Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 2 | SYSTEMOPERATIONER
Computeren bliver ofte beskrevet som 'black box'. Det, der egentlig udgør og driver en
computer, synes at være gemt væk som noget indre. Computeren og dens algoritmiske
programmer beskriver med psykologiens begrebslighed: det virksomme usynlige. Men
computeren som maskine og algoritmen som operationel, sekventiel instruktion er
menneskeskabt. Det burde derfor være menneskeligt muligt at danne sig et billede af de
algoritmiske processer. Og det er det naturligvis, ellers ville de ikke kunne skabes.
Alterationer af elektriske spændingsforskelle (digits) som værende den digitale teknologis
grundlæggende fysiske hændelser, er i al sin konkrethed abstrakte størrelser. De er
’bogstaver’ eller variabler i et symbolsk alfabet. Niels-Ole Finnemann betegner dette
alfabet som det informationelle alfabet, fordi dette alfabet er principielt uafhængigt af en
bestemt semantik. Spændingsforskellene, dvs. deres repræsentation som henholdsvis /1/ og
/0/, er semantisk tomme:
"Det vigtigste er her det forhold, at de to notationsenheder (ofte symboliseret /0/ og /1/),
ligesom alfabetets bogstaver er betydningstomme. De har ikke nogen bestemt
egenbetydning. De er til forskel fra formelle notationsenheder som tal, regneregler etc.
semantisk tomme. De kan af netop denne grund derfor optræde med en fuldstændig fri
variabel, altså skiftende betydninger." 84
Det betyder, at vi via definitioner kan bestemme deres (/1/ og /0/s) semantiske værdi, som
til gengæld kun har relevans indenfor et lukket betydningssystem. Det lukkede system skal
altså indeholde operationsbeskrivelser, der definerer og evt. redefinerer
notationsenhedernes betydning. Konkret: Spændingsforhold kan bruges til at repræsentere
tal, bogstaver, billeder, lyd og som konsekvens heraf på et højre niveau, selve de
processuelle operationsinstruktioner. Algoritmer (operationsbeskrivelser, der også
selekterer, om data skal defineres som operation eller som materiale) udgør derimod et
andet niveau af semantiseringen af det informationelle alfabet. Finnemann tydeliggør
forskellen med en komparation til en traditionel maskine.
”Mens den traditionelle maskine er defineret ved en invariant grænse (bortset fra
slitagen) mellem maskinens arkitektur og det materiale, den skal behandle, er
computeren defineret ved en variabel grænse, idet den funktionelle arkitektur defineres
og leveres i nøjagtig samme form som det materiale, der skal behandles.” 85
I den forbindelse taler Inger Lytje om to forskellige semantikker: den logiske og den
kognitive semantik 86 . Computerens operationer (be-)skrives vha. en logisk semantik 87 .
84 Finnemann, Niels Ole, Computeren – Et medie for en ny skriftteknologisk revolution, i ' Multimedier,
Hypermedier, Interaktive Medier', red. Jens Jensen, Aalborg Universitetsforlag, 1998.
85 Ibid., s. 47, Allerede i 1930’erne beskrev Turing denne permeable grænse. Den berømte Turing-
maskine opererer på basis af en adskillelse mellem kontrolenhed og hukommelse.
86 Lytje, Inger Den retoriske maskine, Akademisk Forlag, København, 1995, s. 76
interaktiv digital installationskunst
37