Brev 1918 – Gudrun til Birger - Matematikk på nett

overvinde vor ulyst til brevskrivning. – Det glædede os svært at høre, du befinder dig
vel i København, og jeg haaber ikke at længselen efter dine (måske er din
tilstrækkelig?) i juletiden vil blive for sterk. – Vi lever som du kan tænke, i bedste
velgaaende. Nils paastaar sågar, at brevskriveren har lagt sig efter en lille borgermester
under sit vellevnet i Wetter. Du vil forstaa dette er en mild overdrivelse, naar jeg
fortæller dig at jeg kun maaler 92.5 cm. Om livet. Og om du har fortsat som du
begynte i 16 aars alderen, tænker jeg du maaler lge meget. Ikke sandt? Men paa den
anden side, maa jo ogsaa en ung herre, der tjener sine 2400 M. pr aar, mindst holde
92.5 cmtr. – Vort liv flyder roligt hen som fjeldbækken. I modsætning til denne spores
”hochwasser”, men kun ”lavvand”. Thi trods vore enorme indtægter er altid financerne
vor svage side. Men selv uden kongens mynt kan man leve godt i Wetter. – I dag
morges havde vi sandelig brevkort fra din hjertens ven Trygve. Jeg troede mindst han
havde glemt, han havde et par svogere nede i Vestfalen. Jeg skrev jo et langt brev til
ham i sommer, men nu først kommer han saa vidt til at besvare det. Men han er
naturligvis saa optaget med sin ”jus” og sin ”Kossa” at han ikke faar tid til mere. Og
derfor har vi tilgiver ham, og om ikke det bliver for stridt, skriver vi ham sogar et brev
i julen. – Fra Erling havde vi brev for nogle dage siden. Han var da i Shields, rig paa
verdenserfaring i visdom men – tilsynelatende – fatig paa verdens gods. Og om han
reiste hjem til julen var vistnok tvilsomt. Han har endnu ikke sin lovbestemte fartstid
for at aftjene sin værnepligt, og vilde vistnok først skaffe sig den. – Mor fortæller mig,
at Trygve kanske kom til Larvik
til sommeren. Det vilde være
svært hyggeligt, da jeg ogsaa har
den hensigt at gjæste byen da.
Det er jo ogsaa paakrevet, at jeg
nu faar se min kjære søster
Kossa igjen som jeg nu i 3 ½ aar
ikke har seet. Om da ogsaa
Trygve kunne være tilstede vilde
det jo være tip top. Ja, kjære
Gudrun, den lille tiloversblevne
plads siger mig nu, det er paa
tide at ønske dig, hva egentlig
var hensigten med min skrivelse
nemlig: en ret glædelig jul og et
godt nytaar. Jeg haaber du sender
os et brev nu og da. Med de
ebdste hilsener er jeg din hengive
bror
Walter T.B.
25