Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ANALYSE 6 | Hershman, Wagmister: Time & Time Again<br />
medierede realtime videooptagelser fra i alt fire forskellige offentlige steder i Ruhrgebiet<br />
(fx en banegård eller en gammel kulbrydningsfabrik i Gelsenkirchen, Bottrup, Essen og<br />
Dortmund). Videoregistreret urbanitet udgjorde således den anden type rum. Realtime<br />
videotransmissionen viste infrastrukturelle lokaliteter i Ruhrgebiet, der også inkluderede<br />
mennesker. Transmissionen fra de forskellige steder skifter uden installationsdeltagerens<br />
mellemkomst. Tilbage til udstillingsrummet: den modsatte side af lærredet bestod af en<br />
bluescreen væg. Deltagerne befandt sig således mellem projektions- og bluescreenlærredet.<br />
Bluescreen-lærredet badede kroppene i blåt lys. Deltagerne befandt sig i et<br />
mellemrum. Installationsdeltagerne blev optaget af et videokamera, som stod synligt frem<br />
på gulvet foran lærredet. Blue-screen-teknologien tillod subtraktionen af de besøgendes<br />
kroppe fra baggrunden. I Time & Time Again transformeredes deltagerens kropsbillede til<br />
silhuet. Silhuetterne indgik i det projicerede videobillede af urbane lokaliteter som en slags<br />
simulation af deltagernes spejlbillede. Skyggernes størrelser i forhold til videobilledet<br />
varierede med den besøgendes skiftende afstand til lærredet. Stod en deltager tæt ved<br />
lærredet, var silhuetten meget større end hans/hendes faktiske størrelse, befandt deltageren<br />
sig langt fra lærredet, så havde han/hun en mindre skygge. Men skyggerne blev ikke<br />
repræsenteret som sorte felter, men snarere som døre eller porte, der gennemhullede det<br />
projicerede live-transmitterede billede ved at afdække flere lag bag ved videobilledet. Disse<br />
lag bestod af fotografier af alle slags transportstrukturer, som rækker fra makrodimensionelle<br />
strukturer såsom fx motorveje og vandkanalisation til mikro-dimensionelle<br />
strukturer såsom optagelser af computerchips. Deltagerens positionering i rummet i forhold<br />
til billedet var afgørende for fremvisningen af billedets forskellige lag (eller sagt med<br />
datalogiens logik, processering af de lagrede billedfiler). Silhuettens form og kroppens<br />
positionering i rummet (dvs. de kompositoriske valg mellem billed-lagene) var det eneste,<br />
den besøgende i installationens fysiske rum kunne regulere.<br />
I et hjørne lige foran den blå væg befandt sig en glasmontre. I montren sad en lille<br />
barn<strong>edu</strong>kke af plastik med en rød kjole og langt blondt hår. Den havde et lille spejl skråt<br />
foran sig. I montren befandt sig også en lille monitor. Dukkens øjne var blevet erstattet af<br />
to små videokameraer med tilhørende motor. Linserne kunne altså forandre perspektiv og<br />
modificere fokus indenfor dukkens fysiske ramme (øjenhulerne). På den lille monitor<br />
fremstod de videosekvenser, dukke-kameraet optog.<br />
Dukkekameraet blev styret via Time & Time Again’s website, som udgjorde den tredje type<br />
rum. Alle med en internetforbindelse kunne således være deltagere i installationsværket, så<br />
længe værket blev udstillet. For det første kunne internetbrugerne altså vælge blandt de fire<br />
kameraer, der optog de urbane rum. For det andet kunne de kontrollere vinklen og fokus på<br />
dukkekameraet. Og for det tredje kunne internetbrugeren gemme fragmenter af dukkens<br />
videosekvenser i en dertil beregnet database. For det fjerde kunne webdeltageren således se<br />
interaktiv digital installationskunst<br />
197
Change language