Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

100
KAP. 4 | TRANSIENTE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER
Der hersker ingen tvivl om, at sansningen af et ikke-interaktivt kunstværk er lige så
virkelig og kropsligt funderet som sansningen af egne fysiske handlinger, der indgår i
interaktive værker. Derfor kan det levende system i sin kobling med bevidsthedssystemet
ikke bruges som argument for en skelnen mellem ikke-interaktiv og interaktiv kunst (ikke
engang for en skelnen mellem kunst og ikke-kunst). Distinktionen mellem perciperet fysisk
aktion og perciperet eksternt objekt er derfor ikke tilstrækkelig.
Jeg fornemmer til gengæld, at Qvortrups ønske om at indsætte en distinktion mellem
ontologi og epistemologi er født ud af en antagelse om, at der i den interaktive kunst er
noget på spil, som ikke kun er resultat af en fortolkning, noget som altså skulle ligge forud
fortolkningen, noget som engagerer kroppen på en anden måde end den ikke-interaktive
kunst gør. Hvad Qvortrup sigter efter er, at det ’praktiske’ har med deltagerens kropslige
ageren at gøre. Deltageren handler fysisk; han/hun agerer i rummet, taler, bevæger sig osv..
Forskellen mellem interaktiv og ikke-interaktiv kunst ligger ganske enkelt i den måde hvert
kunstværk instruerer recipientens/deltagerens krop. Det ikke-interaktive kunstværk arbejder
udelukkende med en kommunikation, der positionerer recipienten som oplevende part.
Luhmann pointerer, at i kunstreceptionen (her den ikke-interaktive kunst), oplever ego
alters handlinger (alter er her kunstneren, der udtrykker sig gennem kunstværket). 229
Kunstværker opleves. Luhmann ligestiller oplevelse med information. Ifølge Luhmann
fungerer kunstkommunikation, idet der kommunikeres mentale forestillinger (som er
resultat af oplevelser).
”Men könnte von der Feststellung ausgehen, daß die Kunst Wahrnehmungen in
Anspruch nehmen muß und damit das Bewußsein bei seiner Eigenleistung, bei der
Externalisierung packt. So gesehen wäre es die Funktion der Kunst, etwas prinzipiell
Inkommunikables, nämlich Wahrnehmungen, in den Kommunikationszusammenhang
der Gesellschaft mit einzubeziehen.“ 230
Derfor er det ikke underligt, at denne form for kunstkommunikation accentuerer
bevidsthedssystemets operationer (som selvfølgelig er baseret på interpenetrationen mellen
det psykiske system og kommunikationssystemet). Kun derfor kan Qvortrup tale om
repræsentation af interferensen. Det førte til teorien om ’the body loop’. Fx opstår erindringer via en
genaktivering af bestemte somatosensoriske tilstande. Konsekvensen er, at enhver form for perception
(af interne sensomotoriske eller eksterne objekter/aktioner) er knyttet til kroppens tilstande (body states),
der effektuerer neurologiske og kemiske forandringer. (Damasio, Antonio, Descartes’ Error, Quill,
Harper Collins, New York, 1994)
229 Luhmann, Niklas, Die Gesellschaft der Gesellschaft, Suhrkamp, Frankfurt a. M., 1998, s. 336
230 Luhmann, Niklas, Die Kunst der Gesellschaft, Suhrkamp, Frankfurt a. M., 1999, s. 227
interaktiv digital installationskunst