Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 2 | SYSTEMOPERATIONER
maskinen 79 . Computeren er en multifunktionel maskine, der kan anvendes til løsningen af
mange forskelligartede opgaver. Det ligger udenfor denne afhandlings intention at
kortlægge computeren og alle dens anvendelsesmuligheder som sådan. Her gælder det om
at lade computeren og dens funktionalitet indgå i den konceptuelle ramme, der bliver
udstukket af mit undersøgelsesfelt. Mit undersøgelsesfelt modulerer computersystemer som
kybernetiske feed-back systemer. Grundlaget for kybernetiske systemer er en af systemet
veldefineret registrering af bestemte kontekstparametre. Forandringer i dataværdien af
disse parametre indgår i computersystemets dataoperationer, eller den anden vej rundt:
kybernetiske systemer kontrollerer hele tiden deres kontekst via disse parametre. Det nok
mest kendte eksempel er varmereguleringen via termostater. Målingen af omverdenen
foregår via varmefølsomme sensorer, reguleringen af omverdenen via radiatoren. Inger
Lytje beskriver et kybernetisk system på abstrakt vis:
"Det, der karakteriserer et kybernetisk system, er, at informationssystemet regulerer og
kontrollerer referencesystemet, som er det "virkelige system". Analogt hertil er det
almindeligt at opfatte et datasystem som et spejl af et mere virkeligt system, altså som en
model." 80
Terminologien i dette citat viser umiskendeligt, at der tales ud fra et design-orienteret og
informationsteknologisk perspektiv. Modellen er altid en beskrivelse og derfor en
reduktion af referencesystemet. Modellen er en konstruktion, gestaltet og determineret af
de valgte parametre, via hvilke referencesystemet læses og samtidig konstrueres
(kompleksitetsreduktion). Parametrene i alle kybernetiske computationelle systemer er lig
med de valgte sensorer (input-enheder), hvormed omverdenen aflæses.
Terminologisk har jeg placeret det kybernetiske computersystem i en ’kontekst’ eller med
Lytje i et referencesystem og ikke i en omverden. I systemteoretisk forstand bliver
omverdenen konstitueret samtidig med systemets kompleksitetsreducerende iagttagelse.
For autopoietiske systemer er omverdenen dog operativ. Den er ikke bare intet (eller alt),
men er en implicit del af differencen og fremkommer i den internaliserede difference i
systemet selv. I sin bog Die Metapher des Systems 81 påpeger Peter Fuchs, at systemteorien
ikke kan komme udenom inklusionen af en ubetegnet omverden i systemet. I mine forrige
79 Disse ambitioner er medvirkende til, at mange ikke længere anser forskning og kunst som to separate
miljøer. I flere tilfælde bliver kunstværker udviklet i traditionelle universitære forskningsafdelinger,
ligesom videnskabeligt personale indgår i kunstprojekter udenfor universiteterne. Sammensmeltningen af
disse to traditioner synes at leve på den digitale maskines formodede potentiale i at være et autopoietisk
system. Bortset fra dette fordrer al digital kunst programmører. På den anden side er datalogien begyndt
at interessere sig for æstetiske aspekter af menneske-maskine interaktion, og derfor rådfører dataloger sig
med kunstnere.
80 Lytje, Inger Den retoriske maskine, Akademisk Forlag, København, 1995, s. 55
81 Fuchs, Peter, Die Metapher des Systems, Velbrück Wissenschaft, Weilerswist, 2001
interaktiv digital installationskunst
35