Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Analyse
Som nævnt i indledningen til dette er virkeligheden dog ikke altid så simpel
som SpectorSofts rationaler. 1 begrunder med at sige ”det der bliver lavet herude”,
men specificerer eller retter sig selv og siger ”de ting jeg søger på nettet, det er
jobrelateret” og skifter med pronomenskiftet subjektposition. Hun legitimerer
dermed kun sig selv og kommer derfor ikke med en helt så generel tilslutning
til rationalet, som hvis hun havde sagt, at det gjaldt for alle. 1 fortsætter med, at
skulle der være nogle private ting, kan hun godt stå inde for disse. Hun bringer
hermed et ideologisk dilemma i spil, hvor hun først siger, at det hun laver er
jobrelateret, men bagefter, at hun også godt kan lave private ting. Dette
dilemma forsvarer hun med, at det er noget, hun godt kan stå inde for.
4 italesætter næsten det samme og fremhæver heri, at der er private handlinger,
der ligefrem er decideret nødvendige at få ordnet i arbejdstiden; fx opkald til en
læge.
4: Jeg synes, det er okay, der foregår mindre tid af private ting, for der er ting,
man kun kan ringe til eller komme i kontakt med, når det er arbejdstid. Altså
min læge har telefontid fra otte til ni og telefonbestilling fra 9 til 14, og det
betragter jeg (.) jamen det bruger jeg fem eller ti minutter på hist og pist
1:Det er også det, jeg mener. Det private, der foregår i arbejdstiden, det kan man
godt stå inde for. Altså, det er jo ikke sådan (.) jeg kan i hvert fald godt. (bilag 2,
spørgsmål 1)
Det bliver dog understreget, at det, hun snakker om, er, hvis det er ”fem eller ti
minutter hist og pist”, og hun italesætter hermed sin fortolkning af, hvad man kan
stå inde for. 1 skifter i næste taletur – ligesom i førnævnte eksempel –
pronomen, hun skifter dog hurtigt tilbage og italesætter det på samme måde
igen med ’jeg’ som pronomen. Dette indikerer et skift i subjektposition. På
baggrund af dette og eksemplet før kan det tolkes som om, hun har en
forestilling om, at der måske er nogle, der ikke på samme måde kan stå inde for
det, de laver.
Dette ser vi mere tydeligt i det næste, hvor 2 italesætter sin forestilling af
tidsspildets omfang.
4: (…) Tror du, der er nogen, der bruger rigtig mange timer på private?
2: Yes! Det tror jeg. (2) Og jeg synes ikke, det er rimeligt. Altså… (bilag 2,
spørgsmål 1)
2 svarer og italesætter her eksplicit, at hun tror, der er nogle, der ikke har den
samme holdning som gruppen til, hvornår der bruges for meget tid på private
gøremål. Hun fastholder samtidig i det næste spørgsmål, at det inden for en vis
grænse er helt legitimt at bruge noget af sin arbejdstid på private ting:
2: Men jeg synes, det er rimeligt, det du siger, og det du siger. Selvfølgelig (2) er
der da visse ting, man kan og gør, og det skal man da også. Det er jo også et led
65