Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Analyse Men skellet mellem mellemlederne og medarbejderne i dette fokusgruppeinterviewet er ikke så udtalt, som det er i materialet fra SpectorSoft. Mellemlederne sætter nemlig ikke udelukkende sig selv i ledernes position. Flere gange bruger de også sig selv til at illustrere konsekvenserne ved itovervågning, hvilket sandsynligvis skal ses som en naturlig konsekvens af mellemledernes formelle subjektposition, hvor de hele tiden bliver tvunget til at forholde sig til deres egen rolle som leder samtidig med, at de også skal forholde sig til deres rolle som ansat. Denne problematik kommer eksempelvis til udtryk i spørgsmål 2, idet 5 siger: 5: Jeg synes også, hvis man skal tænke over, at ov jeg kan ikke slå nummeret op på færgen eller DSB er der nogle der tjekker. Altså det skal være i ens bevidsthed (.) det er sådan en kontrol (.) det synes jeg ville være ubehageligt (bilag 2, spørgsmål 2) 5 trækker i dette tilfælde på sine egne erfaringer fra sin hverdag i virksomheden og ved at problematisere, at ”jeg kan ikke” sætter hun sig selv i den overvågedes position. Det samme er tilfældet for 2, da hun i samme spørgsmål siger: 2: Vi har jo også lås på visse sider, der jo visse sider (.) det kan vi bare ikke. Men det har vi jo fået at vide, at det kan vi ikke, og så må vi jo lade være med at søge på dem, ikke? Ellers bliver vi jo også afvist(…) (bilag 2, spørgsmål 2) Pointen er den samme som før. 2 sætter sig i subjektpositionen som den overvågede ved at gøre det klart, at det ikke kun er de andre ansatte, der har ”lås på visse sider”. I stedet siger hun ”’vi’ har jo lås på visse sider”, ”det kan ’vi’ ikke”, ”det har ’vi’ fået at vide” og ”så må ’vi’ jo lade være”. Derved skaber hun en gruppe bestående af hende selv og de øvrige medarbejdere, der ligger under dem i hierarkiet. Denne gruppe står i et modsætningsforhold til den øverste ledelse, som øjensynligt er den gruppe, der har besluttet at indføre spærringen og samtidig sørget for, at medarbejderne har fået det at vide. Men på trods af at 2 i dette tilfælde ret tydeligt sætter gruppen af mellemledere i et direkte modsætningsforhold til den øverste ledelse, så bliver dette modsætningsforhold italesat forholdsvis neutralt og uden nogen form for indignation – som det fx var tilfældet i forbindelse med, at 2 italesatte, at medarbejderne bruger for meget tid på private ting. I dette tilfælde er der nærmest en form for selvbebrejdelse at spore hos 2, ved at hun ytrer, at ”det har ’vi’ fået at vide” og ”så må ’vi’ jo lade være”. Disse udsagn kan ses som et udtryk for, at 2’s sympati i højere grad ligger hos den øverste ledelse, end den ligger hos gruppen af menige medarbejdere. Den tolkning kan underbygges med de adskillige gange, hvor 2 italesætter it-overvågning med ytringer som eksempelvis: ”Men, men (.) 63
Analyse arbejdsgiveren må jo godt det her” 31 , hvorved overvågning bliver italesat som noget mere eller mindre naturligt. Ud fra denne gennemgang af mellemledernes italesættelser af grupper og gruppetilhørsforhold kan vi ikke sige noget entydigt. Mellemlederne bruger aktivt sproget til at sætte sig i forskellige subjektpositioner, når de i fokusgruppeinterviewet skal tage stilling til it-overvågning og SpectorSofts argumentation. Det eneste sikre, vi kan sige i forbindelse med denne gennemgang, er, at mellemlederne i hvert fald formår at se tingene fra flere sider, når de implicit karakteriserer virksomhedens forskellige grupper, og de er derfor – som ventet – også mere nuancerede end SpectorSoft. Tema 3 – Mellemledernes rationaler for it-overvågning Som vi viste i den indledende analyse, bygger nogle af de måder, hvorpå SpectorSoft sælger sine produkter på en lang række rationaler. Disse rationaler har vi grupperet i tre hovedrationaler; ’Køb Spector 360 for at nedbringe spildtid’, ’Indfør Spector 360 for at finde den mest effektive medarbejder’ og ’Brug Spector 360 som beskyttelse af virksomheden’. Køb Spector 360 for at nedbringe spildtiden Et af SpectorSofts rationaler er, at der kan spares tid og dermed penge ved itovervågning. Dette ser vi fx i deres ROI-calculator, der nemt ud fra et gennemsnitligt estimat af spildtid hos den enkelte medarbejder kan regne den samlede daglige eller sågar årlige besparelse ud for køberen af produktet. Men så simpel er virkeligheden jo ikke i kigIT – eller er den? Vi vil her se på, hvordan gruppen af mellemledere italesætter rationalet; om de kommer med modrationaler, eller om de blankt afviser dem, eller hvad de gør? Vi starter med et eksempel, vi fandt i samtalen omkring det første spørgsmål, der omhandler rimeligheden af, at private ting foregår uden for arbejdstiden. 64 1: (…)jamen altså, jeg ville helt klart ikke have noget imod at have sådan system herude. Fordi at det der bliver lavet herude, de ting jeg søger på nettet, det er jobrelateret. Og hvis det er sådan, at det har været nogle private ting, jamen så er det også nogle ting, jeg kan stå inde for(…) (bilag 2, spørgsmål 1) 1 svarer ikke direkte på spørgsmålet, men siger derimod, at hun helt klart ikke har noget imod et sådant system. Dette tolker vi som en umiddelbar tilslutning til spørgsmålets implicitte rationale om, at it-overvågning kan stoppe private gøremål i arbejdstiden. 31 Bilag 2, spørgsmål 2
Page 1 and 2:
I de seneste år og særl
Page 3 and 4:
Smid mig ud, jeg er helt til grin
Page 5 and 6:
Forord I de seneste år og særligt
Page 7 and 8:
Indledning 6
Page 9 and 10:
Indledning Denne lille dialog kunne
Page 11 and 12:
Indledning Electrics’ i Chicago f
Page 13 and 14: Indledning opstiller for vores proj
Page 15 and 16: Indledning anskuer man organisation
Page 17 and 18: Indledning Som udgangspunkt har vi
Page 19 and 20: Indledende analyse Altså står det
Page 21 and 22: Indledende analyse det magtfulde og
Page 23 and 24: Indledende analyse Men som vi skal
Page 25 and 26: Indledende analyse normalt ville ha
Page 27 and 28: Indledende analyse 26 surveillance
Page 29 and 30: Indledende analyse til at vurdere,
Page 31 and 32: Problemfelt redegør de for, hvorda
Page 33 and 34: Problemfelt Problemformulering Hvor
Page 35 and 36: Problemfelt fokusgruppeinterview -
Page 37 and 38: Teori og metode Ideologikritik Denn
Page 39 and 40: Teori og metode prøver at få modt
Page 41 and 42: Teori og metode ordret ”they” b
Page 43 and 44: Teori og metode opfatter mennesket
Page 45 and 46: Teori og metode udgangspunkt, at de
Page 47 and 48: Teori og metode hans kritiske tilga
Page 49 and 50: Teori og metode 48 Lived ideologies
Page 51 and 52: Teori og metode Dette er blot en mu
Page 53 and 54: Teori og metode sig særligt bemær
Page 55 and 56: Analyse Tema 1 - Mellemledernes kar
Page 57 and 58: Analyse Et andet eksempel på, at m
Page 59 and 60: Analyse 58 kan jeg forholde mig til
Page 61 and 62: Analyse Gruppen af mellemledere tr
Page 63: Analyse Ved at 2 italesætter den f
Page 67 and 68: Analyse 66 i vores personalepolitik
Page 69 and 70: Analyse Situationen er selvfølgeli
Page 71 and 72: Analyse 70 1: Ja eller også hvis v
Page 73 and 74: Analyse ordentlige rammer, så yder
Page 75 and 76: Analyse en gang på det interpretat
Page 77 and 78: Analyse tillidsfolkene på den ene
Page 79 and 80: Analyse imod det skel mellem leder
Page 81 and 82: Analyse 80 A: Jamen det vil jeg bak
Page 83 and 84: Analyse A viser også senere i spø
Page 85 and 86: Analyse bemærker, at vi ikke lever
Page 87 and 88: Analyse Lige lovlig etisk Flere gan
Page 89 and 90: Analyse 88 2: Ja, hvis der ikke fin
Page 91 and 92: Analyse At opfinde et kodesprog vil
Page 93 and 94: Analyse 92 ledelse, og hvis det ikk
Page 95 and 96: Analyse 94 skrive ’seks’, og ko
Page 97 and 98: Afslutning 96
Page 99 and 100: Afslutning Undersøgelsen Som udgan
Page 101 and 102: Afslutning lederen vide ved at have
Page 103 and 104: Litteraturliste Litteraturliste Pri
Page 105 and 106: Procesbeskrivelse 104
Page 107 and 108: Procesbeskrivelse bliver mere og me
Page 109 and 110: Procesbeskrivelse Ansvarsliste For
Page 111 and 112: Bilag 110
Page 113 and 114: Bilag Bilag 2 Dette bilag indeholde
Page 115 and 116:
Bilag bruger nettet, når man skal
Page 117 and 118:
Bilag 1: Ulempen er jo også, som [
Page 119 and 120:
Bilag Så den går jo bare ikke, hv
Page 121 and 122:
Bilag Spørgsmål 4 4: Kan man i vi
Page 123 and 124:
Bilag 2: Ja, det var sådan set et
Page 125 and 126:
Bilag bryder mig ikke om ham, men d
Page 127 and 128:
Bilag 3: Nej! Der er nogle (.) jeg
Page 129 and 130:
Bilag 2: Jeg synes det er okay at o
Page 131 and 132:
Bilag Jan: Hvad hvis han har fået
Page 133 and 134:
Bilag Bilag 3 Dette bilag indeholde
Page 135 and 136:
Bilag B: Og dels, jeg kunne jo godt
Page 137 and 138:
Bilag A: Det det tror jeg helt sikk
Page 139 and 140:
Bilag ind og ser på, hvordan er sa
Page 141 and 142:
Bilag virksomheden, når han ikke,
Page 143 and 144:
Bilag hedder (.) i gabestokken, hvi
Page 145 and 146:
Bilag der, så er det det vi arbejd
Page 147 and 148:
Bilag nogle lovovertrædelser så v
Page 149 and 150:
Bilag flygtet fra andre steder ford
Page 151 and 152:
Bilag Bilag 4 Screenshot taget på
show all

Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?