Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 1 | METODOLOGISKE SELEKTIONER
kybernetisk feed-back loop ved hjælp af programmer eller algoritmer. Computeren er et
allopoietisk system. Selvom computeren er en trivial maskine, kan den køre algoritmiske
programmer, der er yderst komplicerede. Det forleder mange til at konkludere, at
computeren er, eller i fremtiden vil være mere end en trivialmaskine. Under alle
omstændigheder vil det genealogiske fundament for artificiel intelligens (AI) og/eller
artificielt liv (AL) være en input-outputmaskine. Et autopoietisk system derimod er et
selvgenererende system. Det drejer sig om det levende (biologiske) system, det psykiske
system og kommunikationssystemer. Set udefra opererer disse systemer med en
forskelssætning mellem sig selv og en omverden. Systemet defineres vha. af fortløbende
afgrænsninger til omverdenen. Systemteorien betegner disse operationer som iagttagelser,
der distingverer mellem et kendt og et ukendt felt. De tre nævnte autopoietiske systemer er
strukturelt koblet, dvs. de kan ikke fungere foruden hinanden. Bevidstheden, som det
psykiske systems operationer, kan kun fungere som gensidige afgrænsninger til både det
levende system og kommunikationssystemet. Lige sådan ser det ud for de to andre
systemer. Autopoietiske systemer er operationer, der producerer iagttagelsesfænomener
som systemets elementer og ikke som ontologiske enheder, der definerer et objekts
identitetsskabende karakteristika (”das Ding an sich”). Operationers mål består
udelukkende i at opretholde systemet. Omverdenens konstante irritationer (systemets
iagttagelse) nødvendiggør en konstant strukturel evolution. Autopoietiske systemer er
funktionssystemer. Kapitel 2 af afhandlingens første del består i en introduktion til
systemteoretiske perspektiver, i det omfang, de har relevans for mit undersøgelsesfelt.
Systemteoriens novum og vanskelighed består i differentieringen mellem bevidsthed og
kommunikation. Dette aksiom kundgør Luhmann i provokerende sætninger: ”Menschen
können nicht kommunizieren ….., nicht einmal das Bewusstsein kann kommunizieren. Nur die
Kommunikation kann kommunizieren.“ 13 Det sårende ligger naturligvis i hans brug af
begrebet menneske (Mensch). Luhmanns intention er også dekonstruktionen af begrebets
enhedsskabende karakter. I et systemteoretisk perspektiv dukker ’menneske’ kun op i de
forskellige koblinger mellem de involverede systemer. Koblinger skal dog ikke forstås som
additioner til en ønsket enhed men opstår snarere i differenceoperationer, da systemer er
intransparente overfor hinanden. En systemteoretisk tilgang negerer ethvert begreb om et
syntetiserende subjekt. Udfordringen består altså i, ikke at sammentænke de ’humane’
systemer til ét menneske, men tænke i systemiske differencer. I løbet af denne afhandling
anvender jeg gentagende gange begrebet deltager. Også dette begreb skal ikke længere
forstås som enhed, men som 1) distinktion mellem det algoritmiske allopoietiske og de
13 Luhmann, Niklas, Die Wirtschaft der Gesellschaft, Suhrkamp, Frankfurt a. M., 1988, s. 884
interaktiv digital installationskunst
13