Brev 1918 – Gudrun til Birger - Matematikk på nett

18 – 12 – 11
Kjæreste Gudrun!
Nu nærmer Julen sig og jeg faar sende Dig nogle Linier for at Du kan vide, jeg
tænker paa Dig, som er saa langt borte. Idag fik jeg et Brev fra Tante Hildur med
Forespørsel om Din Adresse. Du har altsaa ikke skrevet til hende saa betids, at Du kan
vente Brev fra hende til Jul – jeg sendte hende straks Adressen saa haaber jeg Du faar
et Livstegnfra hene til Nytår. Jeg sendte Dig idag en Julepresent i Form af en 10 Krone
– istedenfor en Bog – vi har siden jeg er paa Bibliotheket saa god Anledning til at faa
læse alle nye Bøger, saa jeg synes det er saa ærgerligt at give ud Penge til Bøger. Og
de nye Julehefter, tænkte jeg Du muligens vilde faa sendt af nogen anden. Næste Jul
haaber jeg, vi med Guds Hjælp er sammen igjen – men til næste Jul er det saa længe,
at man ikke bør lægge nogen Planer. Jeg havde troet, at vi i Sommer skulde mødes alle
sammen men saa kom det med Erlings nye Planer, saa nu gaar det nok op i Røg, hvad
jeg havde troet. Jeg har for resten intet hørt fra Erling siden han skrev til Mr Hollins,
saa jeg ved ikke, om han har faaet Svar som convenerede ham, saa Sagen er bleven
endelig afgjort. Fra Walter har jeg heller intet hørt, saa jeg tror slet ikke, at han
kommer, kanske reiser han til Paris til Dig. Det vilde jeg ønske, naar han ikke kommer
hjem.
Idag holder vi paa at gjøre rent i Stuen, vi har bagt lidt Smaakager men venter
Sofie en Aften for at greie Fattigmanden. Jeg kan nok ikke koge Bakkelsen iaar selv,
da jeg ikke taaler nogenslads Os eller Røg – da faar jeg altid Hoste – ellers bliver jeg
da meget bedre ved at bruge Tran.
Tænk jeg tror jeg vil faa Paalæg paa Organistgagen! Oscar H. siger nemlig 400
Kr Paalæg og da det nylig var fore i Bystyret, blev der udtalt, at denne Bevilling
naturligvis vilde føre med sig, at langestrands Organist ogsaa vilde søge Paalæg. Saa
blev der foreslået, at de 400 skulde bevilges mod at Organisten forpligtede sig til at
spille gratis ved alle Begravelser. Dersom dette nu gaar igjennem vil den samme
Ordning ogsaa blive gjennemført ved Langestrands Kirke og da vil Godtgjørelsen for
mig blive 200 Kr pr aar. Det vilde være aldeles storartet! Lønnen paa Bibliotheket gaar
jo omtrent med til Pigeløn. Jeg har for resten ikke levet et saa sorgfrit og lykkelig Aar
som 1911 paa umindelige Tider. Den regelmæssige Pengesendelse fra Nils har bragt
mig forbausende paa Fode: Jeg har før altid følt mig som en forkuet forgjældet Enke
som Folk saa paa med en Blanding af Medlidenhed og Foragt. Da jeg i Høst begyndte
at gaa ude efter Sygdommen blev jeg rent forundret over hvor mange de var, som med
Deltagelse talte til mig og ønskede mig velkommen tilbage til Livet – lige fra Fru
Acher og Fru Oppen til gamle Vaskekoner og Vedhuggere. Og det er ikke Tvivl om, at
jeg blir mer estimeret siden alle skjønner, at mine økonomiske Forhold har bedret sig.
Det ser virkelig ud til, at jeg nu får det som Mr Becker engang skrev til mig, at han
haaber at ”Du, takket være Dine fortrinlige Børn vil arrangere Dig et behageligt Liv.”
Jeg saa igaaraftes Astrid Sommerfeldt! Det var Pøsregn og et ubeskriveligt
Slaskeføre men det var Søndag før Jul og vi maatte ud for at se Juleudstillingen i
Butikkerne og blandt alle de andre saa jeg da Astrid forhaabentlig træffer jeg hende
snart, saa vi faar høre lidt om Eders fælles Treiben i London. Ela har det jo så deiligt i
sin nye Plads – Fru Liaaen fortalte, at hun ligger med Fruen og Børnene ved et
Badested og skal være der til Februar.
Victor har det svært stridt i Banken vi faar aldrig spist Middag før henimod 4 –
og saa har han endnu et Par Timer om Eftermiddagen at være der. Vor Pige gaar det
godt med, hun er saa hyggelig og snil og trives ogsaa saa godt hos os.
62