Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

ANALYSE 2 | Charlotte Davies: Osmose
Osmose synes endegyldigt at være et produkt af deltagerens bevidsthed. Verdenen opstår
som resultat af den navigerende bevidsthed og synes samtidig at være gjort af tankernes
immaterialitet – helt kropsligt, om man så må sige. Immersanten oplever eller ’føler’ (en
følelse er et bevidsthedsprodukt), at være i et personligt rum, hvor den moderne splittelse
mellem objekt og subjekt synes at være ophævet 351 . Således må Char Davies’ erklærede
kunstneriske mål også være at påpege hele den modernistiske splittelse mellem mennesket
og naturen.
Det forekommer nærliggende at gribe tilbage til mytologiske symboler. Lysningen med det
store træ er Osmose’s midtpunkt. Inspirationen fra mytologien er ikke til at overse. I den
nordiske mytologi er asken Yggdrasil verdens søjle, der forener de forskellige verdener.
Også den jødisk-kristne mytologi placerer et træ midt i paradiset. Men siden vi spiste fra
kundskabens træ, forener det ikke længere himmel og jord, krop og ånd. Vi blev fordrevet
fra paradiset, bevidste om vor nøgenhed. Naturen er blevet til en fremmedgjort omverden. I
denne fremmedgørelse stivner omverden til statiske og opake objekter. Davies’
visualiseringer modarbejder denne sedimentering. Hun vil gerne bagom denne den kristne
splittelse. I den forbindelse taler hun om ’life-flow’, som efter hendes mening er den
dynamiske, skjulte side af naturen. Life-flow undgår repræsentationen som
fremmedgørende instans.
”…when I speak of this pathway towards understanding something and of wanting to
overcome some deep sense of estrangement, it’s out of the desire to apprehend some
kind of flow or flux that is ”behind” the world of appearances. I call it life-flow.” 352
Men hvordan prøver Davies at realisere dette ’life-flow’? For det første er ’life-flow’ en
kompositionsstrategi. Statiske billeder er blevet afløst af dynamiske enheder. I Osmose ser
man lysende partikler flyde i træets årer eller komme ud af afgrundens dyb. Lyset forandrer
sig, årstiderne kommer og går. Computermediet synes af kunne opfylde en gammel
avantgardedrøm om repræsentation af bevægelse (fx futuristerne). 353 I og med
fremstillingen af life-flow er den dog også blevet til en repræsentation, et bestemt
perspektiv på verden. Derimod frembringer immersionsteknologiens funktionalitet et helt
andet ’life-flow’. Flux er blevet til en betragtnings- og receptionsmodus: en fysisk aktiv
351
“By enabling people to see through things, and float through them as well, I’ve tried to evoke a
perceptual ambiguity of figure and ground – dissolving the cultural learned, habitually perceived
boundaries between subject and object, inside and outside. […] So I guess, I believe in subtlety, in
altering people’s perceptions.” i Gigliotti, Carol Reverie, Osmose and Ephérmère, udg. in ‘paradoxa’,
vol. 9, 2002
352
Ibid., s.64-73
353
Spørgsmålet er bare, om en statisk fortættet bevægelsesbegær ikke indeholder mere sprængstof end
små flydende stjerneagtige partikler?
interaktiv digital installationskunst
157