Politisk kommunikation og Luhmann

Luhmann har offentliggjort artikler og bøger fra 1958 og frem. Det er blevet til
mere end 60 bøger og 350 artikler. 28 Det er kun ganske få af disse værker, han har udarbejdet
i fællesskab med andre. Hans foretrukne arbejdsform var at sidde hjemme i sit arbejdsværelse
med sin skrivemaskine og sine kartotekskort, de såkaldte ”Zettelkästen”. 29
Det samfundsteoretiske omdrejningspunkt har været fastholdt fra begyndelsen i
1958 til i dag, hvor der fortsat udkommer posthume skrifter. 30 Dette sigtepunkt har betydet,
at Luhmann har spredt sine undersøgelser over et meget bredt felt, tidsmæssigt såvel som
emnemæssigt. Herudover og i skarp polemik med bl.a. normativ samfundsvidenskab fastslår
Luhmann, at sociologien som videnskab bør opfatte sig i sit forhold til samfundet som
én, der lærer af samfundet i stedet for som én, der belærer det. 31 Heri ligger bl.a., at socio-
Husserls beschäftigte und in Hannover bei der Landesverwaltung arbeitete, auf die Idee kommen, das Erbe
Hegels und Marx’ anzutreten?“
Fundet på adressen: http://www.berlinonline.de/berliner-zeitung/archiv/.bin/index.fcgi 17.3.2003.
28 Fremgår af omslaget til Luhmann 2000a, Sociale systemer. Grundrids til en almen teori, København, Hans
Reitzels Forlag, (1984), (herefter forkortet til: SY). I et værk udgivet i anledning af Luhmanns 65 års fødselsdag
af: Klaus Dammann; Dieter Grunow og Klaus P. Japp (udg.), 1994, Die Verwaltung des politischen Systems.
Mit einem Gesamtverzeichnis der Veröffentlichungen Niklas Luhmanns, Opladen, Westdeutscher Verlag,
findes som anført i undertitlen en samlet fortegnelse over offentliggørelser for perioden 1958-1992. Den
fylder 100 sider; den medtager også oversættelser til andre sprog end tysk. Den når på den måde op på et
samlet antal offentliggørelser på 1.131 med Luhmann, dels som skribent, dels som interviewgiver, foredragsholder
på skrift og bånd m.m. Af originalbidrag opgør den artikler og foredrag til ca. 350 samt bøger, herunder
monografier og artikelsamlinger/samleværker til små 70, men med bemærkning om, at der kan forekomme
bøger, som indgår i en artikelsamling og derfor er medtaget to gange. På internetadressen:
www.netzservice.de/Home/maro/mr_luhbb.html har jeg den 2. juni 1998 hentet en af Martin Rost indscannet
„Schriftenverzeichnis“ Version 1996.01 over hhv. 54 bøger (+ Die Gesellschaft der Gesellschaft uden for
nummer) og 377 artikler, som han angiveligt har modtaget direkte fra Luhmann selv. Disse to fortegnelser
står så vidt ses fortsat og uændret på samme internetadresse. Efterfølgende er der udkommet flere bøger,
hvorfor det på den danske udgave af SY anførte antagelig er tæt på det korrekte. I tidsskriftet Soziale Systeme,
Jhg. 4, 1998, Heft 1, p. 233-263, er der fremlagt en ’Niklas Luhmann – Schriftenverzeichnis’, som angiver
72 selvstændige skrifter (dvs. uden båndoptagelser o.lign., men inkl. en del selvstændige, men dog oversatte
samleværker, bl.a. et par danske: Autopoiesis-II fra 1995 og Iagttagelse og paradoks fra 1997; med Die
Gesellschaft der Gesellschaft som sidste værk) samt 465 artikler.
29 Hos Poul Götke 1997 Niklas Luhmann, Frederiksberg, Forlaget ANIS, får man at vide, at Luhmann arbejder
”uden den hærskare af assistenter og associerede professorer” (p. 11), som højt rangerende professorer i
det tyske universitetsliv ellers plejer at omgive sig med, når de udfører deres forskningsbaserede publikationsvirksomhed.
Luhmann arbejdede alene og med uundværlig hjælp af sine mange tusinde kartotekskort,
hans såkaldte ”Zettelkästen”, som han startede opbygningen af i 1952-53, fordi det blev klart for ham, dels at
han havde en dårlig hukommelse, dels at han måtte planlægge for et helt liv og ikke for en enkelt bog, som
han siger i: Luhmann 1987a, Archimedes und wir, Interviews, (red. D.Baecker & G.Stanitzek), Berlin, Merve
Verlag, p. 149. Luhmann fortæller selv nærmere om sin måde at arbejde på i artiklen Kommunikation mit
Zettelkästen. Ein Erfahrungsbericht, i: Luhmann 1992f, Universität als Milieu, Bielefeld, Verlag Cordula
Haux, p. 53-61.
30 I Luhmanns første artikel, Luhmann 1958, Der Funktionsbegriff in der Verwaltungswissenschaft, Verwaltungs
Archiv, Zeitschrift für Verwaltungslehre, Verwaltungsrecht und Verwaltungspolitik, 49. Band, Heft 2,
p. 97-105, er det som titlen antyder Luhmanns teoretiske interesse for funktionsbegrebet og dets anvendelse
inden for forvaltningsvidenskaben, der er i fokus, men det samfundsmæssige sigte træder klart igennem. I
2002 er man bl.a. nået til udgivelsen af Luhmann 2002c, Das Erziehungssystem der Gesellschaft, (udg. af
Dieter Lenzen), Frankfurt a M, Suhrkamp, som er den foreløbig sidste af Luhmanns monografier over samfundsmæssige
funktionssystemer.
31 Se GG p. 22. Dette tema optager også Norbert Bolz i hans på CD udgivne foredrag om Luhmann og Habermas
under titlen Die Phantomdebatte, se: Edition SWR2-Stephan Krass, 1999, Niklas Luhmann – Beobachtungen
der Moderne, Freiburger Reden – Denker auf der Bühne, Heidelberg, Carl Auer Systeme Verlag,
17