Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 4 | TRANSIENTE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER
Gegestandes beteiligt. Poiesis meint nunmehr einen Prozess, in dem der Rezipient zum
Mitschöpfer der Werke wird.“ 196
Aisthesis betegner den æstetiske erfarings receptive side. Aisthesis overgår ren perception
på den måde, at der i begrebet allerede ligger en epistemologisk dimension. Denne
dimension karakteriserer Jauß som ”erkennendes Sehen und sehendes Wiedererkennen“ 197 .
Jauß forsvarer dermed Baumgartens oprindelige anvendelse af begrebet aisthesis. Aisthesis
er en sanselig erkendelsesform, der hverken er ren følelseskonsum eller ren begrebslig
refleksion. Han tilslutter sig Dieter Henrich’s term ”komplexe
Wahrnehmungsprägnanz” 198 , der indeholder såvel perception som - på grund af
oscilleringen mellem recipienten (individet) og dennes irrealisering - en epistemologisk
effekt (prægnans), som netop ikke er begrebsfunderet.
Katharsis betegner værkets kommunikative funktion.
”Katharsis als die kommunikative ästhetische Grunderfahrung entspricht damit sowohl
der praktischen Indienstnahme der Künste für die gesellschaftliche Funktion, […] als
auch der idealen Bestimmung aller autonomen Kunst, den Betrachter aus den praktischen
Interessen und Verstrickungen zu lösen, um ihn durch Selbstgenuß im Fremdgenuß in
die ästhetische Freiheit seines Urteiles zu versetzen.“ 199
Jauß løsner begrebet katharsis fra sine transcendente og metafysiske konnotationer, som
værende en nærmest mystisk renselsesproces. Katharsis er ’simpelthen’ fuldbyrdelsen af
kunstværkets kommunikationelle intentionalitet, der sigter mod en form for epistemologisk
forandring i recipienten. Differencen mellem den irrealiserede recipient, der konstitueres i
en transient virkelighed, og den individuelle, reale recipient er katharsis’ krog. Den
irrealiserede recipient er grundlaget for kunstens æstetiske frihed og dermed for katharsis
som kunstværkets kommunikative intentionalitet. Jauß henviser til Brechts pointering af
det eksemplariske i kunsten 200 . Kun eksemplet (kunstværket) er i stand til at løfte
recipienten ud af det hverdagsagtige, idet han/hun selv indgår i eksemplet. Katharsis som
antitese til det praktiske liv står dog ikke i modsætning til det aristoteliske
identifikationsparadigme: ”Katharsis involviert solche Identifikationsangebote und
196
Ibid., s. 118
197
Ibid., s. 88
198
Ibid.
199
Ibid.
200
Brecht fordømte den aristoteliske indlevelse som stagnation. Ikke desto mindre påpeger Jauß, at også
Brecht behøvede den æstetiske nydelse, men nu som resultat af en kritisk stillingtagen. Jauß negerer
dermed lighedstegnet mellem indlevelse i uforanderlige, skæbneprægede figurer og katharsis. Katharsis
bygger derimod på foranderlighed og kontingens.
interaktiv digital installationskunst
85