Brev 1918 – Gudrun til Birger - Matematikk på nett

(Nils har vært i Wetter i pinsen, men er nå sammen med Gudrun, muligens i England i
ferien. Erling jobber for et gruveselskap i Arendal, og er i Nissedal i Telemark. Walter
er hjemme på ferie. Ingrid og Victor er hjemme, Victor har ett år igjen til artium. Dina
jobber nå ved biblioteket i byen, og har avslutta systuen:)
14 – 7 – 10
Kjære Nils og Gudrun!
Jeg maa skrive til dere begge paa engang for min Samvittighed er lige besværet
for dere begge to. Jeg blir mer og mer umulig til at skrive – og saa har vi slig Varme i
Sommer, at jeg blir aldeles blottet for Foretagsomhed. Jeg er forresten henrykt over
Varmen og nyder rent at føle Sommeren, som den skal være – men doven gjør den
mig. Nu har vi jo forresten to Badegjæster og Valter og Erling hjemme, saa vi har ikke
saa lidet Stell – hele Formiddagen gaar med, da vi ingen Hjælp har – jeg har strævet
for at faa fat paa en Jentunge til Morgenstellet – men det er ikke til at opdrive. Erling
har nu faaet sin Oversættelse sendt ned til Brymbo og skal snart reise for dem til
Arendal ianledning nogen Grubespeculationer – han maatte holde sig hjemme for at
vente paa Telegram fra dem – de andre reiste imorges til Aaklungen for at gaa over
”Heia” til Slemdal, men kommer i aften tilbage med Farrisbaaden. Det er ssa deilig, at
Valter er saa heldig med Veiret; her har kun været 1 Regnveirsdag siden han kom. Nu
skal jeg fortælle dere, at jeg har faaet en liden Post, som jeg er svært glad over. Det er
som Assistent ved Kommunebiblioteket – den Post som Bjarne Hansen havde. Det er 3
Gange om Ugen fra 6 – 7 ½ og betales med Kr 20 pr Måned i 10 Maaneder. Juli og
August er det lukket. Jeg er svært henrykt over at have faaet den, det var 47 Ansøgere.
– Vi gaar i grunnen lidt paa Venten at faa se Dig dukke pludselig op hos os kjære Nils
– Valter paastaar, at Du kommer men jeg tror det ikke før jeg ser det – rigtignok var
det ikke formeget, om Du efter 3 Aars Forløb fik Dig en Trip hjem igjen – men for det
første er jeg bange, Du bliver fakket af de militære Autoritæter og for det andet frygter
jeg, Du har overanstrængt Dig ved Din Tur til Wetter i Pintsen. Imidlertid vil vi alle
blive svært glad, om Du kom – jeg føler først naar dere kommer hjem fuldtud, hvor
meget jeg gaar glip af ved ikke at have mine Børn om mig. Men det er jo saa Livets
Gang og her er jo saa lidet Fremtid for Folk at være i Larvik, saa jeg er glad, dere
kommer dere frem andetsteds. Men det vilde dog være en stor Glæde for mig om
Erling kunde faa noget at gjøre i Norge – det er jo ikke godt at vide, om det kan blive
til noget med Brymbo – jeg synes alle Grubeforetakender ger i Norge gaar skid – men
det vilde jo være herlig, om dette blev startet og vilde lønne sig – saa kunde vi kanske
engang reise paa besøg til Erling i ”Nissedalen.” – Jeg sidder ude i ”Haven” og
skriver, det er saa varmt og ikke et Vindpust – noget ganske sjeldent for Larvik –
Blomkarsen kryber nu med sine gule Blomster opover alle Vægger Roserne staa i fuldt
Flor og Sommeren har gjort min lille Haveplet til et meget tiltalende Sted. Jeg er saa
glad i at sidde her og det er så vidunderlig deilig at være kvit Sømmen, og jeg er nu saa
lykkelig over min nye Post at jeg ret ser Fremtiden fortrøstningsfuldt imøde – nu har jo
ogsaa Victor bare 1 Aar igjen, saa kan vel han begynne at tjene lidt til vort Underhold.
Han faar nu rigtig være flittig det sidste Aar, saa han kan faa en pen Artium – han har
sandelig ikke overanstrengt sig med Lesning hidtil, hans Klasse er gjennemgaaende
daarlig, 6 Stykker blev opflyttet paa Prøve – han var dog heldigvis ikke med blant
dem. Af dette Aars Artianere dumpede kun en – Christen Bugge – til næste Aar skal vi
da have den Spændingen og Ængstelsen igjen for Victor – men forhaabentlig greier
han det nok – han har jo meget gode Evner, siger alle hans Lærere.
37