Politisk kommunikation og Luhmann

Det historiske udgangspunkt er begrebet om offentlighed. Det er ikke noget nyt
begreb 257 . Det er imidlertid heller ikke et begreb, der ubrudt har været i anvendelse i århundreder
258 . Det er som begreb konkret historisk, dvs. at det finder sin begrebsmæssige
anvendelse i givne historiske sammenhænge. Begrebet hænger snævert sammen med begrebet
offentlig mening og dermed med den foran antydede opfattelse af begrebet om demokrati
som repræsentativt. Blandt formålene med offentlighedsbegrebet og de principper,
der ligger bag, er at de skal gøre den offentlige beslutningsproces tilgængelig for diskussion
i offentligheden. 259 Den teoretiske baggrund for disse principper har traditionelt taget
udgangspunkt i et ideal om offentlighedens kritiske opgave i forhold til det offentlige/staten.
260 Opgaven skal bl.a. sigte mod at få varetaget det, man kunne kalde det fælles
bedste for alle personer i et samfund gennem bindende beslutninger på baggrund af forudgående
diskussioner om disse beslutninger. Offentlighedsbegrebet skal da indebære, at alle
har fået lejlighed til at deltage i såvel beslutningerne som i kontrollen af deres udførelse
som i dette, at de nu også stemmer med det forudsatte fælles bedste, som da er kommet til
udtryk som den offentlige mening via sit ”Organ især i den moderne Presse” (jf. note foran).
Som vi har set, er Luhmanns beskrivelse af det politiske system meget forskellig herfra.
Det er jo nemlig den her anførte beskrivelse, der på ”naturlig” måde lægger op til gøre
massemedierne til, dvs. iagttage dem som, en del af en eller anden form for fælles system
med politikere og borgere, jf. den anførte trepartsrelation i afsnit 1.
257 Habermas oplyser således i Habermas 1975b, Borgerlig offentlighet – dens framvekst og forfall. Henimot
en teori om det borgerlige samfunn, 3. opl., Fremad (1962), side 2, at substantivet ’offentlighed’ på tysk dannes
i det 18. århundrede af det ældre adjektiv ’offentlig’.
258 Af Georg Klaus & Manfred Buhr (udg.), 1975, Philosophisches Wörterbuch, Leipzig, 11. Auflage (1964,
1974), VEB Verlag Enzyklopädie, fremgår ordet således overhovedet ikke. Det var denne ordbogs egentlige
opgave at fremstille den dialektiske og historiske materialismes lovmæssigheder så vel som de enkelte discipliner
i den marxistisk-leninistiske filosofi. I den samfundsformation, som dette værk bl.a. var skrevet til anvendelse
i, dvs. de kommunistiske lande i Østeuropa, var der således ikke nogen offentlighed i den forstand,
vi med bl.a. Habermas kender begrebet, jf. også foran om Luhmanns betegnelse af vores herværende demokratiopfattelse
som ”westlicher Auffassung von Demokratie”.
I leksikonet Den Lille Salmonsen, redigeret af A.W.Marke & Palle Raunkjær, København 1939, J.H.Schultz
Forlag, refererer begrebet offentlighed alene til bestemmelser som ”Princippet om Retsplejens Offentlighed”
som ”fastslået ved Grundlovens § 72”. Vi skal til opslaget ”offentlig Mening” for at finde en forbindelse til
det politiske, som udtrykkes på denne måde: ”politisk Udtryk, som er opstået kort før den fr. Revolution af
1789; betegner 1) i Alm. de forsk. herskende Stemningsudtryk blandt de polit. vaagne Samfundslag, 2) fælles
tendens i offentlige, især polit. Interesser hos et Folk, i en Stat el. et Tidsrum, uden at der ligger fælles Beslutning
el. vedtaget Program til Grund. I 19.-20. Aarh. har den o. M. været af største Bet. for den politiske
Udvikling, og den har fundet sit Organ især i den moderne Presse.”
259 Jf. også definitionen af offentlighedsperspektivet hos Anders Esmark 2000b, p. 61, hvor perspektivet defineres
som ”at der til et velfungerende demokrati hører en national debat og diskussion, der sikrer, at beslutninger
med gyldighed for et samfund aldrig er ude af kontakt med den generelle mening i samfundet”.
260 Se også RM, p. 186/132, hvor Luhmann udtrykker det på den måde, at ”kritikken af arcanpolitikken (=
hemmeligholdelse, NKP) og kravet om offentlighed samtidig (er) en indikator for det politiske systems uddifferentiering.”
108