Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

140
ANALYSE 1 | David Rokeby: Very Nervous System
kroppens reaktion. Systemteoretisk formuleret: Rokebys system accentuerer koblingen
mellem det kropslige system og kommunikationssystemet, idet kroppen reagerer
umiddelbart. Det særlige ved Very Nervous System er dog, at deltagerens aktioner både
indeholder den fysiske bevægelse og den resulterende lyd. Det anticiperede (affekt) er
paradoksalt allerede udført; det anticiperede er allerede den perciperede fortid. Men hvis
det anticiperede allerede er en del af perceptionen, så forbliver det anticiperedes plads i sin
tidsskabende gestalt tom. Tiden synes at implodere. Men hvad animerer så deltageren til
videre bevægelser? Fører man den nærværende læsning til ende, så må det være lyden selv,
der overtager perceptionens plads som anticiperende faktor. Kroppen reagerer blot på sine
egne akustiske aktioner. Disse ’shamanistiske’ tilstande sker (hvis overhovedet), så kun i
korte øjeblikke, afhængig af deltagerens evne til at opgive kontrol.
Simultaniteten af bevægelse og lyd producerer også en anden effekt. For det meste er
deltageren bevidst om, at lyden bliver genereret af et algoritmisk system. Dermed opleves
lyden som alter-ego. I Very Nervous System er syntetiseringen og genereringen af lyd ud
fra det lagrede lydmateriale afhængig af kroppens dynamik. Lyden afspejler kroppens
dynamik. Alter-ego er dermed, hvad angår de dynamiske parametre, sammenfaldende med
ego. Lyden er sådan set deltagerens maskering, en maske, der svøber deltageren ind,
ligesom skuespillerens maske. Også skuespillerens maske arbejder med paradokset at styre
og at blive styret, og det gælder både masken og skuespilleren. Det særlige ved Very
Nervous System er for det første, at maskeringen har en anden medialitet i forhold til det
maskerede (bevægelsen), og at det maskerede jo stadigvæk er synligt. ’Dobbeltgænger’
synes at være et bedre begreb 320 . Begrebet dobbeltgænger indeholder allerede ovennævnte
paradoks. En dobbeltgænger er på en og samme gang den samme og ikke det samme.
Lyden bliver til deltagerens dobbeltgænger, der er deltageren pga. overførelsen af
dynamiske kvaliteter og samtidig ikke er deltageren pga. algoritmens additive lydkvalitet.
Dette udgør dobbeltgængerens kompleksitet. Lad mig komme tilbage til Söke Dinklas citat.
”Ändert der Besucher seine Position im Raum und bewegt sich durch das Environment, löst er
dabei Geräusche aus, die gewissermaßen unhörbar im Raum lokalisiert sind …”.
Dobbeltgængeren som manifesterer sig gennem disse lyde, har næsten fået et spatialt ansigt
på grund af deres placeret i rummet. Korporlige bevægelser har altid en retning i rummet.
Retningen i rummet er knyttet til det materielt nærværende rum. Jeg bevæger mig hen imod
noget, eller jeg drejer mig mod noget, en væg, et møbel, en anden person osv.. Lyden som
320 Videokameraet og højttalerne, som Rokeby brugte i nogle installatoriske implementeringer af Very
Nervous System symboliserer ikke kun alter, men måske også et eksternalieret alter-ego, deltagerens
dobbeltgænger. Videokameraet synes at være et eksternt blik på deltagerens egne kinæstetiske oplevelse,
og højttalerne taler i stedet for deltageren.
interaktiv digital installationskunst