 135:
Abir: Selvfølgelig gør du det Val
Page 136 and 137:
faktiske udbytte. Vi var derfor eni
Page 138 and 139:
Fotosyntese Pararbejde En plante er
Page 140 and 141:
Hvad angår det naturfaglige regist
Page 142 and 143:
Faglig læsning Et centralt mål fo
Page 144 and 145:
Opfølgning I starten af undervisni
Page 146 and 147:
Efterfølgende overvejelser Først
Page 148 and 149:
indgik i undervisningen i de to kla
Page 150 and 151:
udgangspunkt - og etableringen af d
Page 152 and 153:
selve aktiviteten. Gennem arbejdet
Page 154 and 155:
viste os også, at det at følge el
Page 156 and 157:
den ene eller anden grund ikke i de
Page 158 and 159:
Dolin, J, L.B. Krogh & R. Troelsen
Page 160 and 161:
Lemke, J (1990): Talking Science. L
Page 162 and 163:
Bilag 161
Page 164 and 165:
Bilag 2 Klasseliste 1.g Navn Moders
Page 166 and 167:
Bilag 4 Udskriftskonventioner Kursi
Page 168 and 169:
nogen, der er lavet kunstigt. De ko
Page 170 and 171:
noget. Der er det skrevet ned. Jeg
Page 172 and 173:
derhenne. (Han skærer et stykke af
Page 174 and 175:
Bilag 6. 1.g: Kredsløbet Klassevæ
Page 176 and 177:
LR: Ja Rune Rune: Kapillærer LR: K
Page 178 and 179:
LR: Ja, det vil sige, her bliver de
Page 180 and 181:
dem kender I så godt. Hvor kender
Page 182 and 183:
Sanja: (uhørligt) små vener LR: S
Page 184 and 185:
Rashid: Ja LR: Kan I huske, I har l
Page 186 and 187:
Bilag7 Davies, Greene & Lunzer 1984
Page 188 and 189:
Analyse- og målorienterede aktivit
Page 190 and 191:
Ramme Felter Aktivitet Instruktion
Page 192 and 193:
Økosystemet planter planteædere b
Page 194 and 195:
2. Sæt betegnelser på diagrammet
Page 196 and 197:
til …mens der dannes CO2. Denne t
Page 198 and 199:
om, at det skyldes forurening med C
Page 200 and 201:
Bilag 8 1.g: Udvikling af kønsorga
Page 202 and 203:
Amira: Men, prøv at se, drengenes
Page 204 and 205:
Lilian: Næ, hvad er det, der sker.
Page 206 and 207:
Bilag 9 1g: Kvindens hormon- og æg
Page 208 and 209:
Manal: Progesteron og Esra: Østrog
Page 210 and 211:
Selma: Fortrydelsespiller? Sanja: J
Page 212 and 213:
Hamida: Hvad med, har vi selv argum
Page 214 and 215:
Bilag 11 7.klasse: Drivhuseffekten
Page 216 and 217:
Valmira: Skal vi se film? Valmira:
Page 218 and 219:
det ikke det / nej, er det ikke det
Page 220 and 221:
Mathias: Som er spørgsmålet Lilia
Page 222 and 223:
Lilian: Ja Jasmina. Der stod i boge
Page 224 and 225:
Bilag 15 1.g: AIDS Klasseværelsess
Page 226 and 227:
være, at der var andre, der havde
Page 228:
Selv om det verbale sprog ikke er d
show all

Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?