Politisk kommunikation og Luhmann

evne inden for de forskellige systemområder, og Luhmann knytter nu indledningsvis denne
tese sammen med sit udgangspunkt for så vidt angår SGK’s funktion, dvs. til problemet
med kommunikationens usandsynlighed.
Luhmann har fået bestyrket sin opfattelse om de nævnte strukturelle fællestræk
under de semantiske studier (dvs. hans særlige empiriske metode), som han over årene har
gennemført. 187 Det drejer sig i overskriftsform om følgende punkter, der fremstår som en
slags udsagn, dvs. teser eller påstande, jf. i øvrigt GG, p. 359 ff.: Et SGK er en præferencekode;
præferencekoder neutraliserer moral; disse koder opviser processuel refleksivitet;
koderne udvikler 2. ordens iagttagelser; koderne må baseres på programmer; SGK er
strukturelt koblede til bevidstheden og derigennem til kroppen; SGK er udsat for inflation
og deflation; SGK må kunne opvise det udelukkedes inkludering i en nulmetodik; SGK
tjener som katalysator for systemdannelser. Jeg vil i det følgende kort gennemgå det væsentligste
ved de vigtigste af disse udsagn set i relation til systemkonstituering, jf. foran,
afsnit 2.5.3.
Det forhold, at SGK er præferencekoder, betyder, at der i denne særlige kommunikation
udvikler sig en tilskyndelse til en foretrukken stillingtagen, som Luhmann kalder
for en centralkode, 188 mellem alene to alternativer, idet en kode består af to modsatrettede
værdier, som på netop dette specifikke værdiniveau udelukker en tredje eller overhovedet
nogen yderligere mulighed, hvorved ”die unbestimmte, tendenziell zunehmende Möglichkeit
der Ablehnung des kommunizierten Sinnvorschlags in eine hartes Entweder/Oder
überführt wird, also eine ’analoge’ Situation in eine ’digitale’ transformiert;” (GG, p. 360).
Denne kodeform tvinger 189 altså til at vælge, dvs. at den tvinger kommunikationen op i hastighed,
fordi det alt andet lige er nemmere og hurtigere at tage stilling til et enten eller,
dvs. til en beslutning herom, end til et både og eller til et på den ene side og på den anden
side osv., 190 ligesom det også er nemmere at referere en sådan beslutning end at referere en
187 Her henviser jeg til de fire bøger, som Luhmann har udgivet i perioden 1980-95 under fællestitlen Gesellschaftsstruktur
und Semantik samt til bogen Liebe als Passion fra 1982, hvilke bøger jeg dog kun har dyrket
sporadisk.
188 hvor disse koder da alene fungerer som centralkode inden for hvert sit funktionssystem, som fx det politiske,
det økonomiske, det videnskabelig, det retlige, det massemediemæssige osv.
189 Luhmann bruger ikke udtrykket om tvang i GG, men der gør han på Luhmann 1993n, bånd nr. 7, og forskellen
er jo nok, at forelæsningsformen giver mulighed for en lidt friere og meningsmæssigt nok også lidt
klarere sprogbrug end den umiddelbart mere forpligtende skriftlige fremstilling.
190 Vi møder den slags situationer dagligt, også i massemedierne. I en forsideartikel i Politiken for den 17. juli
2003, udtaler den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, således om situationen op til den danske deltagelse
i krigen mod Irak: ”Du skal træffe en politisk beslutning. Alternativet var opløsning. På et tidspunkt må
man skære igennem”. Her var altså iflg. udenrigsministeren ikke tid, for ellers ville der være indtruffet opløsning,
dvs. ”opløsning af alliancen og tilbagetrækning af styrkerne”, som udenrigsministeren forklarer det andet
steds i artiklen. Og så ville magten, det vil her sige krigsmagten, ikke kunne være bragt i anvendelse.
Kommunikationen ville være løbet ind i en anden udvikling.
74