Politisk kommunikation og Luhmann

3. Luhmanns formulering af det politiske og det massemediemæssige
i det funktionelt differentierede samfund
I dette kapitel vil jeg som anført i afsnit 1.3. beskrive Luhmanns formulering af
det politiske og det massemediemæssige funktionssystem i det moderne samfund. Det vil i
fortsættelse af især beskrivelsen under afsnit 2.5 ske med det sigte at komme så tæt som
muligt på Luhmanns begrundelser for, at der her er tale om to forskellige funktionssystemer.
Som anført i samme afsnit ser Luhmann forholdet mellem den til enhver tid værende
dobbelte kontingens og de sociale kommunikationssystemer som et problemforhold i et
tidsperspektiv. Det vil sige, at de sociale systemer løser nogle problemer af kommunikationsmæssig
art på hver deres kommunikationsområde. Dette gælder som anført også for
funktionssystemerne i samfundet. De løser nogle kommunikationsproblemer ved hjælp af
symbolsk generaliserede kommunikationsmedier, SGK, og de i den forbindelse udviklede
central- eller præferencekoder, nærmere bestemt derved, at de transformerer de af udviklingen
stærkt forøgede nej-sandsynligheder til ja-sandsynligheder. Det er som anført da
Luhmanns tese, at uddifferentieringen af funktionssystemer sker under ledelse af en sådan
kode inden for samfundssystemet.
Luhmann har om udgangspunktet for sin tænkning engang i et interview udtalt
følgende: ”Wenn man eine Gesellschaft einmal in einer bestimmten Weise sähe, dann interessiert
mich, welche Konsequensen das hätte.” 213 Det er en interesse, som jeg fuldt ud
deler! Ja, faktisk kan man i en vis forstand sige, at den måde at gå til sagen på 214 , som jeg
således søger at anvende, i realiteten er den samme, som Luhmann her anfører som sin. Det
skal forstås på den måde, at det interesserer mig at se på konsekvenserne af den teorikonstruktion,
som Luhmann har fremlagt. Det kan imidlertid ikke forblive ved det, når jeg
samtidig spørger efter grundlaget for teorikonstruktionen.
Det er, som vi så foran i afsnit 2.5.4. her, at kimen til usikkerhed kan ligge. Det er
her, man kan stoppe op for nærmere overvejelser. Sigtet vil derfor være dobbelt. Det vil for
det første være at redegøre for, hvordan Luhmann når frem til sin konklusion om, at der her
er tale om ikke ét, men to forskellige funktionssystemer. For det andet vil det være nærmere
at overveje, hvad denne konklusion må få af konsekvens for det videnskabelige studium
213 Luhmann 1987a, p. 151
214 Som vel er at ligne med analysestrategi, jf. Åkerstrøm Andersen, 1999, der ser en bevægelse i moderne
socialvidenskab ”Fra metode til analysestrategi”, jf. titlen på første kapitel i pågældende bog.
89