Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

2: Ja, ja. Og sådan vil det altid være, og sådan har det også altid været, at hvis du
er arbejdstager, og der er nogle ting, du ikke kan lide, så kan du gå din vej, eller
du kan blive og finde dig i det. (bilag 2, spørgsmål 6)
Analyse
Det er 2, der blot et par taleture tidligere i spørgsmål 6, har hævdet, at etisk
korrekt håndtering af overvågning handler om ”dialog, dialog, dialog” og nu er
der så pludselig kun to muligheder for en medarbejder, der synes noget er uret;
accepter eller gå. Det er direkte modsigende, og igen kan vi kun gisne om, hvad
der menes. Vi tolker det til, at hun enten snakker om virksomheder generelt –
hvor der måske ikke er etableret deciderede samarbejdsudvalg til at varetage
dialog. Det kan dog også være et udtryk for, at hun ikke har set så store
resultater fra samarbejdsudvalgenes side, så i sin rolle som medarbejder mener
hun ikke, hun reelt har andre muligheder end enten/eller. I en videre
undersøgelse kunne det være interessant at forfølge, hvad
fokusgruppedeltagernes erfaringer og indtryk af samarbejdsudvalgsfunktionen
er.
Synlighed for det blotte øje
Det sidste tema, vi vil fremhæve, er en samling af udtalelser, der har synlighed
som omdrejningspunkt. I fokusgrupperne italesætter deltagerne, både hvilken
effekt det kan have, at chefen er synlig – forstået som tilstede og viser sit ansigt
i levende live – og hvad det betyder, at chefen kun er indirekte synlig. Lad os
illustrere:
A: Hvis et firma (.) vil indføre sådan et program, som I har vist der sådan
generelt, så vil jeg tage det som en opfattelse af, at ledelsen fuldstændigt har
givet op at lede medarbejderne altså, det er så dyb en mistro til at lederne ved,
hvad der sker altså, og det der mest at lederne kan gå ned i afdelingerne og finde
ud af, hvad det er der sker og snakke med deres medarbejdere, altså det vil være
helt galt for mig og se (bilag 3, spørgsmål 2)
Her markerer A sin holdning omkring indførelse af overvågning. Han
beskriver det som noget, der træder i stedet for, at chefen går rundt blandt
medarbejderne og snakker med dem for at finde ud af, hvad der sker. Og han
markerer, hvad signal det sender; mistillid.
Faktisk er det kendetegnende for både mellemlederne og tillidsfolkene, at de
italesætter chefens manglende synlighed med en negativ konsekvens. Lad os
tage et par eksempler, der har stået frem i vores gennemlæsning:
B: (…)det ender jo med, der er nogle der, de tør jo fandeme næsten ikke røre et
tastatur, for hvad fanden hvis man nu bliver misforstået, jeg kommer til at skrive
noget med S, E, eller X (.) hue ha. Og så rammer jeg den forkerte tast. BANG
Karl Børge nu skal du over og snakke med personalechefen, nu står du til en
skriftlig advarsel, fordi du ramte X’et i stedet for K’et, du skulle jo til at
93