Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Indledning
anskuer man organisationens medlemmer som ufrie diskursdeltagere, der kan
indtage rollen som undertrykkere, som undertrykte – der dog kæmper imod –
eller som undertrykte uden mulighed for modmagt. Derudover anser man de
udsagn, der bliver ytret indenfor organisationen, som værende magtinficeret og
strategiske indlæg med henblik på at realisere sin egens klasses interesser.
Det sidste perspektiv – det pluralistiske perspektiv – er mere dialektisk end de
to andre. Her opfatter man organisationen som en løs koalition af interessenter
med en midlertidig interesse i at leve op til organisationens formelle mål. Synet
på organisationens medlemmer er heller ikke entydigt. Medlemmerne kan agere
i forhold til mange ting, og det, de siger, kan være drevet af flere faktorer som
eksempelvis egoisme, altruisme eller ønsket om opnåelse af fælles mål. Disse
faktorer kan derudover være determineret af yderligere flere forhold som
eksempelvis psykologiske forhold, kulturelle forhold eller historiske forhold.
Lidt senere i dette afsnit vil vi bevidstgøre os selv og læseren om vores eget
perspektiv i dette projekt.
Undervejs i kurset har der været stor optagethed af begge underkategorier i
semesterets temaramme. Selvfølgelig har hovedvægten været lagt
på ’kommunikation om organisationer’ i forbindelse med kursets grundige
gennemgang af udviklingen indenfor ledelsesteori. Men i kurset har interessen
omkring ’kommunikation i organisationer’ også spillet en rolle – især i kursets
workshopbaserede del, hvor spørgsmålet om ’hensigt’ i forbindelse med
kommunikative udmeldinger i en organisation har haft stor betydning. Blandt
andet i forbindelse med de afholdte workshops i værdibaseret ledelse.
Undersøgelses-, analyse- og interventionsmetodik
Undersøgelses-, analyse- og interventionsmetodik (UAIM) har været
semesterets metodiske værktøjskursus og har haft til formål at give os
studerende nogle færdigheder i at planlægge og gennemføre undersøgelser af
kommunikation i og om organisationer. Kursets hovedvægt har været på at
anskueliggøre metoder til gennemførelse af interaktions- og diskursanalyser, og
den primære teoretiske ramme har været en gennemgang af de forskellige
diskursteoretiske skoler. Derudover har vi i kurset behandlet forskellige
problemstillinger vedrørende eksempelvis undersøgelsesdesign, og slutteligt har
vi fået en introduktion til en række forskellige forskningsmetodikker.
I UAIM har semesterets kritiske vinkel også gjort sig gældende. Det har været
en pointe, at verden, som vi forstår den, består af hegemoniske kampe, som
bliver udkæmpet i måden, vi taler med hinanden på. Muligheden for at kæmpe
på flere fronter på samme tid – eksempelvis ved at kunne optræde i forskellige
medier – kan derfor have stor betydning for udfaldet af disse kampe. Og det
kan være til stor fordel for de magtfulde i samfundet. En del af kursusgangene
14