Når chefen kigger med - VBN - Aalborg Universitet

Teori og metode
Hvorfor diskurspsykologi?
I og med, vi er interesseret i kigIT’s mellemledere og tillidsfolks holdninger til
it-overvågning og igennem interviewet vil få dem til at tage stilling til
forskellige ledelsesmæssige problemstillinger og perspektiver, er
diskurspsykologien et oplagt valg som metodisk tilgang. Med
diskurspsykologien bliver undersøgelsens fokus rettet mod interaktionens
indhold og altså mod de holdninger, kigIT’s ansatte ytrer eksplicit og implicit.
Vores interesse ligger i at undersøge, hvordan de to grupper forholder sig til
SpectorSofts argumentation, samt hvordan de selv italesætter organisatoriske
forhold og problemstillinger for derigennem at få en indsigt i, hvorvidt Spector
360 eller lignende overvågningssoftware har nogen fremtid i virksomheden. Vi
er altså interesseret i medarbejdernes aktive sprogbrug, og i hvordan de
forvalter deres personligheder i den konkrete situation, samt hvilke
konsekvenser medarbejdernes ytringer eventuelt ville kunne tænkes at få i en
fremtidig legitimeringsproces af nye kontrolstrategier i kigIT.
På den måde træder eksempelvis Laclaus og Mouffes fokus på den diskursive
kamp og de overordnede samfundsmæssige tendenser i baggrunden, fordi en
sådan undersøgelse hurtigt ville kunne komme til at foregå udenfor
organisationen og på et mere abstrakt samfundsmæssigt plan. Det samme gør
sig gældende, hvis vi havde valgt Faircloughs kritiske diskursanalyse og hans
fokus på den diskursive forandring i organisationen. Faircloughs kritiske tilgang
er primært lingvistisk drevet med fokus på, hvordan tekster forandrer
diskurserne over tid, og derfor egner den sig heller ikke så godt til at undersøge,
hvordan en gruppe respondenter forvalter dem selv i en interviewsituation.
Derudover ville den kritiske diskursanalyses fokus på forandring over tid let
komme til at få interviewet og interaktionen i kigIT til at spille en mindre
fremtrædende rolle, fordi vi var nødt til at skulle undersøge andre historiske
udsagn.
Som vi ser det diskursanalytiske felt, er diskurspsykologien altså det rigtige valg
i forbindelse med vores undersøgelse af ”her-og-nu” kommunikation i en
organisation. I det følgende vil vi uddybe den diskurspsykologiske metode og
dens analytiske begreber.
Diskurspsykologi
Nu da vi har diskursteoriernes retninger på plads, er det på tide at gå i detaljer
med vores forståelse af diskurspsykologien og ikke mindst den fremgangsmåde,
vi vil anvende.
Vores forståelse af diskurspsykologi bygger på udlæggelsen i henholdsvis
Edleys gennemgang i artiklen ’Analysing masculinity’ og Jørgensen og Philips’
udlægning i ’Diskursanalyse som teori og metode’. Valget af Edley er grundet
45