Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Analyse
ordentlige rammer, så yder medarbejderne som udgangspunkt også det, de kan.
I spørgsmål 2, da samtalen drejer sig om, at tillidsfolkene skal forsøge at opveje
argumenter for og imod indførelse af et program som Spector 360, siger B
eksempelvis:
72
B: (…)men altså det har jo vist sig, at vi kan jo godt drive en virksomhed, som
laver en sund forretning og skaber et overskud på 10 procent og har tilfredse
medarbejdere, medarbejdere får jo nogle ordentlige forhold (.) så man behøver
slet ikke det her, jeg tror faktisk, at de virksomheder, der gør det der, de har det
rigtig skidt(…) (bilag 3, spørgsmål 2)
B opfatter forholdene på virksomheden som værende gode for medarbejderne
og understreger, at man sagtens kan lave overskud, uden at indføre et program
som Spector 360. Dermed pointerer B, at medarbejderne har en positiv
indstilling til deres arbejde, og at de er interesseret i at yde, hvad de kan, så
længe miljøet omkring dem er godt. Det er i den forbindelse interessant,
hvordan B spiller på et interpretativt repertoire fra lægeverdenen. Hans egen
virksomhed betegner han som ”en sund forretning”, hvorimod virksomheder, der
indfører et program som Spector 360, ”har det rigtig skidt”. Derved er det også
omgivelserne – altså virksomheden – B i dette tilfælde karakteriserer som
værende ”syge”, hvis it-overvågning skulle være nødvendig. Denne italesættelse
står i skærende kontrast til det billede, SpectorSoft forsøger at skabe i deres
materiale, hvor det netop kun er medarbejderne, der gør virksomheden ”syg”
og derfor også medarbejderen, der skal kureres – hvis vi skal blive i
lægeverdenen.
Men tillidsfolkene er heller ikke blinde overfor, at der kan være problemer med
nogle medarbejdere, og at disse problemer ikke nødvendigvis behøver at være
reaktioner på dårlige forhold. Lidt tidligere i spørgsmål 1, i forbindelse med at
de to tillidsfolk taler om, hvornår man kan retfærdiggøre overvågning af
medarbejderen, frembringer B et eksempel på en virkelig hændelse fra
virksomheden, hvor der var nogle problemer med nogle ansatte i
virksomhedens serviceområde. Han siger:
B: (…)for nogle år siden, der døjede vi meget med vores svarprocent på opkald
til medarbejdere i vores serviceområde, det gik ikke ret godt, der var nogle
uvaner med medarbejdere, derfor indførte man sådan nogle programmer, der
holdt øje med det her og registrerede det (.) hvis man nu havde, hvis man var i
det team, der skulle tage telefoner, hvor lang tid havde man så telefonerne tændt,
og det var simpelthen ikke fordi, at der var nogen, der skulle fyres, det var fordi,
vi skulle finde ud af, hvem fanden var det, der havde de der dårlige vaner med at
overlade det til nogle andre eller håbe på, det gik sku nok (.) og der fik vi jo for
det første en meget større kundetilfredshed, vi fik nogle bedre arbejdsrutiner,
fordi der var jo massere af gode kollegaer, der passede deres arbejde, og så fik vi
fat i dem, der ikke gjorde det, og de kom så på nogle kurser i at lave