Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu

180
ANALYSE 3: Ken Feingold: Head / Sinking Feeling
i en urtepotte. Designeren (Feingold) skal finde og implementere dramaturgiske teknikker,
der forbinder deltagerens bemærkninger og spørgsmål med programmets præ-skriptede
sætningsfragmenter, der er centrale for figurforståelsen. Ved hjælp af disse selvrefererende
udsagn genindføres differencen allopoietisk/som-om-autopoietisk i selve dialogen, der nu
forekommer at være informational kommunikation. Et selvbevidst alter synes at være til
stede, selvom det er negativt konstrueret. Alters næsten tvangsagtige påpegning af et
manglende jeg (”I used to have a name like yours, but I forget what it was now”) emanerer et
ikke-jeg som samtalens konvergenspunkt. Via denne negative subjekt-formulering gestaltes
ironien, da subjektet ikke er til stede. Ironien understøttes scenografisk med projektionen af
et skærmbillede, der viser den algoritmiske databearbejdelse. Subjektet er i virkeligheden
en signifier-konstruktion. Det gælder både hovedet, men også deltagerens repræsentation i
det algoritmiske system. Ken Feingold påpeger i en email til mig, at titlen “Sinking Feeling
is an expression in English for the sense one has at times of a sudden realization of something
being wrong. So yes, the head is growing like a plant ... maybe that gives the head some sense
of anxiety ... “. Værkets omdrejningspunk er også her et paradoks, der opstår i
samtidigheden af postulatet og negationen af en fiktiv bevidsthed, der er i stand til at
involvere deltageren i en kommunikativ situation. Sinking Feeling kan ikke selv se, at
”something is wrong”. Det kan deltageren til gengæld. Mon ikke den omtalte ”anxiety”
snarere opstår hos deltageren end hos det talende hoved. Dette har hverken krop eller
organer til at kunne føle ængstelse. Disse ’maskindele’ har deltageren til gengæld. Sinking
Feelings hoved kan allerhøjst kommunikere angst og tvivl, ikke mere.
interaktiv digital installationskunst