Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Indledning
Denne lille dialog kunne sagtens have fundet sted dengang i 1726. Dengang
hvor computer var et ord, der ikke var opfundet, strøm ligeså og overvågning
var det, smedemester Jens gjorde ved at kigge ud af øjenkrogen, når Henrik
strøg rundt og passede sine pligter i smedeværkstedet.
Siden da er der sket meget. Ikke bare er der opfundet ord som management,
akkord, GPS og videokamera, der har også været en stor udvikling i, hvordan
chef og medarbejder står i forhold til hinanden. Overvågning er blevet mulig
gennem mere og mere avancerede tekniske landevindinger, og
ledelsesstrategier har udviklet sig til at være én ting, når man snakker med
medarbejderen, og en anden, når snakken går i bestyrelseslokalet. Netop
overvågning er meget oppe i tiden som et værktøj, arbejdsgivere kan anvende
til at tjekke, at arbejdstageren udfører det, han eller hun bliver betalt for og ikke
udfører ulovligheder, som kan skade virksomheden. Dette har konsekvenser
for både leder og medarbejder, og det er disse konsekvenser, vi vil beskæftige
os med i dette projekt.
Inden vi dykker ned i et af tidens tilbud til virksomhedsledere, vil vi dog give
en indføring i organisationens og ledelsesværktøjernes historie. Dette baserer vi
på den undervisning og de slides, vi har fået i kurset organisationsteori og -
analyse og de tekster, der har været knyttet til kurset – særligt Stephen P.
Warings bog ’Taylorism Transformed’.
Som det kunne ses i øjebliksbilledet fra smedeværkstedet har en vis grad af
overvågning altid været mulig. Dog fandtes der ingen tekniske hjælpemidler
som videokameraer og e-mailfiltre før en gang sidst i det 20. århundrede, og
overvågning var altså noget, der krævede, at man som chef var til stede for at
kunne følge med i, om de ansatte passede deres pligter. Dengang var det også
fint, for der var ikke flere ansatte i et smedeværksted – eller en anden
forretning – end at chef og medarbejdere var samme sted, og smedemesteren
havde derfor altid en føling med, hvem der lavede noget, og hvem der skulle
tages et par alvorsord med.
Denne føling med tingenes tilstand – eller simple overvågning om man vil –
blev dog en umulighed med den industrielle revolutions indtog. Skiftet til
større arbejdspladser med langt flere ansatte medførte, at chefen eller cheferne
ikke længere havde mulighed for ved selvsyn at se, om alle ansatte præsterede
tilfredsstillende.
Sammen med den industrielle revolution begyndte de arbejdsmæssige
organiseringer også at ændre sig – dog ikke kun indenfor overvågning, men i
alle aspekter af organisering. Det var selvfølgelig ikke alle organisationer, der
ændrede sig fra den ene dag til den anden og ikke alle lige gennemgribende,
8