Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Analyse emnet, og mellemlederne eksplicit skal tilkendegive, hvorvidt de mener, tillid er vigtigt for samarbejdet i organisationen, så er mellemlederne hurtige til at udtrykke sig på måder, som fx 3 gjorde det i spørgsmål 8, hvor han fremhæver, at man arbejder bedre, hvis man føler, der er tillid til en. Men på trods af de gode intentioner og tillidsargumentet, så kniber det alligevel lidt for mellemlederne at leve op til deres ideologi, når de igennem deres indirekte tilkendegivelser karakteriserer medarbejderen. Her ender det nemlig ofte ud med, at mellemlederne får italesat medarbejderen som alt andet end tillidsværdig. Fx som det var tilfældet i spørgsmål 1, hvor 2 meget kraftigt modsætter sig, at der ikke er nogen medarbejdere i kigIT, der bruger meget tid på ikke-arbejdsrelaterede ting i arbejdstiden. Gruppen fremhæver altså, at det er vigtigt for samarbejdet i organisationen at have tillid, men så snart tilliden til medarbejderne italesættes, løber de gode intentioner ofte ud i sandet, og mellemlederne får medarbejderne til at fremstå på en langtfra tillidsfuld måde. De tilslutter sig altså ikke gennemgående SpectorSofts karakteristik af medarbejderen eksplicit, men italesætter implicit mange af de samme argumenter, hvilket resulterer i et ideologisk dilemma med vigtighed af tillid på den ene side og deres mistillid til medarbejderne på den anden. Tema 2 – Mellemledernes grupperinger I salgsmaterialet for Spector 360 opstiller SpectorSoft et klart skel mellem medarbejderne på den ene side og lederne på den anden. I deres udlægning er medarbejderne virksomhedens fjende, og de fremstilles mere truende for virksomhedens overlevelse end eksempelvis virksomhedens konkurrenter, der ikke nævnes. I det følgende afsnit vil vi derfor analysere, om mellemledergruppen har den samme opfattelse af virksomhedens fjender, samt hvad det er for nogle forskellige grupperinger, gruppen italesætter. I forlængelse af forrige afsnit vil vi lægge ud med at slå fast, at mellemlederne ikke er så eksplicitte i deres italesætning af deciderede fjendebilleder og grupperinger som, SpectorSoft er. Det er klart, at den mistillid, mellemledergruppen mere eller mindre eksplicit omtaler medarbejderen med, gør, at der også hos kigIT opstår et skel mellem lederne på den ene side og medarbejderne på den anden. Lad os tage fat i det eksempel, vi sluttede af med at behandle i sidste afsnit, for her er det nemlig særligt tydeligt, hvordan ledergruppen får italesat et skel mellem sig selv og virksomhedens øvrige ansatte. 2 svarer på 4’s spørgsmål gående på, om hun tror, at der er nogen ansatte i virksomheden, der bruger rigtig mange arbejdstimer på at surfe privat, hvortil 2 svarer: ”Yes! Det tror jeg. (2) Og jeg synes ikke, det er rimeligt. Altså…” 29 . 29 Bilag 2, spørgsmål 1 61
Analyse Ved at 2 italesætter den føromtalte mistillid til de andre ansatte i virksomheden, skaber hendes ytring derved en klar fragmentering mellem hende selv og de ansatte, der ikke er en del af fokusgruppen. Som vi viste i det forrige afsnit, så kriminaliserer hendes ytring ikke i særlig høj grad de andre mellemledere, fordi 2 ikke eksplicit anklager dem for noget. Det giver de andre mellemledere en mulighed for at italesætte sig selv som en del af 2’s ”lovlydige selskab”, hvilket, vi så, 3 benytte sig af med sin ytring om, at ”der er sgu hundreder” 30 . Derved gør 3 klart, at han heller ikke er en del af de ”hundreder”, som bruger mange arbejdstimer på private ting. Ytringen, der trækker på det interpretative repertoire, som omhandler mistillid til andre, er dermed med til at få gruppen til at fremstå som en samlet helhed, der står i et modsætningsforhold til gruppen af ikke nærmere specificerede ”kriminelle” ansatte. Det er dog ikke kun den implicitte mistillid til medarbejderne, mellemlederne udtrykker, der er med til at skabe grupperinger mellemlederne og medarbejderne imellem. Eksempelvis siger 2 senere i spørgsmål 1: 62 2: (…) Det er jo sådan, at arbejdsgiveren må gerne overvåge medarbejderne (1) hvis et; de ved det. To; at der er et formål med det. Det må ikke være nysgerrighed, men hvis der er et formål. Hvis vi har nogle problemer eller et eller andet, og derfor overvåger vi medarbejderne, hvis man så får det at vide, og der er et formål, som er reelt, og som ikke er nysgerrighed. Det må man godt. (bilag 2, spørgsmål 1) 2 gør med sin ytring – ”arbejdsgiveren må gerne overvåge medarbejderne” – klart, at lederne har nogle rettigheder, som medarbejderne ikke har. Der er altså et magtforhold mellem de to grupper, der sætter lederne i en mere fordelagtig subjektposition end medarbejderne, i og med at medarbejderne ikke har mulighed for at overvåge lederen og derved heller ikke den samme mulighed for at ”kriminalisere” ham. Det interessante ved 2’s ytring er i den forbindelse, at hun sætter sig selv i den fordelagtige lederposition, ved at hun inddrager sig selv i lederens subjektposition ved at bruge pronomenet ’vi’, da hun begrunder, hvornår det er i orden, at en leder overvåger de ansatte: ”Hvis ’vi’ har nogle problemer (…) og derfor overvåger ’vi’ medarbejderne”. Mellemlederne italesætter altså, at der er en gruppering i virksomheden med ledere på den ene side og medarbejdere på den anden, og ud fra måden, 2 i dette tilfælde italesætter de to grupperinger, så er det altså medarbejderne, virksomheden har problemer med, og derfor er det også medarbejderne, der skal overvåges. 30 Bilag 2, spørgsmål 3
Page 1 and 2:
I de seneste år og særl
Page 3 and 4:
Smid mig ud, jeg er helt til grin
Page 5 and 6:
Forord I de seneste år og særligt
Page 7 and 8:
Indledning 6
Page 9 and 10:
Indledning Denne lille dialog kunne
Page 11 and 12: Indledning Electrics’ i Chicago f
Page 13 and 14: Indledning opstiller for vores proj
Page 15 and 16: Indledning anskuer man organisation
Page 17 and 18: Indledning Som udgangspunkt har vi
Page 19 and 20: Indledende analyse Altså står det
Page 21 and 22: Indledende analyse det magtfulde og
Page 23 and 24: Indledende analyse Men som vi skal
Page 25 and 26: Indledende analyse normalt ville ha
Page 27 and 28: Indledende analyse 26 surveillance
Page 29 and 30: Indledende analyse til at vurdere,
Page 31 and 32: Problemfelt redegør de for, hvorda
Page 33 and 34: Problemfelt Problemformulering Hvor
Page 35 and 36: Problemfelt fokusgruppeinterview -
Page 37 and 38: Teori og metode Ideologikritik Denn
Page 39 and 40: Teori og metode prøver at få modt
Page 41 and 42: Teori og metode ordret ”they” b
Page 43 and 44: Teori og metode opfatter mennesket
Page 45 and 46: Teori og metode udgangspunkt, at de
Page 47 and 48: Teori og metode hans kritiske tilga
Page 49 and 50: Teori og metode 48 Lived ideologies
Page 51 and 52: Teori og metode Dette er blot en mu
Page 53 and 54: Teori og metode sig særligt bemær
Page 55 and 56: Analyse Tema 1 - Mellemledernes kar
Page 57 and 58: Analyse Et andet eksempel på, at m
Page 59 and 60: Analyse 58 kan jeg forholde mig til
Page 61: Analyse Gruppen af mellemledere tr
Page 65 and 66: Analyse arbejdsgiveren må jo godt
Page 67 and 68: Analyse 66 i vores personalepolitik
Page 69 and 70: Analyse Situationen er selvfølgeli
Page 71 and 72: Analyse 70 1: Ja eller også hvis v
Page 73 and 74: Analyse ordentlige rammer, så yder
Page 75 and 76: Analyse en gang på det interpretat
Page 77 and 78: Analyse tillidsfolkene på den ene
Page 79 and 80: Analyse imod det skel mellem leder
Page 81 and 82: Analyse 80 A: Jamen det vil jeg bak
Page 83 and 84: Analyse A viser også senere i spø
Page 85 and 86: Analyse bemærker, at vi ikke lever
Page 87 and 88: Analyse Lige lovlig etisk Flere gan
Page 89 and 90: Analyse 88 2: Ja, hvis der ikke fin
Page 91 and 92: Analyse At opfinde et kodesprog vil
Page 93 and 94: Analyse 92 ledelse, og hvis det ikk
Page 95 and 96: Analyse 94 skrive ’seks’, og ko
Page 97 and 98: Afslutning 96
Page 99 and 100: Afslutning Undersøgelsen Som udgan
Page 101 and 102: Afslutning lederen vide ved at have
Page 103 and 104: Litteraturliste Litteraturliste Pri
Page 105 and 106: Procesbeskrivelse 104
Page 107 and 108: Procesbeskrivelse bliver mere og me
Page 109 and 110: Procesbeskrivelse Ansvarsliste For
Page 111 and 112: Bilag 110
Page 113 and 114:
Bilag Bilag 2 Dette bilag indeholde
Page 115 and 116:
Bilag bruger nettet, når man skal
Page 117 and 118:
Bilag 1: Ulempen er jo også, som [
Page 119 and 120:
Bilag Så den går jo bare ikke, hv
Page 121 and 122:
Bilag Spørgsmål 4 4: Kan man i vi
Page 123 and 124:
Bilag 2: Ja, det var sådan set et
Page 125 and 126:
Bilag bryder mig ikke om ham, men d
Page 127 and 128:
Bilag 3: Nej! Der er nogle (.) jeg
Page 129 and 130:
Bilag 2: Jeg synes det er okay at o
Page 131 and 132:
Bilag Jan: Hvad hvis han har fået
Page 133 and 134:
Bilag Bilag 3 Dette bilag indeholde
Page 135 and 136:
Bilag B: Og dels, jeg kunne jo godt
Page 137 and 138:
Bilag A: Det det tror jeg helt sikk
Page 139 and 140:
Bilag ind og ser på, hvordan er sa
Page 141 and 142:
Bilag virksomheden, når han ikke,
Page 143 and 144:
Bilag hedder (.) i gabestokken, hvi
Page 145 and 146:
Bilag der, så er det det vi arbejd
Page 147 and 148:
Bilag nogle lovovertrædelser så v
Page 149 and 150:
Bilag flygtet fra andre steder ford
Page 151 and 152:
Bilag Bilag 4 Screenshot taget på
show all

Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?