Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Teori og metode
opfatter mennesket som værende et historisk og kulturelt væsen, og derfor er
de måder, hvorpå vi forstår og repræsenterer verden, historisk og kulturelt
specifikke og tilfældige. Vores verdensbilleder og identiteter kunne være
anderledes og kan ændres over tid igennem måden, vi taler på. Det betyder, at
den sociale verden er konstrueret af diskurserne og altså ikke determineret af
ydre forhold eller givet i forvejen. For det tredje er der en sammenhæng
mellem viden og sociale processer. Vores måde at forstå verden på skabes
igennem måden, vi taler om den på. Det vil sige, at viden skabes i social
interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om, hvad
der er sandt og falsk. For det fjerde er der en sammenhæng mellem viden og
social handlen. Nogle handlinger er mere accepteret end andre i bestemte
verdensbilleder. Forskellige verdensbilleder fører derfor til forskellige sociale
handlinger, og den sociale konstruktion af viden og sandhed får derved
konkrete konsekvenser for måden, vi er sammen med hinanden på.
Foruden de fire socialkonstruktionistiske nøglepræmisser er diskursanalysen
inspireret af strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofis opfattelse af
sprog og subjekt. Her hævdes det,
42
at vores adgang til virkeligheden altid går igennem sproget. Ved hjælp af sproget
skaber vi repræsentationer af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger af en
allerede eksisterende virkelighed – repræsentationerne er med til at skabe den.
Det betyder ikke, at virkeligheden ikke findes, betydninger og repræsentationer
er nok så virkelige. Den fysiske verden findes også, men den får kun betydning
gennem diskurs. (Jørgensen og Phillips, 1999, side 17)
Inden for diskursanalysen findes der altså ikke en objektiv virkelighed, som
eksisterer løsrevet fra sproget. Den virkelighed, vi har adgang til, skabes af de
diskurser, vi som sprogbrugere vælger at benytte. Lad os illustrere denne pointe
med et eksempel fra det felt, vi arbejder med. I et diskursanalytisk arbejde ville
man eksempelvis kunne undersøge, hvordan folk forstår ordet it-overvågning’ i
forbindelse med SpectorSofts overvågningssoftware.
Spector 360 er et program, som eksisterer uafhængigt af, hvordan folk forstår
det – det er et materielt faktum. Programmet gør det, det er programmeret til.
Det afleverer sine grafer over medarbejdernes internetsøgninger, tidsforbrug
og tastehastigheder, ligegyldigt hvordan medarbejderne kategoriserer det. Men
så snart medarbejderne forsøger at sætte programmet ind i en meningsfuld
sammenhæng – hvis de vel og mærke ved, virksomheden benytter det – så er
det ikke længere udenfor diskurs. Mange ville nok ligesom os selv placere
programmet indenfor kategorien ’kontrolstrategi’ eller ’effektiviseringsløsning’.
Men selvom kategorien er den samme, så behøver man ikke trække på de
samme diskurser. Nogle ville eksempelvis trække på en samfundsmæssig
diskurs og tale om Spector 360 som et nødvendigt onde, som