Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 4 | TRANSIENTE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER
information og bevidsthedssystemet som forestillinger (perception). Det er vigtigt at holde
sig for øje, at hverken bevidsthedssystemet eller kommunikationssystemet står i et et-til-etforhold
til kroppen. Den levende krop opererer nemlig også som selvgenererende system.
Ingen bestrider en forbindelse, enddog en meget tæt kobling mellem disse tre systemer.
Således kan bevidstheden ikke fungere foruden den neurofysiologiske underbygning. Det
levende system registrerer bevidstheden ved hjælp af forandringer i ’body states’. Men
bevidstheden er ikke disse neurofysiologiske aktiveringer. Bevidstheden er forestillinger
(fra følelser til tanker), der opstår pga. nervesystemet. Omvendt udøver bevidstheden også
indflydelse på nervesystemet og dermed kroppen. Konceptualiseringen af det psykiske
system som autopoietisk system tillader, at dets iagttagelser orienterer sig ved
forhenværende iagttagelser. Tanker producerer tanker. Systemteorien beskriver dette
forhold som symbiotisk mekanisme. På den anden side instruerer og aflæser
kommunikationssystemer, især interaktionssystemer, kroppens aktioner. Omvendt iagttager
kroppen også kommunikative handlinger, ligeledes qua forandringer i ’body states’. Det
væsentlige er imidlertid, at kroppen som levende system ikke udtrykker sig, den opererer
’bare’ ifølge sin autopoiesis. Det levende system kan jo ikke selv differentiere mellem
bevidsthed og kommunikation 238 .
Spørgsmålet er altså, hvordan kroppen bidrager til det transiente kommunikationssystem?
Jeg mener, at dette spørgsmål har sin berettigelse, fordi nogle interaktive
installationsværker forsøger at knytte interaktion til kroppens aktioner uden at
bevidsthedssystemet aktivt kan deltage i kommunikationen. Bevidstheden følger
kommunikation og opdager sådan set post festum, at der var tale om en kommunikation (se
analyse af D. Rokeby, Very Nervous System). Også i sociale interaktionssystemer mellem
to personer, kan kroppens autopoiesis ikke isoleres. En gestisk meddelelse indeholder som
regel tillægsinformation, der ikke er bevidst, muligvis hverken for den ene eller den anden
deltager i interaktionen. Kommunikation kan til gengæld bevidstgøre disse forhold. Dette
er et problem, som den luhmannske systemteori ikke forholder sig til. Han nøjes med den
konstatering, at interaktionssystemer benytter sig af kroppen til at udtrykke tegnhandlinger,
og at psykiske systemer opererer med forestillinger på baggrund af kropslige begivenheder
(dvs. neurofysiologiske og kemiske impulser), der bliver stimuleret af sansninger. Begge
konstateringer tilskriver kroppen en passiv rolle. Dermed negligerer Luhmanns
238 Det levende system er dermed en aktiv medspiller, der også kan sætte bevidsthedsproduktion og
kommunikation i bero. Eksempel: så snart kroppens autopoiesis er truet af kommunikation (korporlig
trussel), reagerer den ’instinktivt’ ved at angribe eller løbe sin vej. I begge tilfælde afsluttes
kommunikationen. Det levende systems registreringer af kommunikation og bevidsthed danner således
grundlaget for såvel bevidste forestillinger som kommunikative handlinger. Det gælder altså om at finde
og muliggøre både aktion og perception, kommunikation og bevidsthed.
interaktiv digital installationskunst
103