Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

ANALYSE 7 | McCormack: Eden
og rotere (dvs. skifte retning) og for det andet udstyres fra tid til anden med tillægstegn, fx
en gul, diagonal linje eller to gule linjer i vinkel, der åbner og lukker sig, mm.. Placeringen
af projektionens grafiske tegn er ordnet efter et todimensionalt raster.
Som ren grafik, taget de grafiske udtryksformers inhærente æstetiske muligheder i
betragtning, synes projektionerne i Eden at være af mindre potentiale. Grafikkens ikke
gennemkomponerede, men tilfældigt ordnede uniformitet og deraf resulterende manglende
grafiske spændingsforhold de forskellige tegn imellem, gør det sandsynligt, at man nok
ikke skal søge efter værkets anliggende dér. Grafikken er dynamisk. De røde cirkler farer
over de todimensionale lærreder. De skærer gennem de projicerede turkise flader, som
efterfølgende danner nye strukturer. Men heller ikke den dynamiske side af den grafiske
fremstilling viser nogen form for progression eller regression, som fx øget kompleksitet
og/eller etablering af grafiske spændingsforhold. Den grafiske side bliver akkompagneret af
et begrænset antal elektroakustiske lyde af forskellige kvaliteter, pitches (tonens frekvens)
og volumen. Det resulterende klangtæppe indskriver sig i den elektroakustiske musikgenre.
De enkelte lyde er syntetiske, dvs. computergenereret og af kortere varighed. Tilsammen
danner de et lydunivers, der er karakteriseret ved tilfældige gentagelser af enkeltlydene.
Gentagelsen lader kortvarige rytmiske strukturer opstå, men fremstår hverken som
gennemkomponerede rytmiske strukturer eller gennemkomponerede klangflader. Lydens
begrænsede antal kompositoriske grundelementer synes at være i overensstemmelse med
grafikkens begrænsede antal elementer. Grafikkens tilfældige omskiftelighed og lydens
manglende struktur ville skabe et svævende, meditativt, næsten tidløst rum, var det ikke for
de fleste betragteres forventning om at kunne forstå installationens logikker. Men som min
fænomenologiske beskrivelse antyder, skal forståelsen for dette værk søges et andet sted.
Bevidst tvang jeg mig til at betragte dette værk ud fra en uvidende betragters position –
uvidende om de konceptuelle og programmeringstekniske præmisser og intentioner.
Installation Eden kan ikke forstås uden oplysende tillægsinformationer. På ’vida 4’ (Art &
Artificial Life International Competition) website beskrives Eden med disse indledende
ord:
”Eden is an interactive, self-generating, artificial ecosystem. A cellular world is
populated by collections of evolving creatures. Creatures move about the environment,
making and listening to sounds, foraging for food, encountering predators and possibly
mating with each other. Over time, creatures evolve fitness to the landscape.” 414
414 http://www.fundacion.telefonica.com/at/vida/paginas/v4/eeden.html (januar 2005).
interaktiv digital installationskunst
209