Politisk kommunikation og Luhmann

1. Indledning og problemoversigt
Dette speciale handler om, hvordan politisk kommunikation i det funktionelt differentierede
samfund vil kunne studeres med udgangspunkt i det begrebslige sigte- og omdrejningspunkt,
som man kan læse ud af Niklas Luhmanns teoretiske produktion.
Politisk kommunikation er et forskningsemne, der har vundet ganske meget terræn
i de senere år, samtidig med, at man er blevet mere usikre på, hvad forskningsemnet
egentlig drejer sig om. 1 Som det hedder hos en af de for tiden meget anvendte grundbøger
til komparativ politik: ”Communication may be central to politics but the definitive contemporary
treatment of the topics is still to be written.” 2 Ikke desto mindre er det opfattelsen,
at ”Der findes en bestemmelse af politisk kommunikation, der i en eller anden form er
styrende for den meste forskning. Bestemmelsen har form af en trepartsrelation mellem politikere,
medier og borgere.” 3 Det kan måske illustreres som vist her i figur 1:
Medier
(TV, radio, aviser, internet m.v.)
Politikere
Borgere
(parlament, regering,
(interesseorganisationer,
partier, forvaltning m.v.)
virksomheder, protestbevægelser
m.v.)
Figur 1. Den politiske kommunikations trepartsrelation.
Der synes således efter den her citerede påstand at være almindelig enighed om, at
politisk kommunikation i det moderne samfund drejer sig om forhold, der udspiller sig
1 GRUS, Tidsskriftet, 1996, Politisk kommunikation, planlægning, strukturalisme, nr. 49, Aalborg, Aalborg
Universitetscenter. Redaktionen af dette temanummer anfører således i sin indledende artikel med titlen Politisk
kommunikation, at ”For 20 år siden ville alle vide, hvad vi talte om, når der blev henvist til politisk
kommunikation. Hverken begrebet politik eller kommunikation er i dag éntydige begreber.”
2 Rod Hague & Martin Harrop, 2001, Comparative Government and Politics. An Introduction, 5. udg.
Houndsmills m.fl./New York, Palgrave, p. 109
3 Citat fra: Anders Esmark, Peter Kjær og Ove K. Pedersen, 1999a, ”Det politiske kommunikationssystem”, i:
Politica, 31. årg., nr. 2, 1999, p. 147-160, p. 147. Jf. Jesper Strömbäck, 2000, Makt och medier. Samspelet
mellan medborgerne, medierna och de politiska makthavarna. Lund, Studentlitteratur, p. 10. Fra p.42 ff.
gennemgår han en række definitioner af politisk kommunikation, som alle har trepartsrelationen til fælles.
6