Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

156
ANALYSE 2 | Charlotte Davies: Osmose
I sin bog Parables of the Virtual funderer Massumi sin tænkning på begrebet affekt. For
Massumi er affekt ikke det samme som emotion. Emotion beskriver en subjektiv tilstand,
en kvalitet, der allerede er semantiseret eller med Massumis ord: en ”sociolinguistic fixing
of an experience”. 348 Affekt derimod konstitueres på et andet niveau. Affekt er en
virtualiseringsbevægelse, der opstår i og med sansedatas fordoblinger. Massumi beskriver
dette som ’en væren udenfor sig selv’ (”passional suspension in which it [the body, FH] exists
more outside of itself, more in the abstracted action of the impinging thing and the abstracted
context of that action, than within itself” 349 ). Affekt er dermed ikke bare en sansning, men
består allerede af uudfoldede handlingsmuligheder. Affekt er først og fremmest intensitet,
en kondensering af handlingspotentialer. Affekt opererer med potentialiteter i en aktuel og
dermed singulær situation (”actual limitation”). Massumi udråber affekt som
bifurkationspunkt mellem det virtuelle (potentialiteter) og det aktuelle (det funktionelle),
mellem handling og tænkning. Set i dette lys, så består et eksternt objekt ikke længere af
ontologiske egenskaber, men snarere af aktionspotentialiteter i forhold til det perciperede
objekt. En stens hårdhed er ikke en løsreven, objektiv egenskab, men snarere flere optioner,
da stenen kan benyttes til at kaste med, slå ihjel med eller til at bygge en forsvarsmur, etc..
Osmoses visualiserede verden er potenseret ved objekternes efemeriske inkonsistens.
Perceptionen af Osmoses konsistensløse verden synes at være ren tænkning, ren
potentialitet: en altid vordende verden. Osmoses auditive univers understøtter mine
iagttagelser.
“That sound, what is it? Music? No. Animals? No. It is neither, yet it is both. It swirls me
like a gentle, lonely funnel cloud, begging me to stay a while.” 350
Ligesom i Rokebys Very Nervous System, består lyden af prækomponerede lydfiler, der
bliver modificeret af de registrerede sensordata. Dermed er også lyden tæt knyttet til
deltagerens navigation. Osmoses soniske verden er sammensat af to lydniveauer; et plan
består af ’naturlyde’, som kan være mere eller mindre konkrete (såsom fuglekvidren,
insekter, vind, bølger, etc.). Det andet plan består af langstrakte syntetiserede lydflader på
basis af en kvindelig stemme. Disse lydflader, som antager forskellige udtryk, afhængig af
den visualiserede verden, og som minder en del om den elektroakustiske ambientgenre,
modificeres af deltagerens navigationshandlinger. Den resulterende meditative stemning
understøtter billedets transparens.
348 Massumi, Brian Parables for the virtual, Duke University Press, Durham & London, 2002, s.28
349 Ibid. s.31
350 Jones, Mark, 1995
interaktiv digital installationskunst