Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
Falk Heinrich Transiente kommunikationssystemer - ucla.edu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ANALYSE 4 | Max Dean, Raffaello D’Andrea: The Table: Childhood<br />
Flygter deltageren, kan bordet forfølge ham/hende. Men det kybernetiske system skal også<br />
kunne agere som om det havde bevidsthed. Deltageren skal kunne attribuere bordets<br />
handlinger til en anden person. Konkret: bordet skal kunne initiere egne aktioner, der bliver<br />
til kommunikationer, fordi de netop ikke er fuldkommen r<strong>edu</strong>ndante i forhold til de forrige<br />
aktioner. De skal udvise en variabilitet, der kun kan opstå som gensidige irritationer i en<br />
strukturel kobling mellem to meningssystemer. Men, som sagt, computersystemer arbejder<br />
ikke med bevidsthed. Det kybernetiske system bag The Table skal altså på en eller anden<br />
måde kompensere for denne manko, så installationen kan etablere en som-om-autopoietisk<br />
modalitet.<br />
Det gør systemet som sagt via en database, der indeholder en lang række<br />
handlingsbeskrivelser. Programmets første opgave består i at selektere den passende<br />
handling, en handling, der sandsynliggør interaktionssystemets fortsættelse og dermed en<br />
kommunikativ meningsfuldhed. Programmet skal identificere prædeterminerede<br />
grundelementer i deltagerens spatiale aktioner. Programmøren/kunstneren gestalter på dette<br />
punkt interaktionssystemet på afgørende vis. Her definerer kunstneren<br />
dialogens/interaktionens konstanser. Men handlingsbeskrivelserne skal også indeholde<br />
nogle variabler, der tillader en justering i forhold til deltagerens aktioner. Programmet skal<br />
således for det første være i stand til at identificere registrerede parametre i deltagerens<br />
aktioner og derefter kunne overføre disse i bearbejdet form til implementerede variabler i<br />
bordets næste aktionsbeskrivelse. Først da kan bordets spatiale aktioner (af<br />
installationsdeltageren) blive ’betragtet’ som resultat af et interaktionssystem, der<br />
emergerer på grund af to psykiske systemers tilstedeværelse.<br />
Værker som The Table og Head/Sinking Feeling etablerer et transient<br />
kommunikationssystem, der åbenlyst opererer med differencen allopoietisk/som-omautopoietisk.<br />
I disse værker bliver den allopoietiske dimension ikke forsøgt overdækket,<br />
men baseres ligefrem på en fortløbende oscillation mellem disse to modaliteter. Denne<br />
interferens er en forudsætning for, at bordet kan blive betragtet som dialogpartner, idet den<br />
allopoietiske dimension bliver tematiseret i en som-om-kommunikation. Dette implicerer<br />
naturligvis også, at systemet altid skal gøre opmærksom på sig selv som maskine med fare<br />
for, at artefaktet ikke hæver sig op over sig selv. Men hvorfor skulle det også gøre det,<br />
kunne man spørge? Er det ikke i sig selv tilstrækkeligt tankevækkende at kommunikere<br />
med et bord eller et artificielt hoved?<br />
interaktiv digital installationskunst<br />
185
Change language