Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

134
ANALYSE 1 | David Rokeby: Very Nervous System
“First Test of Interactivity” er en vigtig fase. Afprøvningen af det digitale systems
funktionalitet er en vigtig og initial del af digital installationskunst. Her etableres
interaktionssystemets meddelelsesformer. Deltageren meddeler sig via bevægelser og
computersystemet via lyd. ”Han bevæger sig”. En sådan meddelelse indeholder en bestemt
type information, som typisk vil blive hentet af en velkendt gestus, fx en hilsen.
Computersystemet svarer med et bestemt lydligt udtryk. Men da systemets svar kommer
simultant med meddelelsesbevægelser, så bliver lyden til meddelelsens information. Den
oprindelige information sidestilles en ny information. Derefter forventer deltageren, at
hans/hendes meddelelsesaktioner genererer informationer. Der skal for det meste flere
forsøg til at afkode det kybernetiske systems funktionalitet. Afkodningsstrategier er
formentlig meget forskellige fra deltager til deltager. Nogle vil gå forsigtigt til værks, andre
vil kaste sig ud i det og forsøge at afkode systemet i en hurtig succession af forskelligartede
bevægelsestyper. Men afprøvningsviljen vil altid være det drivende element. Spørgsmålene
er der mange af: Hvilke typer bevægelser giver hvilke typer lyde? Interessant er de
knudepunkter, som opstår mellem de enkelte bevægelser og enkelte tonale og rytmiske
modulationer. Hvad betinger hvad? Her vil deltageren typisk stoppe op efter hver
bevægelsessekvens og kontrollere, om der stadigvæk er overensstemmelse mellem
bevægelse og lyd, mellem meddelelse og information. Denne fase varer efter Rokebys
erfaringer ca. 10 – 15 minutter. Det er den allopoietiske modalitet af Rokebys system, som
deltageren altid kan gå tilbage til.
Men Rokeby vil efter eget udsagn noget andet. Dette andet kalder han for interaktivitet i
modsætning til kontrol. Han præciserer:
”It is important to understand that "Very Nervous System" is not a control system. It is
an interactive system, by which I mean that neither partner in the system (installation and
person) is in control. "Interactive" and "reactive" are not the same thing. The changing
states of the installation are a result of the collaboration of these two elements. The work
only exists in this state of mutual influence. This relationship is broken when the
interactor attempts to take control, and the results are unsatisfying.” 310
Men hvordan kan dette opnås? Rokeby’s digitale kybernetiske system er trods alt i bund og
grund en input/output-maskine, et allopoietisk system, der kun kan processere rigide
programmer. Rokebys system agerer jo ikke på eget initiativ; det reagerer kun. Systemet
gør præcis det, Rokeby egentlig vil undgå. Rokeby’s intention burde fordre udviklingen af
en intelligent, autopoietisk kommunikationsmaskine for derved at fjerne kontrolinterfacet.
311 Rokeby sammenligner også selv systemets tekniske remedier som
310 Ibid.
311 I part II, analyse 3, beskæftiger jeg mig med værker der indeholder disse dialogiske ambitioner.
interaktiv digital installationskunst