Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 4 | TRANSIENTE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER
psykologiske anvendelse af begrebet. Affekt er ikke emotioner eller emotionelle reaktioner.
Affekt er derimod intensitet. Affekt (”impingement upon the body”) er aldrig ensporet,
affekt er fordoblinger af sansninger som et ekko, der svinger frem og tilbage i kroppen.
Denne oscillation afstedkommer interferens, som indføring af sig selv i sig selv. Disse
interferenser er intensitet eller potentialitet. Den neurologiske pendant til denne metafor er
de empiriske resultater, der beskriver sansinger som neuronal aktivitet, der forplanter sig til
mange nervecentre. Nervecentrene informerer hinanden på kryds og tværs (aktivering,
inhibitation), mellem evolutionært ældre hjernecentre (hjernestamme, cerebellum) og yngre
centre (cortex) 242 .
Affekt som intensitet ”can only be conceived as a third state, an excluded middle, prior to the
distinction between activity and passivity […]” 243 . Affekt er “the critical point” 244 , der
muliggør og forlanger selektioner. Massumis kapitler argumenterer for, at disse selektioner
enten har form som dynamis (movement) eller stasis. Stasis og dynamis står dog ikke i et
dualistisk forhold til hinanden men betinger hinanden i en ”dynamic unity” 245 . Massumi
centrerer fundamentet for ’movement’ og stasis i kroppen som følge af sansninger. Men
sansning er ikke kun neutrale aktiveringer af nervesystemet. I sansningen ligger allerede
den autonome krops reaktionspotentiale, der overskrider kroppens fysisk-biologiske
adskillelse fra dens omverden. For ham er sansning ikke reduceret til krop som subjektets
grænse, men er altid allerede en ”analysis in action” af det sansede objekt. Sansninger er
derfor ”possible actions” 246 . Hans eksempel er sansninger af en blomst. Sansningen kan
ikke bestemme blomsten substantielt ontologisk, men indeholder allerede intentionalitet.
Sansningen af blomsten er altid allerede potentielle aktioner i forhold til denne blomst.
Disse potentielle aktioner er dog for Massumi stadigvæk ubevidste. Overgangen til
perception er snarere en inhibition, en selektion, der skærer i kroppens interferentielle
intensitet 247 . Han refererer tilbage til Bergson:
242
Det vil føre for vidt, i denne sammenhæng at dokumentere disse empiriske resultater. Der findes
megen relevant litteratur på dette område (fx Antonio Damasio).
243
Massumi, Brian, Parables for the virtual, Duke University Press, Durham &London, 2002, s. 32
244
Ibid.
245
Ibid., s. 8. I sin indledning refererer Massumi til Bergsons læsning af Zenons paradoks. Pilens
positioner opstår retroperspektivisk som tankens antagelse af bevægelsens mulige endepunkter.
246
Ibid., s. 91
247
Massumi refererer her til neurologiske eksperimenter, der konstaterer en manglende halve sekund
mellem hjerneaktivering og perception. Perception er altid en tilbagedatering (”backwards referring in
time”). Neurofysiologen Benjamin Libet forklaring er ”we may exert free will not by initiating intentions
but by vetoing, acceding or otherwise responding to them after they arise.” (Libet, Benjamin,
Unconscious Cerebral Initiative and the Role of Conscious Will in Voluntary Action, i ‘Behavioral and
Brain Science 8’, 1985)
interaktiv digital installationskunst
105