Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

2: Jeg synes selv, det er rimeligt, at arbejdstid det er arbejdstid, ikke? 4: Ja (bilag 2, spørgsmål 1) Analyse Det er altså ikke 4 og 3’s indtryk, at de ansatte i kigIT bruger ret meget tid på private ting, når de er på arbejde. Den vurdering er 2 dog imidlertid langt fra enig i, og hun protesterer ret kraftigt imod 4 og 3’s udsagn. Det er desværre ikke muligt for os at vurdere, hvem, hun mener, synderen er, vi kan blot konstatere, at hun italesætter en mistillid til nogle personer i virksomheden, som angiveligt ikke er hende selv, i og med hun understreger, at hun selv mener, ”det er rimeligt, at arbejdstid er arbejdstid”. Det udsagn tolker vi som et udtryk for, at hun dermed forsøger at italesætte, at hun selv efterlever det moralske ansvar, man som ansat har, og at det derfor er nogle andre end hende selv, der er problemet. Det personlige pronomen ’jeg’ er i den henseende vigtigt. For ved at hun kun inddrager sig selv og ikke hele gruppen med pronomenet ’vi’, så sætter 2 sig selv i en subjektposition, hvor hun er mere lovlydig end de andre. Dermed ekskluderer hun så at sige de andre fra det lovlydige selskab, indtil de ved egen kraft får inkluderet sig selv igen. Sådan tolker 3 måske også forløbet, han vender i hvert fald rundt på en tallerken lidt senere i spørgsmål 3 i forbindelse med, at gruppen igen diskuterer, hvor mange ansatte, der sidder i virksomheden og bruger for meget tid på ikkearbejdsrelaterede ting. 4: Men tror du, der er 10 eller 100 medarbejdere i [kigIT], der gør det? 2: Ja! 3: Ja, vi er 3.000 (.) der er sgu hundreder 4: Det tror du? 3: Ja, det tror jeg! (bilag 2, spørgsmål 3) Det er her bemærkelsesværdigt, at 3 i løbet af to spørgsmål er gået fra, at han ikke mener, at tidsrøveri er det store problem, til at der pludselig er ”hundreder”, der sidder og laver for lidt. Det er ikke til at sige, om det har noget at gøre med den subjektposition af lovlydige medarbejdere, 2 tidligere har italesat. Men vi kan i hvert fald konstatere, at 3 med sine udtalelser får ridset begge sider af et ideologisk dilemma op og med sin sidste ytring får inkluderet sig selv i det fine selskab af lovlydige medarbejdere ved at lægge vægt på, at der er hundreder frem for eksempelvis at kriminalisere sig selv ved at sige, vi er hundreder. Hermed italesætter han – ligesom 2 – at han ikke er en del af gruppen af tidsrøvere samtidig med, at han godtager 2’s karakteristik af nogle af medarbejderne som værende lidt for flittige med de private ting i arbejdstiden. 59
Analyse Gruppen af mellemledere trækker altså flere gange på nogle interpretative repertoires, som i sin grundform minder om måden, SpectorSoft karakteriserer medarbejderen på. Der er dog også ting i det, mellemledergruppen siger, der er en del anderledes. Fx beskriver SpectorSoft udelukkende medarbejdernes eventuelle manglende engagement som en fejl hos medarbejderne selv. Det argument køber de ikke hos mellemlederne i kigIT. Da vi i spørgsmål 5 beder gruppen om at tage stilling til, hvorvidt visheden om, at man bliver overvåget, kan gøre, at de ”sløve” medarbejdere arbejder mere koncentreret i det daglige, kommer de frem til følgende: 60 2: (…)det her det er en af de ulækre metoder, synes jeg (2) og jeg tror den giver bagslag 5: Nej, jeg tror heller ikke, det giver motiverede medarbejdere [griner] 2: Det tror jeg sgu heller ikke [griner] (bilag 2, spørgsmål 5) Det, 2 og 5 her bliver enige om, er altså, at et program som Spector 360 kan gå hen og give en eller anden form for bagslag. Det er ikke klart, hvad det er for et slags bagslag 2 sætter i spil, men at dømme efter det, 5 svarer, og den videre dialog mellem de to, så mener de øjensynligt, at Spector 360 vil kunne få medarbejderne til at modarbejde ledelsens mål, fordi de vil reagere negativt på en eventuel indførelse – hvilket var det samme, 3 sagde i det allerførste eksempel, vi drog frem. Mellemlederne karakteriserer altså ikke medarbejderne som værende født med en kritisk indstilling til autoriteter, som det var tilfældet hos SpectorSoft. Mellemlederne åbner i dette eksempel op for, at de ledelsesmæssige strategier, lederne vælger, har en indvirkning på, hvor godt medarbejderne trives – og i dette tilfælde mener 3 og 5 altså, at Spector 360 vil give bagslag for virksomheden. Selvom der er flere eksempler på, at mellemledergruppen mere eller mindre eksplicit karakteriserer medarbejderne i virksomheden som personer, der er svære at have tillid til, så vidner det ovenstående eksempel dog også om, at mellemledergruppen, som vi forventede det, omtaler og karakteriserer medarbejderen mere nuanceret, end det er tilfældet hos SpectorSoft. Denne nuancerede italesættelse giver sig også til udtryk i især ét markante ideologisk dilemma, hvor gruppens eksplicitte italesættelser strider imod de implicitte. Lad os eksplicitere hvor dette ideologiske dilemma opstår ved at samle op på det ovenstående afsnit. Det helt store gennemgående ideologiske dilemma i mellemledernes karakteristik af medarbejderne er måden, hvorpå de fremhæver vigtigheden af, at de som ledere altid har tillid til medarbejderne, for at disse føler sig værdsat og dermed yder deres bedste for virksomheden. Når snakken falder direkte på
Page 1 and 2:
I de seneste år og særl
Page 3 and 4:
Smid mig ud, jeg er helt til grin
Page 5 and 6:
Forord I de seneste år og særligt
Page 7 and 8:
Indledning 6
Page 9 and 10: Indledning Denne lille dialog kunne
Page 11 and 12: Indledning Electrics’ i Chicago f
Page 13 and 14: Indledning opstiller for vores proj
Page 15 and 16: Indledning anskuer man organisation
Page 17 and 18: Indledning Som udgangspunkt har vi
Page 19 and 20: Indledende analyse Altså står det
Page 21 and 22: Indledende analyse det magtfulde og
Page 23 and 24: Indledende analyse Men som vi skal
Page 25 and 26: Indledende analyse normalt ville ha
Page 27 and 28: Indledende analyse 26 surveillance
Page 29 and 30: Indledende analyse til at vurdere,
Page 31 and 32: Problemfelt redegør de for, hvorda
Page 33 and 34: Problemfelt Problemformulering Hvor
Page 35 and 36: Problemfelt fokusgruppeinterview -
Page 37 and 38: Teori og metode Ideologikritik Denn
Page 39 and 40: Teori og metode prøver at få modt
Page 41 and 42: Teori og metode ordret ”they” b
Page 43 and 44: Teori og metode opfatter mennesket
Page 45 and 46: Teori og metode udgangspunkt, at de
Page 47 and 48: Teori og metode hans kritiske tilga
Page 49 and 50: Teori og metode 48 Lived ideologies
Page 51 and 52: Teori og metode Dette er blot en mu
Page 53 and 54: Teori og metode sig særligt bemær
Page 55 and 56: Analyse Tema 1 - Mellemledernes kar
Page 57 and 58: Analyse Et andet eksempel på, at m
Page 59: Analyse 58 kan jeg forholde mig til
Page 63 and 64: Analyse Ved at 2 italesætter den f
Page 65 and 66: Analyse arbejdsgiveren må jo godt
Page 67 and 68: Analyse 66 i vores personalepolitik
Page 69 and 70: Analyse Situationen er selvfølgeli
Page 71 and 72: Analyse 70 1: Ja eller også hvis v
Page 73 and 74: Analyse ordentlige rammer, så yder
Page 75 and 76: Analyse en gang på det interpretat
Page 77 and 78: Analyse tillidsfolkene på den ene
Page 79 and 80: Analyse imod det skel mellem leder
Page 81 and 82: Analyse 80 A: Jamen det vil jeg bak
Page 83 and 84: Analyse A viser også senere i spø
Page 85 and 86: Analyse bemærker, at vi ikke lever
Page 87 and 88: Analyse Lige lovlig etisk Flere gan
Page 89 and 90: Analyse 88 2: Ja, hvis der ikke fin
Page 91 and 92: Analyse At opfinde et kodesprog vil
Page 93 and 94: Analyse 92 ledelse, og hvis det ikk
Page 95 and 96: Analyse 94 skrive ’seks’, og ko
Page 97 and 98: Afslutning 96
Page 99 and 100: Afslutning Undersøgelsen Som udgan
Page 101 and 102: Afslutning lederen vide ved at have
Page 103 and 104: Litteraturliste Litteraturliste Pri
Page 105 and 106: Procesbeskrivelse 104
Page 107 and 108: Procesbeskrivelse bliver mere og me
Page 109 and 110: Procesbeskrivelse Ansvarsliste For
Page 111 and 112:
Bilag 110
Page 113 and 114:
Bilag Bilag 2 Dette bilag indeholde
Page 115 and 116:
Bilag bruger nettet, når man skal
Page 117 and 118:
Bilag 1: Ulempen er jo også, som [
Page 119 and 120:
Bilag Så den går jo bare ikke, hv
Page 121 and 122:
Bilag Spørgsmål 4 4: Kan man i vi
Page 123 and 124:
Bilag 2: Ja, det var sådan set et
Page 125 and 126:
Bilag bryder mig ikke om ham, men d
Page 127 and 128:
Bilag 3: Nej! Der er nogle (.) jeg
Page 129 and 130:
Bilag 2: Jeg synes det er okay at o
Page 131 and 132:
Bilag Jan: Hvad hvis han har fået
Page 133 and 134:
Bilag Bilag 3 Dette bilag indeholde
Page 135 and 136:
Bilag B: Og dels, jeg kunne jo godt
Page 137 and 138:
Bilag A: Det det tror jeg helt sikk
Page 139 and 140:
Bilag ind og ser på, hvordan er sa
Page 141 and 142:
Bilag virksomheden, når han ikke,
Page 143 and 144:
Bilag hedder (.) i gabestokken, hvi
Page 145 and 146:
Bilag der, så er det det vi arbejd
Page 147 and 148:
Bilag nogle lovovertrædelser så v
Page 149 and 150:
Bilag flygtet fra andre steder ford
Page 151 and 152:
Bilag Bilag 4 Screenshot taget på
show all

Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?