Politisk kommunikation og Luhmann

politiksystemer er, at de opererer med en regering og en opposition baseret på politiske
partier. Det skal ikke forstås på den måde, at dette med politiske partier har været eller senere
er blevet foreskrevet i statsforfatningen eller grundloven. Det er i den forbindelse alene
de politiske valg, der er nedfældet i forfatningen. 239 Politiske partier i form af medlemskabsorganisationer
er tværtimod noget, der har udviklet sig i et relativt kort historisk forløb
(PG, p. 214), og det er først denne udvikling, der har dannet grundlag ”für einen geordneten,
an Wahlen orientierten Machtwechsel im politischen System, die Voraussetzung für
Demokratie geschaffen.”(PG, p. 215). Det er således iflg. Luhmann disse politiske valg,
der danner udgangspunkt for, hvad vi sædvanligvis kalder for ”demokrati”(PG, p. 104).
Det er endvidere alene disse politiske valg, der kan anses som en slags ”’Repräsentation’
der im System nicht bestimmbaren Einheit des Systems.”(PG, p. 254). Men som det fremgår,
er denne systemets enhed ikke mulig at bestemme nærmere, hvad hænger sammen
med, at vælgerkorpset er som det er, dvs. uorganiseret (PG, p. 253).
I den Luhmannske optik bliver demokrati følgelig forstået som valg og magtudveksling,
dvs. at demokrati bliver ensbetydende med, at der sker/skal ske en spaltning i systemets
top. 240 Dette skal ses i modsætning til det førmoderne samfund, hvor spaltningen
gik mellem de/den regerende og de regerede. Bevægelsen fra det førmoderne til det moderne
politiske system skitserer Luhmann således som vist i figur 15. 241 Figuren skal end-
Regering
Regerede
+
-
Figur 15. Udviklingen i det politiske systems spaltning.
Opposition
videre illustrere ændringen væk fra et alene tosidet herredømmeforhold, hvor de regerede
bliver regeret, eller – efter indførelse af demokrati – hvor demokratiet er ensbetydende med
repræsentation, til en situation, hvor kodningen af det politiske system er gennemført med
udviklingen af den binære centralkode regering/opposition, jf. foran, bl.a. afsnit 2.5.5. Det
nye er da, at situationen indebærer et tresidet forhold: de regerede/publikum – regeringen/forvaltningen
– den egentlige politik/de politiske partier.
239 Jf. eksempelvis for Danmarks vedkommende, Jens Himmelstrup & Jens Møller (udg.) 1970, Danske forfatningslove
1665-1953, anden ændrede udgave, København, J. H. Schultz Forlag, kapitel IV, p. 182-183
240 Jf. Luhmann 1994d, artiklen Die Zukunft der Demokratie, p. 126-132, p. 127 (1986)
241 Jf. Luhmann 1989c, Theorie der politischen Opposition, i: Zeitschrift für Politik, 36. Jg., 1, p. 13-26, p. 18
101