Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

KAP. 5 | PERSPEKTIVER
5. Perspektiver
Samfundet beskrives i dag som uddifferentierede funktionssystemer, der opererer som
kommunikationssystemer med forskellige koder og programmer. Ikke kun den
systemteoretiske konceptualisering tillægger kommunikation en stigende betydning.
Termer som informationssamfund og videnssamfund er tydelige tegn på et
paradigmeskifte. Konsekvensen er en tiltagende dynamisering og processualisering af
viden. Dette kan kunsten ikke stille sig blind overfor. En måde at reagere på overfor denne
generelle samfundsudvikling er at inkorporere kommunikation som kunstens
formningsmateriale. Den interaktive digitale installationskunst modellerer kommunikation
ved hjælp af den digitale maskines processuelle og installationskunstens spatiale
programmer. Min konceptualisering af den interaktive digitale installationskunst som
transiente kommunikationssystemer gør, at de nødvendigvis må stå i et differenceforhold til
andre sociale systemer, da interaktionssystemer kun kan etableres som difference til
samfundssystemer ved hjælp af tidslige, sociale og tematiske dimensioner. Det inkluderer
nødvendigvis også kunstsystemet. Interaktiv digital installationskunst kan dermed kun
udspille sig i difference (afhængighed og frihed) til kunstsystemet og til
installationskunsten i særdeleshed. Det er i sig selv ikke særligt opsigtsvækkende. I Die
Kunst der Gesellschaft påpeger Luhmann, at kunstværker er deres egne programmer, der
opererer i binariteten medium/form. Han karakteriserer den autonome kunst ved, at dens
medium fortrinsvis består af allerede præsenterede formkonstruktioner. Disse former bliver
remedialiseret (fragmenter, diskrete enheder), hvilket giver mulighed for nye
formarrangementer. Dermed står kunstartefaktet i en produktiv forskelssætning til andre
artefakter. Dette ophæver dog ikke den altid medsvingende sociale relevans 272 , da kunst
altid arbejder med differencen real realitet/imaginær realitet.
I dette kapitel gælder det om at undersøge, hvordan den interaktive digitale
installationskunst arbejder med kunstens difference. Jeg vil begynde med at undersøge
luhmannske interaktionssystemers forhold til samfundet og samfundets systemer, for at
uddestillere nogle karakteristika for den interaktive kunsts dobbeltfoldede forhold til
kunstsystemet og de øvrige samfundssystemer. Dernæst vil jeg beskrive, hvilke
konsekvenser dette differenceforhold har for hvert singulært artefakts konceptuelle præmis.
Der findes naturligvis også andre kunsttiltag, der dynamiserer kunstoplevelsen ved at
272 „Der Schwerpunkt har sich mit dem Autonomwerden des Kunstsystems von Fremdreferenz auf
Selbstreferenz verlagert. Trotzdem geht es keineswegs um Selbstisolierung, um l’art pour l’art. […] es
gibt keine Selbstreferenz (als Form) ohne Fremdreferenz.“ (Luhmann, Niklas, Die Kunst der
Gesellschaft, Suhrkamp, Frankfurt a. M., 1999, s.240)
interaktiv digital installationskunst
119