Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Analyse
som virkelig farlig for organisationen, som det er tilfældet i SpectorSofts
udlægning. I stedet ser lederne mere nuanceret på grupperingen mellem leder
og medarbejder, i og med at mellemlederne sætter sig selv i forskellige
subjektpositioner. Dog er der en tendens til, at mellemlederne vælger at
sympatisere med lederrollen.
I forhold til SpectorSofts tre rationaler, forholder mellemlederne sig nuanceret
til argumenterne. Mellemlederne afviser spildtidsargumentet med, at de selv
kan stå inde for det, de laver, og at der også skal være plads til at gøre andre
ting end arbejde, dog er de ikke uenige i, at der i dele af virksomheden er
medarbejdere, der bruger mere tid på private ting, end de selv gør – og at flere
bruger mere tid, end det er rimeligt. Argumentet om, at man kan finde den
mest effektive medarbejder med Spector 360, bliver ikke direkte tilbagevist af
gruppen, men mellemlederne mener dog, at der ikke er nogen grund til at have
et softwareprogram til at finde ud af sådan nogle ting, da de mener, det er
lederens ansvar at vide, hvad der sker i organisationen. Mellemlederne afviser
ikke, at det kan være et rationelt argument, at indføre Spector 360, for at
beskytte virksomheden, men påpeger, at det har flere utilsigtede konsekvenser,
så argumentet for at gøre det skal være på baggrund af alvorlige mistanker.
Tillidsfolkene og Spector 360
I denne anden del af analysen vil vi vende vores opmærksomhed mod
fokusgruppeinterviewet med tillidsfolkene og ud fra de samme tre temaer som
i det foregående afsnit analysere, hvordan gruppen bruger temaerne i deres
aktive sprogbrug, når de forholder sig til Spector 360.
Tema 1 – Tillidsfolkenes karakteristik af medarbejderen
Vi vil i dette afsnit undersøge måden, hvorpå tillidsfolkene italesætter
medarbejderen. SpectorSoft har i materialet for Spector 360 ingen tiltro til, at
der findes medarbejdere, der yder, hvad de kan på deres arbejde. Og som vi
viste tidligere i analysen, går nogle af SpectorSofts mistillidsfyldte interpretative
repertoires igen i mellemledernes karakteristik af medarbejderen på trods af, de
eksplicit giver udtryk for det modsatte. Derfor bliver det i dette afsnit
interessant at undersøge, hvorledes tillidsfolkene karakteriserer medarbejderne,
og om de – i form af deres formelle rolle som garant for medarbejdernes
interesser – kan italesætte medarbejderne med respekt og tillid.
Og lad os da bare afsløre med det samme – det kan de. Ikke overraskende for
os italesætter tillidsfolkene medarbejderne i virksomheden på en mere positiv
og tillidsvækkende måde, end vi har set det indtil nu. Nogle af de ting,
tillidsfolkene især fokuserer på, er argumentet om, at hvis ledelsen skaber nogle
71