Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

ANALYSE 3: Ken Feingold: Head / Sinking Feeling
vægten på enten meddelelse eller information. Vægter kommunikation meddelelsen til
fordel for information, så er deltageren i en kommunikation nødt til at indføre differencen,
foruden kommunikationen ikke ville fungere, idet han/hun fortolker meddelelsen som
værende information. Denne form for operativ displacement kalder Fuchs for romantisk
kommunikation. Derimod betegner Fuchs den type kommunikation, der forlanger en
omdefinering af information til meddelelse for at komplettere den operative triade
information, meddelelse og forståelse, for oplyst kommunikation (”aufgeklärte
Kommunikation”). På basis af oplysningens dialogiske, mod tematisk konsens rettede
kommunikation, synes denne kommunikationstype at usynliggøre meddelelsen til fordel for
information som tematicitetens snævre koblinger. Fuchs tager udgangspunkt i oplysningens
tiltagende medialisering af alle slags tekster, der baserer sig på informationsværdien og det
semantiske betydningspotentiale 365 . Meddelelsen bliver reduceret og tilpasset en nærmest
differenceløs understøttelse af information.
Efter min mening er begge begreber dog uheldige, da det første (romantisk
kommunikation) altid vil insistere på romantikken som kunstepoke, der betegner en
bestemt metafysisk inspireret kunstintention og den anden let bliver konfunderet med
oplysningens epistemologiske teleologi. Jeg vil forslå begreberne formal kommunikation og
informational kommunikation. Disse begreber forekommer mig ikke i den grad at være
belastet af –ismer og historiske epoker samtidig med, at de formår at udtrykke en intrinsisk
sammenhæng mellem information og meddelelse. Formal og informational kommunikation
kan aldrig foreligge i sin rene form og betegner dermed snarere et kontinuum end typer.
Fuchs konkluderer, at kunstsystemet generelt opererer som formal kommunikation.
Kunstværkets form, altså meddelelsen som kommunikationens selvreference, skal i
receptionen undergå en ny differentiering, der gør det muligt at meddelelsen operativt kan
blive betragtet som værende information. Luhmanns betragtninger vedrørende medium og
form understøtter denne påstand. Karakteristisk for den autonome kunst er, at dens medium
består af en mangfoldighed af allerede eksisterende kunstneriske udtryk, der som fundus er
løst koblet. Hvert kunstværk fortætter et medium til form som faste koblinger mellem dets
elementer. Receptionens forskelsdannelse mellem information og meddelelse sker derfor
på basis af en forud liggende forskel mellem medium/form. ”Operative displacement” er
afhængig af, at kunstværker altid er kontekstuelle i forhold til andre værker. Kunsten kan
365 Fuchs argumenterer for, at oplyst kommunikation primært formes gennem en akroamatisk (hørelse)
ramme, selvom publiceret skrift var det medium, der katalyserede den historiske oplysningstid. Denne
antagelse forekommer mig misvisende, da sproglig kommunikation netop er i stand til at opfange og
integrere mange flere meddelelsesnuancer end skriftbaseret kommunikation. Fuchs, Peter: Moderne
Kommunikation, Suhrkamp Verlag, Frankfurt a. M., 1993, s. 108 ff.
interaktiv digital installationskunst
167