Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Teori og metode
hans kritiske tilgang og hans brug af begreberne interpretative repertoires,
ideologiske dilemmaer og subjektpositioner. Dette behandler Jørgensen og
Philips også, men ikke i samme detaljegrad som Edley. Jørgensen og Philips
har dog nogle ekstra metodiske overvejelser, som vi vil supplere med, når det
er relevant.
For at bevidstgøre os selv og læseren om vores forståelse af de mere konkrete
værktøjsbegreber vil vi i det følgende gennemgå henholdsvis interpretative
repertoires, ideologiske dilemmaer og subjektpositioner, samt nogle lingvistiske
værktøjer, som vi vil anvende i analysen af vores indsamlede datamateriale.
Interpretative repertoires
Interpretative repertoires handler om mønstre på baggrund af erfaringer. Dette
skal forstås på den måde, at når personer udtaler sig om et emne, vil dette være
med baggrund i de erfaringer, de har gjort sig med et emne tidligere. En gruppe
personer, der udtaler sig om fx overvågning, vil igennem de ord og
formuleringer, de anvender, vise, hvilken forforståelse de har. Igennem analyse
kan vi se, om der er sammenhæng i, hvordan de enkelte personer udtaler sig
om henholdsvis overvågning, tillid og kontrol.
Vi forventer at kunne læse ud af deres udtalelser, hvilke erfaringer de har med
disse begreber, og hvordan de gjort sig erfaringer med det tidligere – enten i
kraft af oplevelser eller italesættelser. Det vil fx være interessant at se, om der
er nogle af fokusgruppedeltagerne, der inddrager personlige erfaringer, eller om
det bliver holdt udelukkende på hypotetiske betragtninger. Det kan også vise
sig, at alle deltagerne har samme mening om overvågning af medarbejdere og
måske endda bruger samme formuleringer og argumenter til at retfærdiggøre,
hvorfor overvågning er godt. Er det fx argumentet om, det er for alles
sikkerhed, at overvågning skal til, så dem der forbryder sig mod virksomhedens
love bliver afslørede. Eller argumentet om, at overvågning sørger for, at der
ikke er nogen, der sidder og laver mindre end andre, kunne det være
interessant at følge op på dette for at finde ud af, om arbejdsgiveren netop har
fremdraget disse argumenter – og ikke andre – da overvågningssystemerne blev
indført. Ligeledes vil vi kigge efter, om der er en tendens til et mønster i
forhold til om den første, der udtaler sig, bliver efterfulgt af samstemmende
betragtninger. Dette kan ligeledes være udtryk for en fælles erfaringsverden,
eller det kan vise, at fokusgruppedeltagerne måske ikke har et ordforråd til at
italesætte problemstillingerne, hvilket gør, at de følger trop på den første
udtalelse.
Grundlæggende handler interpretative repertoires altså om erfaringsmæssig
baggrund hos individerne og om gruppens italesættelse af begreberne. Det er
således et værktøj til at give os mulighed for at spotte mønstre i deres omtale af
46