Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Analyse
Men skellet mellem mellemlederne og medarbejderne i dette
fokusgruppeinterviewet er ikke så udtalt, som det er i materialet fra SpectorSoft.
Mellemlederne sætter nemlig ikke udelukkende sig selv i ledernes position.
Flere gange bruger de også sig selv til at illustrere konsekvenserne ved itovervågning,
hvilket sandsynligvis skal ses som en naturlig konsekvens af
mellemledernes formelle subjektposition, hvor de hele tiden bliver tvunget til at
forholde sig til deres egen rolle som leder samtidig med, at de også skal
forholde sig til deres rolle som ansat. Denne problematik kommer eksempelvis
til udtryk i spørgsmål 2, idet 5 siger:
5: Jeg synes også, hvis man skal tænke over, at ov jeg kan ikke slå nummeret op
på færgen eller DSB er der nogle der tjekker. Altså det skal være i ens bevidsthed
(.) det er sådan en kontrol (.) det synes jeg ville være ubehageligt (bilag 2,
spørgsmål 2)
5 trækker i dette tilfælde på sine egne erfaringer fra sin hverdag i virksomheden
og ved at problematisere, at ”jeg kan ikke” sætter hun sig selv i den overvågedes
position. Det samme er tilfældet for 2, da hun i samme spørgsmål siger:
2: Vi har jo også lås på visse sider, der jo visse sider (.) det kan vi bare ikke. Men
det har vi jo fået at vide, at det kan vi ikke, og så må vi jo lade være med at søge
på dem, ikke? Ellers bliver vi jo også afvist(…) (bilag 2, spørgsmål 2)
Pointen er den samme som før. 2 sætter sig i subjektpositionen som den
overvågede ved at gøre det klart, at det ikke kun er de andre ansatte, der
har ”lås på visse sider”. I stedet siger hun ”’vi’ har jo lås på visse sider”, ”det kan ’vi’
ikke”, ”det har ’vi’ fået at vide” og ”så må ’vi’ jo lade være”. Derved skaber hun en
gruppe bestående af hende selv og de øvrige medarbejdere, der ligger under
dem i hierarkiet. Denne gruppe står i et modsætningsforhold til den øverste
ledelse, som øjensynligt er den gruppe, der har besluttet at indføre spærringen
og samtidig sørget for, at medarbejderne har fået det at vide. Men på trods af at
2 i dette tilfælde ret tydeligt sætter gruppen af mellemledere i et direkte
modsætningsforhold til den øverste ledelse, så bliver dette modsætningsforhold
italesat forholdsvis neutralt og uden nogen form for indignation – som det fx
var tilfældet i forbindelse med, at 2 italesatte, at medarbejderne bruger for
meget tid på private ting. I dette tilfælde er der nærmest en form for
selvbebrejdelse at spore hos 2, ved at hun ytrer, at ”det har ’vi’ fået at vide” og ”så
må ’vi’ jo lade være”. Disse udsagn kan ses som et udtryk for, at 2’s sympati i
højere grad ligger hos den øverste ledelse, end den ligger hos gruppen af
menige medarbejdere. Den tolkning kan underbygges med de adskillige gange,
hvor 2 italesætter it-overvågning med ytringer som eksempelvis: ”Men, men (.)
63