Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 3 | GENLÆSNING AF INSTALLATIONSKUNSTEN
Konceptkunstens idé-begreb synes derimod at være et helt andet. Har den romantiske kunst
været sandhedens udtryk, kan konceptkunstens udtryk betegnes som værende sand, idet
konceptet er værket. Artefaktet og idéen hævdes at være én og samme ting. Anskuet på den
måde, er idéen altid selv-referentiel, lig med kunstobjektet og netop ikke referentiel i
forhold til noget andet, der skulle ligge udenfor eller hinsides. 160
Tillad mig at erstatte begrebet transcendens med abstraktion (konceptkunsten fornægter
enhver form for transcendens). I ikke-konceptuel kunst synes abstraktionen at være årsagen
og referent til artefaktets konkrete gestaltning 161 . Konceptkunst derimod vil vende dette
forhold på hovedet, fordi den fænomenale del af konceptkunsten, altså dens udtryk, anses
som værende en abstraktion af et koncept. Det synes i første omgang at være en tautologi.
Den romantiske kunst kan anses for at være en materialisering af et abstrakt koncept, der
nødvendigvis må pege på sin egen materialisering som noget adskilt. Konceptkunsts udtryk
derimod er abstraktionen per se. Sol LeWitt bringer maskin-metaforen på banen for at
løsrive idéen fra et formidlende geni-begreb.
“When an artist uses a conceptual form of art, it means that all of the planning and
decisions are made beforehand and the execution is a perfunctory affair. The idea
becomes a machine that makes the art. This kind of art is not theoretical or illustrative of
theories; it is intuitive, it is involved with all types of mental processes and it is
purposeless.” 162
Men allerede her sniger sig igen den gamle repræsentationsdualisme ind. For LeWitt synes
et koncept ikke at kunne eksistere foruden en præsenterende form. Eller sagt omvendt:
160 Konceptkunst synes bl.a. at være opstået i og med kunstens egen bestræbelse på at afryste denne
referentialitet. I dette perspektiv etablerer konceptkunst et fortolkningsniveau, der udsiger noget om
avantgardens forhold til repræsentationsparadigmet. Kunstleksikonets idé-begreb, som korrelat til
koncept kan altså udtrykke en fortolket bestræbelse og ikke en immanent kvalitet. Men konceptkunstens
kunstteoretiske ambition kan ikke udtømme begrebet koncept. Foster kritiserer denne for ham
ubetænksomme anvendelse af begrebet 'koncept' i forbindelse med minimalismen, idet han siger, at det
konceptuelle i minimalismen ofte bliver misforstået som værende artefakternes fokusering på forandrede
perceptionsbetingelser i forhold til kunstens konventionelle modtagerpositionering. Også her vil koncept
være lig med en overordnet kunstteoretisk idé og ikke være et strukturimmanent aspekt.
161 Alle kunstværker, også disse, der nægter enhver form for abstraktion ved at pege på konkrethedens
her og nu eller ved udelukkende at fokusere på sansning, indeholder abstraktion. Abstraktion behøver
ikke nødvendigvis at være en teoretisk begrebsliggørelse, men kan og skal snarere forstås som
potentialitet i forhold til det aktuelle. Brian Massumi skriver: "But now abstraction is synonymous with
unleashing of potential rather than it is subtraction." Massumi, Brian Parables for the Virtual, Duke
University Press, Durham & London 2002, s. 33
162 LeWitt, Sol, Paragraphes on Conceptual Art, 1967, i ‘Theories and Documents of Contemporary Art-
A Sourcebook of Artists' Writing,’ ed. Stiles, Kristine; Selz, Peter, University of California Press,
Berkely, Los Angeles , London, 1996, s. 822
interaktiv digital installationskunst
67