Politisk kommunikation og Luhmann

til en samfundstype, der kan beskrives med begrebet om det funktionelt differentierede
samfund. Det betyder, at den primære differentiering i samfundet sker efter funktion.
I modsætning til Talcott Parsons, der iflg. Luhmann 55 opfattede funktionel differentiering
som en konsekvens af den handlingsteori, han i øvrigt byggede sin såkaldte
”grand theory” på, 56 tager Luhmann udgangspunkt dels i historisk rekonstruerbare forløb, 57
dels i den struktur, der iflg. Luhmann kan iagttages i det moderne samfund. Hvor der endvidere
inden for Parsons’ samlede samfundsteoriformulering og i overensstemmelse med
det af Parsons formulerede fire-funktions-skema 58 alene kan forekomme fire forskellige
samfundsmæssige subsystemer, dér står antallet af mulige samfundsmæssige funktionssystemer
hos Luhmann åbent, dvs. at konstateringen af funktionssystemer hos Luhmann er
afhængig af konkret, semantisk-historisk og dermed i realiteten af empirisk orienteret
forskningsvirksomhed. Kan man således sige, at Parsons går deduktivt til værks, vil Luhmanns
fremgangsmåde snarere kunne betegnes som induktiv.
Begrebet om det funktionelt differentierede samfund skal ses som en modsætning
til tidligere differentieringstyper eller former for samfundsmæssig differentiering, der af
Luhmann beskrives med begreberne det stratifikatorisk differentierede, det efter centrum
og periferi differentierede og det segmentært differentierede samfund. Det har været karakteristisk
for de tidligere dominerende differentieringsmæssige samfundstyper, at det enkelte
menneske kunne placeres eller opfattes som levende sit liv og udførende sin gerning helt
og holdent inden for ét område i samfundet. 59 Det kunne i det segmentært differentierede,
det vil eksempelvis sige det stammedelte samfund, være inden for stammen, som samtidig
normalt var geografisk stærkt begrænset, typisk til en landsby; eller det kunne inden for det
stratificerede, det vil typisk sige det af adelen dominerede samfund 60 , være den plads, dvs.
55 Jf. bånd 6 fra Luhmann 1993n, Theorie der Gesellschaft, Band 1 – 14, Heidelberg, Carl Auer Systeme Verlag,
ISBN 3-927809-30-6, der er optagelser fra Luhmanns sidste forelæsningsrække på Bielefeld Universität i
vintersemesteret 1992-93.
56 Luhmann giver en oversigt over sin opfattelse af Parsons’ sociologiske teori i de to første af sine 14 forelæsninger
i 1991-92, jf. Luhmann 1993m, Einführung in die Systemtheorie, Band 1 – 14, Heidelberg, Carl
Auer Systeme Verlag, ISBN 3-927809-29-2 , jf. den skriftlige udgave heraf, ES, p. 18 ff.
57 Fx om hvordan penge er blevet til det særlige symbolsk generaliserede kommunikationsmedium i det moderne
samfund, som tilfældet iflg. Luhmann er, jf. i øvrigt afsnit 2.5. om bl.a. symbolsk generaliserede kommunikationsmedier.
58 Parsons 1971, The system of modern societies, Englewood Cliffs, New Jersey, Prentice-Hall, Inc., p. 10 ff.
59 Se fx Luhmann 1977a, Funktion der Religion, Frankfurt a M, Suhrkamp, p. 236; og GG p. 688 f.
60 ”Stratifikation benötigt zunächst eine einfache Differenz: die von Adel und gemeinen Volk.” hedder det således
i GG, p. 701, hvad indeholder et opgør med læren om de tre stænder: gejstlighed, adel og tredje stand.
Det er imidlertid med fuldt overlæg, for den lære karakteriserer Luhmann som ”ein semantisches Artefakt”,
idet den højere gejstlighed stammer fra adelen - og den har i realiteten ikke større mulighed for karriereløft
end militæret kunne opvise, mens tredje stand i realiteten blot har fungeret som et uspecificeret kontrastbegreb
til adelen, jf. GG, p. 703.
30