Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 5 | PERSPEKTIVER
problemstillinger i forhold til kunst. Men også det kan kun ske vha. differencen mellem
samfundets sociale systemer og netop det artificielle interaktionssystem.
Luhmannske autopoietiske interaktionssystemer står naturligvis også i difference til
kunstsystemet. Vi kan jo tale om kunst og kunstværker mens vi fx er på museum eller efter
en teaterforestilling. Disse samtaler er „Kleinsysteme“ hvorpå ”[d]ie Großformen“ -her
kunstsystemet – „der gesellschaftlichen Teilsysteme schwimmen“. Interessant er dog den
interaktive kunsts position i forhold til et kunstsystem, som den interaktive
installationskunst samtidig er en del af. Forholdet mellem interaktiv digital
installationskunst som artificielle interaktionssystemer og kunstsystemet er et analogon til
interaktionssystemers differenceforhold til samfundet. De tidslige, sociale og tematiske
dimensioner karakteriserer også transiente kommunikationssystemers difference til
kunstsystemet. Men den interaktive kunst arbejder naturligvis også med binariteten real
realitet/imaginær realitet, som instrinsisk del af en kommunikation mellem deltager og et
algoritmisk system. Enhver kommunikation i og via interaktiv kunst bliver forhandlet som
imaginær. Interaktiv digital installationskunst udvider dermed interaktionssystemers tre
grundlæggende dimensioner med en fjerde dimension: real realitet/imaginær realitet, som
jo er kendetegnende for al kunst.
Dette bringer kunstsystemet i konflikt med sig selv, da den største part af den autonome
kunst ikke arbejder med deltagere, men med betragtere. Dette har udløst hele kaskader af
enten afvisninger - interaktive værker kan ikke betragtes som kunst – eller nivelleringer
qua påpegning af, at al kunst er interaktiv, da kunst er kommunikation, der fordrer aktiv
per- og reception af kunstværker. Disse reaktioner kan dog ikke afvise det novum, at
interaktive værker baseres på deltagerens kommunikative handlinger som faktisk-fysiske
aktioner.
Selvom mange har argumenteret for, at den interaktive digitale kunst har potentialet til at
af-differentiere kunstsystemet og indlemme systemet i andre storsystemer (som fx
videnskab, design-håndværk eller underholdning) 287 , så kommer man ikke udenom den
kendsgerning, at det er kunstsystemet selv, der producerer ovennævnte difference som en
slags avantgardestrategi. Den historiske avantgarde og alle neoavantgardebevægelser var
en problematisering af kunstens reference. Den historiske avantgarde gav fx afkald på
kunstværkets åbenlyse ‘gestaltethed’, idet den tog readymades i anvendelse.
Neoavantgarden problematiserede kunstens difference fx ved at præsentere ”abject art”,
287 Et af argumenterne for denne påstand skulle være, at interaktiv computerkunst ofte er et resultat af et
interdisciplinært samarbejde mellem kunstnere, dataloger, teknikere osv.. Næsten alle kunstarter
forudsætter dog i større eller mindre omfang en interdisciplinær kollaboration.
interaktiv digital installationskunst
123