Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 4 | TRANSIENTE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER
Spielwelt in der man als Mitspieler eintritt – als imaginäres Objekt mit hervorgebracht
wird.“ 190
Konsekvent slutter Jauß, at den æstetiske nydelse ikke udelukkende vedrører det imaginære
objekt, men at recipienten i lige så høj grad nyder sig selv i frembringelsen af dette
fraværende objekt. Han betegner denne dobbelthed som ”Selbstgenuß im Fremdgenuß” 191 :
”Die Formulierung Selbstgenuß im Fremdgenuß habe ich gewählt, um die von Giesz
hervorgehobene „Schwebe“ als eine Hin- und Her-bewegung zu charakterisieren, in der
das Ich mit seinem irrealen Objekt, dem ästhetischen Gegenstand, zugleich sein Korrelat,
das gleichfalls irrealisierte, aus seiner vorgegebenen Realität freigesetzte Subjekt,
genießen kann.“ 192
Ved hjælp af Wolfgang Iser forsøger han at definere begrebet irrealisering i en fodnote:
”In der Gegenwart einer Vorstellung zu sein, bedeutet darher stets, eine gewisse
Irrealisierung zu erleben; denn eine Vorstellung ist insofern eine Irrealitätssetzung, als
ich durch sie mit etwas beschäftigt bin, dass mich aus der Gegebenheit meiner Realität
heraushebt.“ 193
Æstetisk nydelse forudsætter altså en irrealisering af recipienten, som finder sted i den
skabende akt af det fraværende objekt. Recipienten skaber sådan set sig selv ind i et forhold
til det fraværende objekt. Præcis denne receptive handling muliggør, ifølge
receptionsæstetikken, kunstens kommunikative aspekt. Recipienten erfarer sig selv i andres
erfaringer. Ud fra denne position genlæser Jauß nu de tre æstetiske kategorier: poiesis,
aisthesis og katharsis.
Nu kan der naturligvis stilles spørgsmålstegn ved den antagelse, at alle kunstværker skulle
bestå af fraværende objekter. Det har sin gyldighed i litteraturens verden (som er Jauß’
genstandsområde), der i sagens natur består af henvisende ord. Men hvad med fx
installationskunsten, der i høj grad arbejder med objekternes materialitet og ikke
udelukkende med objekternes tegnfunktion, som emanerer en fiktiv verden? Mange
installationsværker synes nærmest at nægte enhver fiktionsbaseret tilgang. Min
argumentation i kapitel 3 afprøvede netop denne avantgardistiske påstand. Min konklusion
var, at (installations-)kunst ikke kan fungere foruden et fiktionsbegreb. Dog undergår
fiktionsbegrebet betydningsforskydninger. Således er fiktion ikke udelukkende bundet op
190 Jauß, Hans Robert, Ästhetische Erfahrung und literarische Hermeneutik, Suhrkamp, Frankfurt a. M.,
1997, s. 83
191
Ibid., s. 84
192
Ibid.
193
Ibid.
interaktiv digital installationskunst
83