Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

ANALYSE 8 | Knoxbotic Reseach: IO_dencies
andre interventionsværker, synes IO_dencies netop at operere i denne uafgjorthed, i en
difference mellem kunstens imaginære realitet og socialitetens realitet. Dette kan dog ikke
læses som et situationistisk forsøg på at ophæve skellet mellem kunst og liv. Som
kunsthistorien viser, er disse forsøg allerede blevet opslugt og funktionaliseret af
kunstsystemet. For Knowbotic Research derimod er kunst et institutionelt sikret perspektiv,
der tillader konciperingen af eksemplariske mellemmaskiner, der på direkte vis via
kommunikation griber ind i ’livspraksis’, uden at opgive kunstværkets singularitet. Dette
kan kunstværket dog kun gøre, hvis det arbejder i mellemrummene, som heuristisk
konnektivitet. Her er mellemmaskinernes funktionalitet, nærmere bestemt det
kommunikationspotentiale disse maskiner tillader, af afgørende betydning. Knowbotic
Researchs IO_dencies er et eksempel på en medieteknologisk kunststrategi, der ikke
forsøger sig med kreationen af nye, simulerede oplevelsesverdenener som den digitale
industri ellers ville forføre kunsterne til, men introducerer sociale interfaces i en allerede
virtualiseret verden 447 . Ud fra dette perspektiv, viser begrebet inter-aktion sig fra en anden
side, nemlig som interventioner. Også (medie-)kunstens interventioner tydeliggør og
fremdriver et paradigmatisk strategiskift fra prioritering af en statisk udsigelse til en
fokusering på funktionalitet med dynamisering af kommunikation til følge.
I dag er vort sociale liv mere og mere betinget af digitale maskiner (software og hardware),
der muliggør formålsbestemt kommunikation. Men, skriver Hans Ulrik Reck, professor ved
Hochschule für Medien Köln og kollaboratør i IO_lavoro 448 , det er ikke den digitale
maskine der konditionerer socialitet, men omvendt, det er den sociale - læs den
ideologiske, nærmere bestemt den kapitalistiske – maskine, der udtrykker sig som
fantasimaskiner, der i sidste ende afføder teknologiske maskiner 449 . Derfor kan
mediekunstens potentiale ikke ligge i overtagelsen af allerede formerede maskiner (såsom
fx industrielle computerprogrammer, der tit bliver anvendt som værktøjer i fremstillingen
af kunstværker), da det ville degradere kunstnerne til ”Anhängseln”, der kun kan
konsolidere det kapitalistiske system. 450 Hvis kunsten skal kunne bevare sine sociale
447 Se Luhmann: ”Kommunikation dubliziert also […] die Realitet. Sie schafft zwei Versionen, eine Ja-
Fassung und eine Nein-Fassung und zwingt damit zur Selektion.“ Luhmann, Niklas, Aufsätze und Reden,
Reclam, Stuttgart, 2001, s. 104
448 Bag titlen IO_lavoro gemmer sig værkets fjerde implementering til Biennalen i Venedig 1999.
449 ”[…] dass letztlich die soziale Maschine das wesentliche Element der Steuerung aller Maschinen ist.
Dazu rechnen auch Maschinen des Imaginären. Phantasiemaschinen wie Wunschmaschinen sind dem
Dispositiv der sozialen Steuerung untergeordnet, in das ihrerseits die Technomaschine integriert ist.“
Reck, Hans Ulrich, Konnektivität und Kartographie. Über: Künstlerische Praxis, Arbeit, Subjektivität,
Handeln, 1999. http://www.khm.de/personen/staff/reck/index3.html (feb. 2005)
450 Ifølge Reck er disse maskiner både baseret på og kreatører af subjektivitet; en subjektkonstruktion,
som Reck anser for kapitalismens mulighedsbetingelse og strategi. I det borgerlige samfund bliver
subjektet formet af arbejde (erhverv). Informationssamfundets symboløkonomi synes at overtage dette
interaktiv digital installationskunst
227